Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 08.11.2011 19:59:39

Hej Forum

Er der nogle, der kan fortælle, eller give et link, til hvad det er, et integrationskontrakt helt præsist indebære.

Er der nogle der kan fortælle om positive / negative oplevelser.

Og er det korrekt forstået, at vi ikke skal sige ja til tilbudet ?

Og er der nogle der har et link til det ?

Vi er ved at få meget kraftige berørings angst med kommunen, først problemmer med CPR, siden hen danskundervisning, og nu seneste, omkring indrejse dato, vedr. børn /ungeydelse :(

mvh DBS

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af fundiver199 » 09.11.2011 07:26:37

Hvis din kone har ophold efter EU-reglerne, så er deltagelse i integrationsprogrammet frivilligt.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 09.11.2011 08:22:50

Hej fundiver199

Det mente jeg nok, men jeg er meget bange for at den pågældende kommune tror at det er pligt, men det må jeg jo finde ud af, når jeg tager kontakt til dem.

Mange tak for svaret.

mvh DBS

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af fundiver199 » 09.11.2011 09:56:40

Dele af integrationsprogrammet vil din kone vel under alle omstændigheder gerne deltage i, herunder ikke mindst den gratis danskundervisning for udlændinge. Den ville det da være fjollet at sige nej tak til, medmindre I kun planlægger at bo nogle få år i Danmark og herefter rykke videre.

Og arbejdsmarkedsrettede tilbud er da også super relevante, hvis hun har svært ved at finde et job. Her er mit indtryk, at de fleste nærmest synes, at kommunerne gør for lidt for at hjælpe deres ægtefæller i gang.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 09.11.2011 10:50:03

Hej fundiver199

Har nu snakket med kommune, og fået at vide at vi har pligt til at tage imod tilbudet !

Jeg ønskede en anden møde dato, da min kone ikke har lyst til at mødes med kommunen alene, det var de desværre ikke særligt positive over :(

Alle de datoer jeg forslog, over telefonen, var de desværre optagte :o

mvh DBS

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af fundiver199 » 09.11.2011 12:00:17

DBS skrev:Har nu snakket med kommune, og fået at vide at vi har pligt til at tage imod tilbudet !
Ja og det er så forkert besked, når din kone har ophold efter EU-reglerne. Så jeres kommune er åbenbart ikke særlig godt inde i reglerne....

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0 ... ?id=133194

§ 2. Omfattet af denne lov er flygtninge, jf. stk. 2, familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 3, og indvandrere, jf. stk. 4

Stk. 4. Ved en indvandrer forstås i denne lov

1) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,

2) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på skoleophold, praktikophold, au pair-ophold eller studier,

3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4,

4) en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 d,

5) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f,

6) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grund af en familiemæssig tilknytning til en udlænding omfattet af nr. 1-5 eller

7) en udlænding med registreringsbevis eller opholdskort efter udlændingelovens § 6.

Stk. 5. Lovens kapitel 3, 4, 5, 6 og 7 finder ikke anvendelse for indvandrere.

.................

Din kone er altså ikke omfattet af Integrationslovens kapitel 3, 4, 5, 6 eller 7, fordi hun i lovens forstand er "indvandrer". Hun er derimod omfattet af lovens kapitel 4a, der lyder som følger:

.........................

Kapitel 4 a

Introduktionsforløb for indvandrere

§ 24 c. Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb, som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse

............................

Din kone skal altså have tilbudt et introduktionsprogram, men er ikke forpligtet til at tage mod tilbuddet. Jeg foreslår, at du printer Integrationsloven ud og tager den med til det næste møde med din kones åbenbart noget uvidende sagsbehandler. Og hvis det fastsatte tidspunkt ikke passer jer, så meddeler I bare dette til sagsbehandleren og lader være med at møde op.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af fundiver199 » 09.11.2011 12:04:00

PS. Når din kones sagsbehandler åbenbart er så uvidende og påståelig og lidet samarbejdsvillig, som tilfældet er, så synes jeg, det er en ekstremt dårlig ide at lade din kone tage til mødet med sagsbehandleren alene. Din kone har brug for din hjælp og støtte, ellers bliver der givetvis bare kørt om hjørner med hende.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 09.11.2011 13:44:57

@fundiver199

Mange tak for din støtte, det er rigtig dejligt.

Min tanke er at sende en email til sagsbehandler, med at vi ikke kan på angivet tidspunkt, med forslag om andre tidspunkter, som passer ind i vores program, så må vi tage den derfra.

Faktisk blev vi også "truet" med at det kunne have indflyldesle på permanent ophold, men den tager jeg nu meget roligt :mrgreen:

mvh DBS

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 28.11.2011 21:43:27

Hmm, så lykkes det at få et møde, og med en anden sagsbehandler, og det sådan set meget godt, men....

Så vil de have at min kone underskriver erklæring om aktivt medborgerskab, og der står jeg altså lidt af, for det 1. mener jeg den står under kapitel 4, og dermed ikke skal underskrives af min kone, for det 2. er det afsnit i erklæringen om minimum beskæftigelse vel heller ikke aktuelt ?

De siger så, at de har snakket med ministeriet, men det er så selvfølgelig et spørgsmål om hvad :mrgreen:

mvh DBS

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af fundiver199 » 29.11.2011 11:01:48

Jeg mener heller ikke, at din kone er forpligtet til at underskrive nogen som helst erklæringer. På den anden side er den erklæring fuldstændig harmløs symbolpolitik, så hvis det kan glæde kommunen, at din kone skriver under, ville jeg nok vælge nogen andre og vigtigere kampe at kæmpe.

