Tåbeligt eller ej, så er det faktisk sådan, det er.fundiver199 skrev:Thja. Jeg har nu noget svært ved at se, hvad problemet er. Hvis jeg ønsker at "hjælpe" min kone til at komme til at bo i Spanien, hvorfor i himlens navn skulle jeg så lade mig skille fra hende, før jeg flyttede dertil? Så kan jeg da lige så godt bare undlade at ophæve ægteskabet, selvom vores samliv måske er afbrudt. Og der er jo alligevel ikke noget krav om samliv, når man udnytter den fri bevægelighed. Men til gengæld er der et krav om selvforsørgelse, som igen ikke påvirkes af, om vi er gift eller ej.
Opholdsdirektivet er ikke særligt præcist på dette punkt, idet det blot hedder sig, at der skal forevises "et dokument der attesterer, at der består en familiemæssig tilknytning eller et registreret partnerskab".
Men en civilstandsattest fra det land, hvor unionsborgeren sidst har boet, må vel kunne klare den sag? Så måske er den her diskussion "much ado about nothing". Hvis man f.eks. bor i Danmark, må man vel kunne gå op til kommunen og få dem til at udskrive et stykke papir, hvor der står, at man (stadig) er registreret som værende gift med den og den, og så er den historie vel ikke længere?
Og det dokument må så selvfølgelig, som mh skriver det, højest være f.eks. 3 måneder gammelt. Men det er jo heller ikke noget problem, når man skal søge om opholdskort senest 3 måneder efter sin flytning.
Hele denne diskussion drejer sig jo om, hvorvidt en person, der f.eks bor i Portugal, kan tvinges til at rejse til Sverige eller Brasilien, eller hvor man nu i sin tid er blevet gift, for at få udstedt en ny original vielsesattest, fordi vedkommende skal flytte til Spanien. Og sådan kan det naturligvis ikke være - det ville jo være fuldstændig tåbeligt og vanvittigt, uanset om vi så taler om EU-regler eller andre regler.
Hvis man er blevet skilt, så er det jo sket i det land, hvor man boede, og ikke i et andet land, hvor man blev gift for 30 år siden og ikke har sat sine ben sidenhen.
Vi har netop bosat os i Spanien, og forinden da, havde vi boet i Danmark, så selvom ægteskabet var indgået i Cuba, var de registreret i Danmark. Der findes ingen civilstandsattest i Danmark, og de er bekendt med problemet på den danske ambassade i Madrid, så de har et standardbrev, som man kan få udstedt (mod betaling af 109 euro OG fremvisning af original vielsesattest), der fortæller immigrationsmyndighederne i Spanien, at ægteskabet er lovligt i Danmark, men at der ikke findes et civilregister, hvorfor den ønskede dokumentation ikke kan udstedes i Danmark.
Dette brev skal efterfølgende legaliseres af de spanske myndigheder (ambassaden kan ikke legalisere).
Resultat:
a) Man skal bruge (ny) original fra vielsesmyndigheden (dvs. fra Cuba i vores tilfælde), der enten koster en rejse, gode familiære forbindelser eller en bureukratisk proces på landets ambassade.
b) Man skal bruge en erklæring, der viser, at ægteskabet også er gyldigt i Danmark.
