Skattekort? Bankkonto?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
monies
Indlæg: 199
Tilmeldt: 20.07.2007 15:38:29

Skattekort? Bankkonto?

Indlæg af monies » 27.02.2008 17:25:35

Hej
Jeg har et par spørgsmål, der måtte er lidt dumme. Skal til Sverige om kort tid, og vil gerne vide lidt på forhånd.
Skal jeg på skatteverket i min kommune og ha et skattekort inden jeg finder et arbejde - ligesom i Danmark - som jeg så afleverer til min kommende svenske arbejdsgiver.
Kan jeg åbne en svensk bankkonto inden jeg har et job?
Kan jeg tillade mig at finde en svensk ansættelseskontrakt og tage den med til min arbejdsgiver, eller går det helt af sig selv (svenske arbejdsgivere bruger altid ansættelseskontrakter?) Jeg mener - jeg skal jo kunne bevise at jeg har arbejdet i Sverige, når vi engang skal tilbage til Danmark.
Jeg vil blive glad hvis nogen vil svare mig på disse - måske trivielle - spørgsmål.
Mange venlige hilsner Monies

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 27.02.2008 20:35:50

Sverige er flere år forud for Danmark, når det gælder skattekort. I Danmark har man jo netop fra nytår indført elektroniske skattekort - men det har man haft i mange år i Sverige. Derfor vil du i langt de fleste tilfælde ikke få brug for et skattekort på papir, da din arbejdsgiver automatisk får oplyst din trækprocent elektronisk fra Skatteverket.

Du kan åbne en svensk bankkonto, når du har et svensk personnr. og har (svensk) ID.

Ansættelseskontrakter er normalt i Sverige akkurat som i Danmark - og det er arbejdsgiver, som normalt udfærdiger den.

Mange dansk-svenske Øresundsspørgsmål finder du i øvrigt besvaret på det udmærkede forum på www.sunddebat.com

monies
Indlæg: 199
Tilmeldt: 20.07.2007 15:38:29

Indlæg af monies » 28.02.2008 06:52:39

Tak for svaret Skaanebo.
Det lyder som om jeg ikke kan få en svensk bankkonto, hvis ikke jeg har et svensk ID-kort (mit personbevis og mit danske kørekort er ikke nok?). Jeg kan huske at jeg har læst på dette forum at det er svært at få et svensk ID-kort, men er reglerne lempet?
Og så lige noget helt andet: Hvad hedder loppemarked på svensk :)

Mvh Monies

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.02.2008 07:05:38

Loppis

Om du kan oprette en bankkonto med dansk ID afhænger af, hvor velvillig din bankrådgiver er. Formelt set kræves svensk ID. Hvis du har en dansk bank, som har en samarbejdspartner eller filial i Sverige, kan du normalt få din danske bank til at skrive et brev, som introducerer dig til deres svenske samarbejdspartner - dermed undgåes en del sådanne problemer.

Reglerne for svensk ID-kort lempes først til 2009.

monies
Indlæg: 199
Tilmeldt: 20.07.2007 15:38:29

Indlæg af monies » 28.02.2008 07:22:01

I Danmark har jeg Danske Bank, og jeg har tænkt mig at bruge den lokale svenske bank hvor jeg bor - Vadstena Sparbank. I Motala ligger der en Nordea, men jeg tror ikke Danske Bank har samarbejde med nogen af disse banker. Hmm... Måske skulle jeg bare med det samme få et svensk kørekort. Så skulle problemet være løst. Har jeg ret?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Indlæg af skaanebo » 28.02.2008 11:22:18

Danske Bank ejer en række mindre banker i Sverige (fx Skånes Provinsbank), sikkert også noget længere oppe i Sverige, hvor du bor... Ellers ja, så ombyt dit kørekort til svensk. Men igen, det afhænger jo af hvor pertentlige de er i den bank, du vælger. Nogle bankrådgivere udstyrer dig uden at spørge om ID med en svensk bankkonto alene på baggrund af et svensk personbevis. Man kan i hvert fald altid forsøge.

Annette
Indlæg: 51
Tilmeldt: 19.06.2007 14:43:51

Indlæg af Annette » 28.02.2008 15:27:06

Hej monies

Jeg lavede en konto med personbevis og dansk pas i hånden. Det var nok. Det var vores lokale SEB bank. Jeg spurgte hvad de skulle bruge og de nævnte ikke noget med ID kort eller andet svensk ID.

monies
Indlæg: 199
Tilmeldt: 20.07.2007 15:38:29

Indlæg af monies » 28.02.2008 17:31:05

Mange tak for svarene. Det er altid godt at høre andres erfaringer. Jeg vil høre hvad de siger i den lokale bank inden jeg laver mit kørekort om. Der er jo ingen grund til at lave store armbevægelser, hvis det ikke er nødvendigt :lol:

Med venlig hilsen Monies

Besvar