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 06.07.2012 21:20:31

Så er det "sjovt" igen :?

Min kone og hendes søn er på ferie, indtil starten af næste månede, da de begge har fri fra skole. Jeg har været på forretningsrejse fra i Mandags, til her iaften (fredag).

I vores postkasse ligger så, et brev fra kommune om opfølgning på min kones sprogskole, det har den sådan set gjort 2 gg før, og hun har bare undskrevet, og vi har bare trukket lidt på skulderne :mrgreen: (det er åbenbart ikke god skik, at skrive i brevet hovedet, hvilken dag man har skrevet brevet)

Brevet må jo så være afsendt, inden for de sidste par dage, og det skal underskrives og returneres inden d 9/7-2012 ! De henviser til integrationslovens paragraf 20.

Nu har vi en gang ved en telefon samtale, blevet "truet" med at mine kone kunne blive "smidt" ud af DK, hvis vi ikke makkede ret (tror her sagsbehandler, tænker på DK regler).

Det er jo ikke på nogen måde muligt at overholder denne tidsfrist, kommunen har åbenbart ikke hørt om sommerferie.

Og jeg har ikke løst til at snakke med kommune, jeg har erkendt, at det desværre er nødvendigt, at have alt på skrift :?

Hvad vil I forslå at vi skriver som svar ?

mvh DBS

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af mh1 » 07.07.2012 06:03:37

Faktisk ER kommunen forpligtet til at 'følge op' på om også dem, der frivilligt deltager i integrationsprogrammer, er aktive og opnår de forventelige resultater.

Men skriv da bare til dem, at hustruen er på ferie og vil skrive under på brevet, når hun er tilbage fra ferie. De kan jo ikke gøre noget ved det, hvor gerne de så end vil :)
mh
Rådgiver for ÆUG

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 23.02.2013 21:07:14

Så kom der igen brev fra kommune, en integrations kontrakt, de overtog ansvaret d 4/11-2011, og d 14/2-2013 kommer der så en integrationskontrakt, som de vil have at min kone underskriver.

Min kone er efterhånden nået frem til Dansk 3, modul 4, så hun mangler sådan set kun modul 5 nu.

I brevet fremkommer flg. passager som jeg ikke helt forstår:
Undtagelser:

Kommune tilbyder ikke deltagelse i danskuddannelse, jf integrationslovens §21, stk 2

Kommunen giver ikke tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, jf integrtionslovens §23, stk 4
Jeg undre mig over at dette står i brevet, eftersom begge ovenstående fremgår af kapitel 4 i integrationsloven.

Specielt fatter jeg minus omkring at at de ikke tilbyder dansk undervisning, eller hvordan skal den undtagelse forståes ?

Senere i kontrakten fremgår:
Når du får tilbudt et integrationsprogram, har du pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, jf bekentgørelse nr 1071 af 16/11/2012 om lov om integration af udlændinge i danmark § 16, stk 4
Herefter skriver de en masse "BS" omkring konsekvenser for kontanthjælp, sanktioner jf bekendtgørelse nr 190 af 24/02/2012 om lov om aktiv socialpolitik, §§ 35, 36, 39, 40 41 og 93a. Nu er kontanthjælp ikke nået vi får, og muligheden findes nok heller ikke, da vi så skal spise et par mursten, en gammel bil, samt et par 50 øre som står i banken.

Ved undeskrifts linien står der:
Fornavn Efternavn forpligter sig herved til at deltage i det af kommunalbestyrelsen opstillede integrationsprogram.
Hvordan synes I eksperter at vi skal forhold os til denne kontrakt, konen og jeg, har efterhånden udviklet en rimelig berørings angst med pågældende medarbejder fra jobcenteret.

mvh DBS

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af mh1 » 23.02.2013 21:50:14

Forslag til skriftligt svar til kommunen:


Kære kommune

Undertegnede, NN, gør hermed endnu engang opmærksom på, at jeg i henhold til Bekendtgørelse af lov om integration af udlændinge i Danmark nr. 1071 af 16.11.2012 (integrationsloven) § 2 stk. 4 nr. 8 er INDVANDRER. Jeg er dermed ikke omfattet af integrationslovens § 16, men af samme lovs § 24 c.

Jeg har således ikke nogen pligt til at deltage i et introduktionsforløb, men derimod ret til at gøre det, hvis jeg ønsker det.

Jeg har ikke pligt til at underskrive nogen integrationskontrakt, og ønsker ikke at gøre det.

Jeg henviser foruden til integrationsloven til nedenstående tekst, som forefindes på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside:

“Introduktionsforløbet
Introduktionsforløbet henvender sig til blandt andet til udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, deres medfølgende familiemedlemmer, studerende og au-pairs samt EU-borgere, som kommer til Danmark som følge af de åbne grænser i EU.

Introduktionsforløbet består af de tre samme elementer som integrationsprogrammet. Forskellen består i, at det den enkelte har ret men ikke pligt til at deltage i forløbets enkelte dele.

Alene udlændinge, der er ledige og selvforsørgede (herunder ægtefælleforsørgede) har ret til beskæftigelsesrettede tilbud under introduktionsforløbet, dog medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre den pågældendes beskæftigelsesmuligheder.”

Med venlig hilsen
NN
mh
Rådgiver for ÆUG

DBS
Indlæg: 933
Tilmeldt: 23.08.2009 16:04:08

Re: Integrationskontrakt, hvad bliver man tilbudt ??

Indlæg af DBS » 24.02.2013 05:55:25

mh, jeg takker mange gang for din hjælp.

mvh DBS

Besvar