EU borger

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Darkh
Indlæg: 24
Tilmeldt: 29.07.2011 11:48:36

EU borger

Indlæg af Darkh » 29.07.2011 12:06:17

Hej,

Hvis jeg flytter til et andet EU land og arbejder for en periode, vil jeg så for evigt forblive EU borger, eller skal en familiesammenføring af min svigermor køre efter danske regler, hvis vi først søger om dette, nogle år efter at vi er flyttet til Danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU borger

Indlæg af fundiver199 » 29.07.2011 12:25:23

Det sidste er tilfældet. For at komme under EU-reglerne skal din svigermor have boet sammen med jer i det andet EU-land, og hun skal flytte sammen med jer til Danmark. Svigermødre er desuden ikke automatisk omfattet af EU-reglerne. Det er de kun, hvis det kan dokumenteres, at de er afhængige af unionsborgerens forsørgelse.

"Hænger I" på at tage jer af din svigermor, fordi hun hverken har pension eller andre børn, har I således lov til at tage hende med jer rundt i Europa, så I ikke skal ligge og sende penge til hende i et andet land. Men ellers har I ikke en sådan ret.

Darkh
Indlæg: 24
Tilmeldt: 29.07.2011 11:48:36

Re: EU borger

Indlæg af Darkh » 29.07.2011 13:16:23

ok... hun er allerede en del af "husstanden", men da jeg i de sidste mange år ikke har boet indenfor EU, kunne jeg se denne mulighed for at, komme tilbage til Danmark, og hvor hun senere kunne komme, uden at hun skulle op til en danskprøve for at komme til Danmark... det ser ud til at vi enten skal have hende med til England, eller man skal håbe på at disse tåbelige love bliver ændret af den nye regering, som kommer efter næste valg.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: EU borger

Indlæg af fundiver199 » 30.07.2011 08:06:36

Familiesammenføring af forældre er slet ikke muligt efter de danske regler. Den mulighed blev afskaffet helt ved stramningerne i 2002. Så EU-løsningen er ikke bare en mulighed for at få din svigermor med til Danmark, det er også den eneste mulighed.

Selv en ny regering vil formentlig ikke betyde ændringer på lige netop det område. Jeg har i hvert fald ikke hørt nogen partier i oppositionen tale om, at muligheden for familiesammenføring af forældre skal genindføres.

Og som det udlændingepolitiske billede i Danmark er lige nu, så er det nok rimeligt at antage, at det står så langt nede på listen over ønsker, at det i praksis er røget helt ud af synsfeltet. Først når vi evt. har fået genindført noget, der ligner et retskrav på sammenføring med ægtefælle og børn under 18 år, og har fået rimelige regler for permanent opholdstilladelse og erhvervelse af dansk statsborgerskab, vil det være noget, som nogen overhovedet har energi og overskud til at argumentere for.

Besvar