Jeg og Min mand må endelig komme tilbage til Danmark. Jeg har virkelig haft glæde af forumet hér som har været den største hjælp jeg kunne få i alle de processer jeg/vi har været igennem.
Jeg tænkte at jeg lige ville fortælle vores historie så kort som jeg nu kan, for jeg er sikker på at der er andre der vil have glæde af det.
Mig og min mand mødtes i Danmark for ca 5 år siden. Han var ASYLANSØGER. Det var en meget svær beslutning om jeg skulle involvere mig i sådan et forhold, som jeg vidste fra starten ville blive rigtig hårdt, med de regler der er i Danmark. Men Jeg beskuttede mig for at tage kampen op. Han blev udvist og rejste hjem til Gambia efter 1 1/2 år ca. Vi besluttede os for at gifte os i Gambia, jeg var 21 år på det tidspunkt.
Efterfølgende søgte vi visum, men fik afslag. Vi søgte igen da vi mente at opfylde de krav de havde stillet, men fik afslag igen pga hans tilkytning til danmark var for stor, pga. han havde været asylansøger.
Jeg boede i Dnamark på det tidspunkt, og havde ikke mulighed økonomisk at flytte til sverige da jeg var under uddannelse.
Jeg måtte så rejse frem og tilbage fra Gambia så jeg kunne gøre min uddannelse færdig.
Jeg fyldte endelig de 23 1/2 år og vi søgte familiesammenføring, men fik afslag pga. tilknytningskravet.
Jeg måtte så til Sverige. Jeg var færdig med uddannelsen og havde fået arbejde. Så jeg købte en lejlighed, og vi søgte visum til sverige.
Der gik ca 14 dage fra at min mand havde ingivet ansøgningen til at han fik visum.
Han kom herop og ugen efter han var kommet gik vi til migrationsverket for at søge om opholdskort. Min mand ringede engang imellem for at høre hvordan sagen stod til og lige efter hans visum udløb fik han opholdskort.
Vi har nu boet i Malmö i lidt under et år og har søgt familiesammenføring til Danmark igen.
Det lykkedes denne gang, der kom et brev ind af døren hvorpå der bare stod at jeg skulle sitlle sikkerhed.
JEg ringede så til min bank (Skandiabanken) men sådan noget gjorde de ikke. Så jeg måtte gå ned til en anden bank som jeg ikke er kunde i. Jeg startede i Nordea, men det kunne der ikke være tale om, de troede ikke på den historie med at skandiabanken ikke gjorde sådan noget og desuden havde de en politik om, at sådan noget gjorde de ikke for nogen der kom ind fra gaden (selvom jeg havde alle pengene på min konto i skandiabanken). Så gik jeg over på den anden side af vejen, hvor der lå en danske bank. Hun var meget venlig, hende jeg snakkede med. Hun tog alle mine papire og sagde at hun nok skulle ordne det hele til næste dag hvor jeg bare skulle komme ned og skrive papirende under. og her er vi så nu hvor vi bare venter svar på om alle papier er godkendt
Jeg vil bare ønske held og lykke til alle der står i samme situation, og minde om at det godt kan betale sig, at tage kampen op mange gange
Nanna M
Ha' en god weekend allesammen