Trosretning for børn af "blandede" ægteskaber
-
ABJ78
Lotte er inde på noget af det, som min mand og jeg som sagt også diskuterer en del - opdragelse af teenagere. Men der er det vel vigtigt at man taler med sine børn, lytter til dem og har TID. Alt i alt er kommunikation vel noget af det vigtigste, når man skal ruste sine børn til at sige fra over for stoffer og cigaretter. Men en ting der er svært at gardere sig imod er den påvirkning, der kommer fra venner og omgangskreds. Hvis de går i dyrt tøj, så vil man også, hvis de ryger, så er det en let måde at blive accepteret på hvis man også selv gør, hvis veninderne har hang til at stjæle en trøje i butikken, ja så er det let at blive fristet selv. Jeg ved ikke, om det kan give en bedre ballast, hvis man er opdraget religiøst (pædagogik er vel en lige så vigtig ingrediens. At man ikke bare køber børnene af, fordi man selv har travlt med at leve sit liv og udleve sin karriere). Det er et af argumeneterne min mand slår på, at mange danskere måske er så fikseret på det materielle og ikke er specielt næstekærlige (her mener han, at han sjældent ser et ungt menneske rejse sig for en gammel dame i bybussen) fordi de mangler den dimension i tilværelsen, som religion giver. Og måske har han ret. Jeg synes på en måde også man har et ansvar som blandet par muslims/kristent at gøre op med nogen af de fordomme der hersker i samfundet. Vi kender mange danske par, som ikke før har kendt en muslim, hvorimod mange muslimer der er muslimsk gift måske kun har en muslimsk omgangskreds. Jeg synes det ligesom bløder lidt op for de fordomme, der hersker om muslimer. Eks. kunne Henriette næste gang sige til pædagogen eller sundhedsplejersken, at I er to forældre der er lige interesserede i barnets udvikling, ve og vel. At du føler de overser din mand. Men det er nok lettere sagt end gjort...
Ja, ganske rigtigt, desværre er det ofte bagefter jeg kommer i tanke om, hvad jeg skulle have sagt...
Forhåbentlig kan man være med til at vise et eksempel på mangfoldigheden i det at være f.eks. "Muslim". Når man har meget om ørene kan det desværre være svært med overskud til at tage et ansvar på sig til at gøre op med fordomme. Selv om det i længden naturligvis vil være en fordel for en selv og andre.
Forhåbentlig kan man være med til at vise et eksempel på mangfoldigheden i det at være f.eks. "Muslim". Når man har meget om ørene kan det desværre være svært med overskud til at tage et ansvar på sig til at gøre op med fordomme. Selv om det i længden naturligvis vil være en fordel for en selv og andre.
Hej alle
Jeg synes det mest interessante er, bare inden for vores små indlæg, at se mangfoldigheden i praksis, som Naf påpeger, og hvor forskelligt vægt, der lægges på de forskellige ting i religionen.
Det vidner om forskellige kulturelle fortolkninger af religionen og gør op med, at muslimske praksisser kan skæres over en kam. Tak for en god indsigt til jer allesammen!
Min mand er f.eks. ligeglad med halalkød eller at gå i moske, noget som jeg kan se, har umiddelbar betydning for andre osv.
Min mand lægger, ligesom ABJs mand, mere vægt på god opdragelse og værdier f.eks. at behandle ældre mennesker med respekt (specielt MODEREN i islam er vigtig!) og ikke så meget om hvornår og hvordan eller hvor mange bønner man har taget osv. Det er mindre væsentligt...
Jeg tror i praksis, er der ikke noget han gør, som ikke er foreneligt med en helt almindelig "dansk hverdag", hvilket t i t bliver misforstået om muslimer i dagens DK!
Han lægger f.eks. vægt på at overholde sin faste i ramadanen, for som han siger, det er ikke et særligt stort krav til ham bare denne ene gang om året at holde over for sin Gud. Kan han ikke overholde dette kan han heller ikke forvente, at overholde sine ting i hverdagen overfor sine medmennesker!
