Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

[skaanebo]

Du kan godt være udstationeret af et dansk firma til at udføre arbejde i Sverige.

[closed1]

meget interessant , skal lønnen så være det man får i sverige for tilsvarende job eller skal lønnen være efter danske regler og hvis det er efter svenske regler hvad er mindste lønnen ca i sverige?

[closed1]

Man skal jo være sikker på at us acceptere at man er arbejdstager i et andet eu land hvis man arbejder for et firma fra ens eget land............

[Kim P. Nyberg]

closed1,

Hvis en dansk arbejdsgiver udsender dig til en opgave af længere varighed i eksempelvis Sverige, så har du status som udstationeret.

Hvis samme arbejdsgiver opretter et svensk datterselskab, og flytter dig over i det til at udføre samme opgave, så er du arbejdstager. På fuldstændig samme måde, som hvis du tog arbejde i et helt igennem svensk firma.

[closed1]

Hvad er foreskellen på fs hvis man er udstationeret eller arbejdstager?
jeg ved at hvis man er arbejdstager så kan ens kone få feks. su med det samme når man efterfølgende bor i dk , hvad er reglerne så hvis man er udstationeret?

[closed1]

Jeg kan få et job på 12 til 20 timer om ugen af et dansk firma , som skal have gjort noget opsøgende arbejde i sverige , men hvis det ville være bedre at finde et job i et svensk firma i forhold til fs i dk , så ville jeg hellere prøve det.?

[fundiver199]

Det afgørende er, hvilket arbejdssted der er angivet i din ansættelseskontrakt. Er arbejdsstedet en adresse i Danmark, så er du ansat i Danmark, også selvom du udfører noget af arbejdet i andre EU-lande. F.eks. på forretningsrejser eller som langturschauffør. Er dit arbejdssted derimod en adresse i Sverige, så er du ansat i Sverige, også selvom virksomhedens hovedkontor ligger i Danmark.

For nogen former for arbejde kan det måske virke noget diffust, hvad ansættelsesstedet er. Men hvis du går ud fra, at det er det land, hvori din nærmeste chef har sit kontor, og hvor du får udbetalt din løn og er skattepligtig, så går du næppe helt galt i byen.

Ud fra det beskrevne, der lyder det umiddelbart som om, du vil være ansat i Danmark og blive sendt ud på noget, der minder om forretningsrejser til Sverige. Og det duer ikke, hvis du gerne vil have været arbejdstager i Sverige.

I praksis kan man nok også godt gå ud fra, at den valuta, du får din løn udbetalt i, fortæller hvilket land, du er ansat i. Danske kroner = dansk ansættelse, svenske kroner = svensk ansættelse.

[El_Vikingo]

Hvis du sælger din arbejdskraft via dit firma, så er der ikke tale om et ”job” men om en ordre eller en kunde. Man kan kun tale om ”job”, hvis man er ansat og får udbetalt løn og feriepenge. For at være arbejdstager i EU-retslig forstand skal man være lønmodtager. Og efter dansk praksis giver dette kun adgang til FS i Danmark efter EU-reglerne, hvis man også har boet i det land, hvor man har været lønmodtager, og dette vel at mærke ikke er det samme land som det, hvor man er statsborger.

En tysk statsborger, som bor i Danmark og er ansat for en dansk virksomhed, har derfor ret til familiesammenføring efter EU-reglerne. Og det samme gælder for en dansk statsborger, som har boet i Sverige og har arbejdet i Sverige for en svensk virksomhed. En dansk statsborger, som bor i Danmark og arbejder i Sverige for en svensk virksomhed (som grænsependler) har derimod efter den danske tolkning ikke ret til FS i Danmark efter EU-reglerne.

Hvis du sælger din arbejdskraft via dit firma, så kan du evt. være det, der i EU-retten hedder ”serviceyder”. Det kommer an på, om det, du sælger, kan betegnes som en serviceydelse. Hvis det kan betegnes som en serviceydelse, så kan du have ret til FS i Danmark efter principperne i Carpenterdommen, og det er ikke noget krav, at du skal have boet i et andet EU-land.

Men de danske myndigheder stiller følgende krav:

• Salg af serviceydelser til kunder i andre EU-lande skal udgøre en væsentlig del af din indtægt
• Du skal foretage forretningsrejser til dine kunder i andre EU-lande
• Du skal kunne dokumentere begge dele

Om du fysisk sidder i Danmark eller et andet EU-land, medens du producerer dine serviceydelser, har derimod ingen betydning for sagen. Serviceydelser kan være mange forskellige ting f.eks. salg af internetannoncer eller fodmassage. Salg af internetannoncer kræver ikke, at man er i nærheden af sin kunde, men fodmassage gør.

Hej igen og tak for jeres svar.
Jeg vil bare lige have slået fast for prins Knud.
Som jeg forstår eu-reglerne, så er arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende lige stillet i forhold til rettigheder!? Korrekt?

Det leder mig til mit næste spørgsmål. Ved i om udl. service har en praksis på hvor meget man skal have "arbejdet"/tjent som selvstændig, eller hvordan de regner det ud?

PS Undskyld min tidligere dårlige formulering. Det er selvfølgelig ikke et job men en ordre, når arbejdskraften bliver udført via firma.

[fundiver199]

Jeg ved det ikke, men de må vel skele til EU-domstolens praksis omkring arbejdstagere. Dvs. arbejdet i egen virksomhed må ikke være et "ubetydeligt supplement" men skal være noget, der giver dig i hvert fald et delvist eksistensgrundlag. En indtægt, som er lavere end den laveste sociale ydelse, kan derfor være nok, men der er selvfølgelig en eller anden usynlig bundgrænse. Tjener du f.eks. kun 1.000 kroner om måneden, så ville jeg da personligt vurdere, at det er et "ubetydeligt supplement".

Du skal så stadig være opmærksom på, at for at være selvstændig i EU-retlig forstand, så skal du både bo i f.eks. Sverige og drive en virksomhed i Sverige. Hvis du bor i Sverige og driver en virksomhed i Danmark, så er du "person med tilstrækkelige midler". Og hvis du bor i Danmark og driver en virksomhed i Sverige, så er du ifølge den danske tolkning slet ikke omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed.

Dog er der så - som tidligere nævnt - den alternative mulighed, at du kan være "tjenesteyder" og dermed omfattet af principperne i Carpenterdommen. Og i den beskreve situation med en "ordre" til dit firma, som skal udføres i Sverige, er det disse principper, der muligvis kan komme på tale.

ÆUG har imidlertid nul erfaring med personer, som har opnået FS på baggrund af principperne i Carpenterdommen, så derfor er det meget vanskeligt at rådgive dig om, hvorvidt det kan have nogen form for udsigter at prøve den vej.

Og skal vi forsøge, så kræver det i hvert fald, at du forklarer helt præcist, hvad det er, du laver i din virksomhed, og hvad det er for en ordre, du muligvis kan få. Og desuden også hvilke ordrer du tidligere har haft fra andre kunder i EU-lande uden for Danmark og/eller har udsigt til at få fremover.

[El_Vikingo]

Jeg ved det ikke, men de må vel skele til EU-domstolens praksis omkring arbejdstagere. Dvs. arbejdet i egen virksomhed må ikke være et "ubetydeligt supplement" men skal være noget, der giver dig i hvert fald et delvist eksistensgrundlag. En indtægt, som er lavere end den laveste sociale ydelse, kan derfor være nok, men der er selvfølgelig en eller anden usynlig bundgrænse. Tjener du f.eks. kun 1.000 kroner om måneden, så ville jeg da personligt vurdere, at det er et "ubetydeligt supplement".

Du skal så stadig være opmærksom på, at for at være selvstændig i EU-retlig forstand, så skal du både bo i f.eks. Sverige og drive en virksomhed i Sverige. Hvis du bor i Sverige og driver en virksomhed i Danmark, så er du "person med tilstrækkelige midler". Og hvis du bor i Danmark og driver en virksomhed i Sverige, så er du ifølge den danske tolkning slet ikke omfattet af EU-rettens regler om fri bevægelighed.

Dog er der så - som tidligere nævnt - den alternative mulighed, at du kan være "tjenesteyder" og dermed omfattet af principperne i Carpenterdommen. Og i den beskreve situation med en "ordre" til dit firma, som skal udføres i Sverige, er det disse principper, der muligvis kan komme på tale.

ÆUG har imidlertid nul erfaring med personer, som har opnået FS på baggrund af principperne i Carpenterdommen, så derfor er det meget vanskeligt at rådgive dig om, hvorvidt det kan have nogen form for udsigter at prøve den vej.

Og skal vi forsøge, så kræver det i hvert fald, at du forklarer helt præcist, hvad det er, du laver i din virksomhed, og hvad det er for en ordre, du muligvis kan få. Og desuden også hvilke ordrer du tidligere har haft fra andre kunder i EU-lande uden for Danmark og/eller har udsigt til at få fremover.

Tak igen. Jeg er film- og tv-klipper, og det er den service mit firma leverer. Jeg har haft kunder fra England og Sverige i år og vil have det i fremtiden, men den primære indtjening vil være fra danske klienter, som tingene ser ud for andet halvår i 2011, og de første måneder af 2012.

[closed1]

Kunne din fætter eller den rige onkel fra usa ikke oprette et firma i sverige som du kunne arbejde for , så ville du jo helt sikkert være arbejdstager ?

[Pandaball]

Hej folkens

Jeg har forretning i KBH.
Hvis jeg kan dokumentere at jeg krydser grænsen hver aften, ved evt. kvittering fra broen og hver morgen igen får en kvittering på at jeg krydser broen, samt diverse dokumentationer for køb af dagligvarers produkter, forsikring o.s.v. betalt med mit og min kones kreditkort, Vil det i princippet ikke være lige meget om jeg bor i et rum eller c/o hos en person i SE. Selvfølgelig helst ikke en ven eller familiemedlem?

Vil krydsning af broen HVER DAG ikke være en mest betydelig dokumentation for et reelt og faktisk ophold i SE? Og hvis jeg kan dokumentere dette i over 3-6 måneder minimum.

Jeg skriver dette spørgsmål fordi jeg skal reelt og faktisk bo i SE og intet tale om PROFORMA adresse, men jeg synes bare at det er svært at finde et lejelejlighed med ubegrænset lejeperiode og der er masser af et værelses rum til leje, som man lige kan få skaffet.

Er der nogen der ved hvad det betyder at have en første hånd og en andenhånd leje af lejlighed i SE?

SP: Hvilke krav stilles der til den bolig, jeg finder i et andet EU/EØS-land?

Svar: Der stilles som sådan ikke nogen krav til din bolig, for det tillader EU´s regler om fri bevægelighed ik-ke. Men hvis du senere ønsker at tage din familie med dig til Danmark efter EU/EØS-reglerne, så er dine boligforhold èn af de ting, som Udlændingeservice vil kigge på, når de skal vurdere, om du har haft et "faktisk og reelt ophold" i et andet EU-land.

Du skal således med Udlændingeservice egne ord have "taget de konsekvenser, der normalt følger af at være flyttet til et andet land" i form af at skaffe dig et passende sted at bo, oprette en bankkonto, åbne telefon, tegne forsikringer, indmelde eventuelle børn i skole eller institution, og så videre.

Udlændingeservice skriver direkte på deres hjemmeside, at hvis du har haft et kortvarigt ophold på et lejet værelse eller på en c/o adresse hos et familiemedlem eller en ven, så opfylder du efter deres mening "som udgangspunkt ikke betingelserne for at have haft et reelt og faktisk ophold". Og det betyder om ikke andet, at din sag vil blive gransket ekstra omhyggeligt, og at kravene til dokumentation, som ikke har med din bolig at gøre, vil være stærkt forøgede.

Som udgangspunkt må det derfor anbefales så vidt muligt at undgå at bo på en c/o adresse hos familie eller bekendte, og hvis man vælger at leje et værelse, så skal det helst ikke være af et familiemedlem, og man skal have både en lejekontrakt samt kvitteringer for den husleje, man har betalt. Endelig bør man i den situation være ekstra omhyggelig med at samle dokumentation for, at man reelt har haft bopæl i det andet EU/EØS-land, f.eks. ved at betale for sine dagligvareindkøb med et kreditkort i stedet for at bruge kontanter.]

[Thomas T]

Det bedste er hvis du kan skaffe en hyra i första hand, men hvis ikke dette er muligt, så burde det også kunne lade sig gøre at få dansk opholdskort selvom du bor i en hyra i andra hand. Forskellen er at du så skal sørge for at dokumentere dit ophold mere grundigt på andre måder, idet Udlændingeservice vil lave en helhedsvurdering af din dokumentation. Er din øvrige dokumentation bundsolid, så burde det kunne opveje det at du bor i fremlejet lejlighed. Dine eksempler med dokumentation for daglig transport over broen, indkøb med betalingskort jævnligt, og forsikringer, huslejekvitteringer osv. skulle efter min mening være nok. Det er formentlig bedst hvis det er betalingskort fra en svensk bank. Køb evt. nogle større ting som I alligevel skal bruge, og få dem leveret til jeres svenske adresse. Og hvis du og/eller din kone deltager i nogle aktiviteter i Sverige som koster penge, så medsend også kopi af tilmelding og betaling til US når I sender ansøgningen.

Den korte udgave: Hvis du virkelig bor i Sverige, så burde det altså kunne lade sig gøre at få det opholdskort, uanset hvad du bor i, så længe det er lovligt. Vær blot ganske grundig med din dokumentation, og send hellere for meget end for lidt. Jeg plejer at sige at det skal dokumenteres udover enhver Urimelig tvivl, så kan man ikke gå galt i byen.

[fundiver199]

Jeg vil tilføje, at der måske også kan kræves et mere langvarigt ophold, hvis man kun har etableret sig meget løst på boligmarkedet. Har man gjort sig den ulejlighed at afhænde sin danske bolig og skaffe sig en permanent bolig i et andet land, så har det jo karakter af, at man virkelig planlagde at bo der, også selvom man måske "fortrød" efter nogle måneder.

Har man derimod lejet et værelse, så har det alt andet lige karakter af noget mere midlertidigt eller om man vil et besøg i landet. I sin officielle tekst taler US jo også om at "bo på et fremlejet værelse eller en c/o adresse i en kort periode".

Tag f.eks. en førtidspensionist. Hvis han lejer et møbleret værelse på Kreta i 10 uger i sommerperioden og herefter flytter tilbage til den samme bolig i Danmark, som han forlod, er han så flyttet til Kreta eller har han bare været på ferie?

Jeg vil umiddelbart vurdere, at han nok bare har været på ferie. Hvis den samme førtidspensionist derimod opsiger eller sælger sin danske bolig og flytter alt sit indbo til et hus, han har lejet på Kreta på tidsubegrænset kontrakt (eller købt), så vil jeg vurdere, at han har boet på kreta, også selvom han efter 10 uger fortrød og flyttede hele moletjavsen tilbage til Danmark, hvor han så flyttede ind i en helt 3. bolig, han havde skaffet sig.

Og hvis førtidspensionsiten bor 2 år på det lejede værelse på Kreta og herefter flytter tilbage til sin danske bolig, der i mellemtiden har været fremlejet, så vil jeg også alene pga. opholdets varighed vurdere, at han har boet på Kreta og ikke bare været på ferie. Det er derfor, som Thomas T. skriver, mange forskellige ting, US kigger på, og ikke blot en enkelt parameter som karakteren af ens bolig.

For at forstå alt dette må man også forstå hele den politiske baggrund. Begrebet "faktisk og reelt ophold" blev opfundet efter EU-domstolens kendelse i Metocksagen i juli 2008. Før den kendelse havde Danmark dels krævet, at et medfølgende familiemedlem skulle have haft "lovligt ophold" i et andet EU-land for at få opholdskort i Danmark, og dels krævet at danske statsborgere skule have været arbejdstagere for at få FS efter EU-reglerne i Danmark.

Bekymringen hos den danske regering og dens støtteparti var, at hvis de to krav blev opgivet, så ville det underminere de danske familiesammenføringsregler fuldstændigt, idet alle danske statsborgere uden det store besvær da kunne skaffe sig ret til familiesammenføring efter EU-reglerne.

Når der ikke kan stilles krav om hverken forudgående lovligt ophold i et andet EU-land, eller om at den danske statsborger har arbejdet i et andet EU-land, kunne man således argumentere for, at alle danske statsborgere, der nærmest bare har sat deres fod på et andet EU-lands område, har krav på FS efter EU-reglerne. Og det har vi jo praktisk taget alle sammen, f.eks. 2 ugers ferie i Spanien og så videre.

Der var da også i tiden efter Metock en organisation, der arrangerede rejser til Malmø, hvor de deltagende par tilmeldte sig arbejdsformidlingen og herefter tog hjem igen og søgte opholdskort (de fik afslag). Begrebet ”faktisk og reelt ophold” er derfor indført af den danske regering i samarbejde med EU-kommissionen for at begrænse antallet af unionsborgere, der kan få FS efter EU-reglerne i deres eget land.

Man kan politisk mene (og det gør ÆUG), at unionsborgere naturligvis bør have de samme muligheder for familiesammenføring i deres eget land som i de andre EU-lande. Men det er der desværre ikke politisk vilje til i Danmark.

Og da opholdsdirektivet kun giver unionsborgerne rettigheder i andre EU-lande end deres eget, og da EU-domstolen kun har udtalt sig om rettigheder for unionsborgere, der vender hjem efter at have arbejdet i andre EU-lande, så kan man ikke sige, at der er noget åbenlyst juridisk forkert i at stille dette krav om ”faktisk og reelt ophold”. Diskussionen kan alene gå på, om de krav, der stilles til dokumentation, er for vidtgå-ende. Og da hele området som sagt kun er baseret på kendelser fra EU-domstolen, så er det faktisk kun en ny sag ved domstolen, der kan bringe klarhed over det spørgsmål.

Det lever den danske regering så efter min mening højt på, idet borgerne typisk holder sig tilbage fra at anlægge sager ved domstolene, og hvis de endelig gør, så forsøger man i Danmark typisk at forhindre disse sa-ger i at nå frem til EU-domstolen. Det, der sker lige nu, er tilsyneladende også, at man trækker tiden ud ved at sylte klagesagerne i Ministeriet. Der er således skribenter i forum, som fortæller, at de har ventet både 10 og 12 måneder på en afgørelse. Og så længe sagerne ligger i Ministeriet, kan de ikke bringes videre til domstolene.

En anden ”undvigelsesmetode” er simpelthen at give opholdstilladelse til de få, der går til domstolene, således at sagerne ikke kommer til at danne præcedens, og en 3. metode er, at de danske domstole spørger et udvalg nedsat af regeringen til råds, før de sender en sag til EU-domstolen. Og det udvalg mener så normalt, at der ikke er nogen grund til at spørge EU-domstolen, hvis sagen involverer den danske stats interesser. Det sidste system er noget, der kunne være hentet direkte fra Sovjetunionen.

Der anvendes således grundlæggende en lang række kneb og trick for i størst muligt omfang at fastholde den ”omvendte diskriminering” imod danske statsborgere i Danmark. Og det er dette politiske ønske, man helt grundlæggende er oppe imod, når man ønsker at anvende EU-reglerne til FS i Danmark.

[Stephanie]

Hej alle sammen

Min mand og jeg vil gerne bruge EU løsningen.
Jeg er Dansk statsborger og min mand er fra Asien.
Hvis jeg bruger EU's fri bevægelighed, er det så i prinppet kun jeg der skal være i et EU land (SE) i de min. 3 mdr. Eller skal min mand også være der i min 3 mdr.
Dokumentationen skal være lige så meget vægt på min og min mand mht. at man " reelt og faktisk" bor i et EU land? Jeg tænkte på, hvis jeg var i SE hver dag, men min mand er mere i DK af tiden, før og eller efter vi har fået et opholdskort?
Vil dette skabe problemer senere hen, når vi skal søge efter EU regler?