HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af KarinJ » 10.10.2011 18:36:59

Hej derude igen!

Har lige endnu et par spørgsmål til alle jer eksperter. Jeg har fået en bostadsret lejlighed, kan flytte ind d.15. December. Her er så mit spørgsmål: Kan jeg godt folkebogføre mig før jeg flytter (så jeg får person nr. inden jul)?
Mit andet spørgsmål er; da jeg er studerende og skal have "tilstrækkelige midler" som jeg ikke har, vil min far (der har en god økonomi) gerne kautionere for at jeg ikke kommer til at bede Sverige om penge.
Er det et dokument vi skal lave på en speciel måde? Eller skal vi bare vise hans seneste 3 løns sedler og en underskrift for ham, eller hvordan? Er der nogen der ved det?

Jeg skal bevise at jeg har tilstrækkelige midler og en sygeforsikring?? Er der nogen der kan forklare mig det. Skal jeg tegne en sygeforsikring der dækker for mig og min mand hvis jeg bor i Sverige og studerer i Dk og han kommer til Sverige til næste år i første omgang på turistvisa.

Har læst at det er nemmere at søge opholdkort hvis man allerede har registreret sig på skatteverket som havende tilstrækkelige midler. Det skal her siges at jeg jo nok får svensk person nummer før min mand kommer på Schengen visa... Så når jeg skriver mig ind i Sverige, skal jeg så vise alle papirerne?
Håber I endnu engang kan hjælpe mig derude!

Karin

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af fundiver199 » 10.10.2011 22:36:51

Man kan ikke folkeregistrere sig på en adresse, før man faktisk flytter ind. I hvert fald ikke lovligt. Når du læser i Danmark, er du i EU-juridisk forstand ikke studerende men "person med tilstrækkelige midler". Derfor kræves der ikke sygeforsikring af din mand i Sverige, men til gengæld skal du som udgangspunkt dokumentere, at du har cirka 6.000 SEK til overs hver måned efter skat, husleje og transport.

Jeg ved ikke, om svenskerne har nogen særlige ønsker til, hvordan I skal lave en "støtteerklæring" fra dine forældre, men det er selvfølgelig grundlæggende noget med en underskrift på et stykke papir, hvor der står, at de vil hjælpe jer økonomisk, så I kan få mad på bordet uden at hæve svensk socialbidrag.

Hvis I har svært ved selv at finde ud af at formulere sådan noget, så det lyder officielt, kan I måske få en advokat til at hjælpe jer med det. Det kunne samtidig have den fordel, at advokaten kunne rådgive jer om, hvilke konsekvenser en sådan aftale egentlig har for begge parter.

Det kan også tænkes, at svenskerne har en blanket, som kan anvendes til formålet. Det kan Migrationsverket oplyse dig om. Endelig er der jo også den mulighed, at dine forældre kan hjælpe ved at overføre et 1-gangsbeløb til din bankkonto, så du kan dokumentere "tilstrækkelige midler" i form af en kombination af SU-meddelelse og kontoudtog.

Det er en lidt mere uformel og dermed også uforpligtende måde at gøre det på. Men det er klart, at det skal være et væsentligt beløb for at batte noget, f.eks. 50.000 DKK. Lad os sige, at I sammen med sin SU og dit SU-lån kan klare jer for de penge i et år, og så skal du selvfølgelig bare sige til Migrationsverket, at i løbet af det år regner du med at finde dig et fritidsjob ved siden af studierne.

KarinJ
Indlæg: 32
Tilmeldt: 10.06.2011 04:56:24

Re: HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af KarinJ » 11.10.2011 18:24:48

Tusind tak for svar... Vil forhøre mig hos migrationsverket så, og så måske overveje at få overført nogle penge i stedet...

BSS
Indlæg: 17
Tilmeldt: 27.09.2011 10:32:05

Re: HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af BSS » 13.10.2011 10:41:24

Må jeg så ik i forlængelse af dette spørge om følgende; Har det en betydning for su'en hvis ens forældre/ægtefælde indsætter penge på ens egen konto? Tænker om det har betydning for det de kalder for fribeløbet, altså det man må tjene ved siden af SU?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af mh1 » 13.10.2011 11:37:33

NEJDA, det er jo ikke en indkomst, men et lån eller en gave. Skattevæsenet kunne være interesseret, hvis det er en gave.

Dine forældre må hver især forære dig 58.700 kr. i 2011, før det bliver skattepligtigt (og de må naturligvis godt give dem lidt ad gangen).

Er der tale om et lån, skal det oprettes som et særligt familielån, dvs. der skal oprettes et dokument. Du kan gratis hente en formular her: http://penge.dk/skat/skat/fantastisk-familielaan
mh
Rådgiver for ÆUG

BSS
Indlæg: 17
Tilmeldt: 27.09.2011 10:32:05

Re: HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af BSS » 13.10.2011 12:21:53

Tak for svar.
Skal dokumentet afleveres til en bestemt myndighed/person?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: HJÆLP! Folkebogføring og tilstrækkelige midler

Indlæg af mh1 » 13.10.2011 14:41:28

Det behøves ikke, men hvis I vil være helt bombesikre overfor skat (hvis de spørger til, hvor du har fået den sum, der står på din bankkonto), og evt. skifteret (hvis der går lang tid, før du får betalt tilbage), så kan I vælge at få det notarpåtegnet. Så bliver det ikke væk for jer :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar