zambrino dommen

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Dansk far
Indlæg: 1
Tilmeldt: 21.07.2011 19:20:49

zambrino dommen

Indlæg af Dansk far » 21.07.2011 19:42:51

Jeg overvejer at søge EU opholdstilladelse til min datter som er russisk statsborger, og som hidtil i 14 år har haft opholdstilladelse i danmark som familiesammenført til hendes mor, som er russisk statsborger, dansk gift (ikke med mig).
Jeg har haft samkvem med min datter siden hun var 3 år, og har statsamt og statsforvaltningens dom for at jeg har ret til samkvem.

Nu da min datter bliver 18 år, skal hun enten søge eget opholdsgrundlag efter DK reglerne, eller jeg kunne forsøge med EU reglerne. Det er min opfattelse, at min datter vil få ophold efter DK reglerne, men mener principielt at jeg efter Zambrino dommen må have ret til et familieliv, også med min datter.

Jeg har forespurgt i udlændingestyrelsen og i ministeriet, - og de afviser at give ophold o EU retten, medmindre jeg har haft ophold eller lignede i andet EU land.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om der er nogen der har erfaringer, - eller om det er en sag der er værd at køre i systemet. (min datter fylder 18 år om 2 måneder, går i 2g i gymnasiet, har ikke været kriminel eller til fare for statens sikkerhed.

Jeg har overvejet at rejse en tur til tyskland eller sverige, alternativt påberåbe at jeg for flere år siden har haft opgaver som selvstændig i Norge, - men helt principielt vil jeg helst vinde en sag på min ret til et familieliv, som EU borger.

Jeg ser frem til tilbagemeldinger

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: zambrino dommen

Indlæg af mh1 » 21.07.2011 20:31:57

Du kan i hvert fald IKKE bruge ophold i Norge eller andre EU/EØS-lande, der ligger flere år tilbage, til noget som helst i denne forbindelse.

For at kunne bruge EU-reglerne om familiesammenføring, skal din datter også flytte sammen med dig til et andet EU/EØS-land. Da du skriver, du har haft samvær, går jeg ud fra, at hun har boet hos sin mor indtil nu.

Hun behøver imidlertid IKKE bo sammen med dig i alle de mindst 10 uger og helst længere, du skal være der, men hun skal nå at 'slutte sig til dig', mens du bor der. Hvis DU sørger for at have helt uafviselig dokumentation for, at du har været bosat og evt. arbejdet i det andet EU-land, så er det fsv. nok, at din datter flytter ind hos dig en uge før I sammen vender hjem til DK. Men sørg for at det er helt bombesikkert, at US ikke kan rejse tvivl om, hvorvidt DU har haft 'reelt ophold'.

læs gerne indlæggene her: viewtopic.php?f=7&t=3705

og erstat 'ægtefælle/partner' med 'datter' i de fleste tilfælde.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: zambrino dommen

Indlæg af fundiver199 » 22.07.2011 08:10:28

Umiddelbart virker det da nemmest, at din datter søger permanent ophold efter de danske regler, når hun fylder 18 år. Søger hun før sin 19-års fødselsdag, kommer hun under de særlige regler for "unge udlændinge". Når hun har fået permenent opholdstilladelse, kan hun så straks efter søge om det danske statsborgerskab, som hun er blevet "snydt" for, fordi du aldrig nåede at blive gift med hendes mor.

EU-løsningen er også en mulighed men vil først give din datter ret til permanent ophold 5 år efter, at I er returneret til Danmark, og vil dermed meget betydeligt forsinke det tidspunkt, hvor hun kan søge om dansk statsborgerskab. Men mindre hun alligevel søger permanent ophold efter de danske regler, og så har hele flyttemanøvren jo været for ingenting.

Jeg kan derfor kun se nogen form for mening med den manøvre, hvis din datter ikke opfylder betingelserne for at få permanent opholdstilladelse. Hvilket især kan være tilfældet, hvis hun har gået "ledig" (ikke arbejdet eller studeret) i mere end 6 måneder siden Folkeskolen.

Men har hun været i sving hele tiden, så skal hun bare tage en relativt overkommelig medborgerskabsprøve, som afholdes 2 gange om året, og så se at få søgt, før hun fylder 19 år.

Jeg kan godt forstå, hvis du er utilfreds med de danske regler, men nogle gange kan der altså også gå for meget principrytteri i tingene :wink:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: zambrino dommen

Indlæg af fundiver199 » 22.07.2011 09:20:23

Som en tilføjelse, så er det, der er vigtigt for din datter, at få dansk statsborgerskab. Med dansk statsborgerskab kan hun få et dansk pas og dermed rejse visumfrit rundt i store dele af Verden sammen med sine veninder eller sin kæreste. Og hun kan stemme til folketingsvalg og blive ansat i politiet og i det hele taget slippe for at føle sig "anderledes".

At få permanent i stedet for midlertidig opholdstilladelse har derimod ingen betydning i sig selv. Andet end at permanent opholdstilladelse er en forudsætning for overhovedet at kunne søge om dansk statsborgerskab.

Forskellen på midlertidig og permanent opholdstilladelse er, at en midlertidig kan være tilknyttet forskellige betingelser, som f.eks. at man lever i et ægteskab, hvis man er familiesammenført. Eller at man har et job, hvis man er arbejdsimmigrant.

Men for unge udlændinge som din datter, der skal have en selvstændig opholdstilladelse, fordi de fylder 18 år, der er denne ikke tilknyttet nogen form for betingelser. Så derfor er forskellen mellem midlertidig og permanent opholdstilladelse for din datter alene muligheden for at søge om dansk statsborgerskab. Og så selvfølgelig besværet og udgifterne ved at skulle søge forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse hvert 5 år.

Hvad angår din ret til familieliv med din datter, så har det ikke rigtig noget med sagen at gøre. For din datter kan jo godt bo i Danmark med en midlertidig opholdstilladelse, der skal forlænges hvert 5. år, og dermed kan I også fortsætte med at se hinanden.

Besvar