Som Lotte skriver i sit indlæg, er det muligt hendes mand vil ændre sine holdning når I får børn. Det tror jeg klart han vil. At få børn er altid et opgør med ens kultur, identitet osv. Rent psykisk gennemgår man en masse faser, specielt i starten af graviditeten, hvor mange udvikler en slags ”identitetskrise” om hvordan ens egen forældre var og hvordan man selv er og hvordan man ønsker at være.
Jeg tror når børnene kommer ind i billedet vil man altid prøve på at vise sig som et godt eksempel og måske vil I begge vil have lyst til at lægge festlivet lidt på hylden. Det er meget naturligt, at der kommer andre værdier ind i forholdet når man får børn, men jeg tror også langtsomt, at det ikke bliver noget problem idet I nu tilpasser jer hinandens værdier og indgå kompromiser. I vil begge være nødt til at ”hugge en hæl og klippe en tå” så at sige...men sådan er det når man bliver forældre...
Jeg tror dog ikke Lotte skal være bekymret for bønnerne. Hvis din mand ikke er specielt praktiserende er det meget svært at forlange at ens børn skal være det? Men jeg kan da godt forstå at han vil have at de skal vide hvordan man gør i det mindste...
I øvrigt er min opfattelse ikke, at den muslimske bøn er så omstændig som mange gør den til. Et par rituelle afvaskninger over håndvasken eller et bad, og selve bønnen varer meget få minutter at sige...men igen er det jo hvad den enkelte person gør det til kan man sige...
Jeg synes bare det er fantastisk at se når min mand hengiver sig til sin bøn et par minutter i stilhed fra resten af omverden. For mig bliver han bare endnu smukkere deraf og jeg forbinder derfor kun bønnerne med noget positivt.
Apropos, at kæmpe imod fordomme og deslige er det meget interessant at konstatere, at ordet Islam på arabisk, der kan betyde adskillige ting som fred, harmoni eller hengivelse, oftest i Vesten oversættes til underkastelse, hvilket jo overvejende har en negativ ladet betydning. Tænk hvis man begyndte at bruge de andre ord også?
Dette er en interessant tråd og det ville være godt, at høre fra andre blandede par, ikke nødvendigvis kun muslimer og kristne, og høre om hvordan de klare udfordringerne med opdragelse mm...
Jeg synes det mest interessante er, bare inden for vores små indlæg, at se mangfoldigheden i praksis, som Naf påpeger, og hvor forskelligt vægt, der lægges på de forskellige ting i religionen.
Det vidner om forskellige kulturelle fortolkninger af religionen og gør op med, at muslimske praksisser kan skæres over en kam. Tak for en god indsigt til jer allesammen!
Min mand er f.eks. ligeglad med halalkød eller at gå i moske, noget som jeg kan se, har umiddelbar betydning for andre osv.
Min mand lægger, ligesom ABJs mand, mere vægt på god opdragelse og værdier f.eks. at behandle ældre mennesker med respekt (specielt MODEREN i islam er vigtig!) og ikke så meget om hvornår og hvordan eller hvor mange bønner man har taget osv. Det er mindre væsentligt...
Jeg tror i praksis, er der ikke noget han gør, som ikke er foreneligt med en helt almindelig "dansk hverdag", hvilket t i t bliver misforstået om muslimer i dagens DK!
Han lægger f.eks. vægt på at overholde sin faste i ramadanen, for som han siger, det er ikke et særligt stort krav til ham bare denne ene gang om året at holde over for sin Gud. Kan han ikke overholde dette kan han heller ikke forvente, at overholde sine ting i hverdagen overfor sine medmennesker!
Som Lotte skriver i sit indlæg, er det muligt hendes mand vil ændre sine holdning når I får børn. Det tror jeg klart han vil. At få børn er altid et opgør med ens kultur, identitet osv. Rent psykisk gennemgår man en masse faser, specielt i starten af graviditeten, hvor mange udvikler en slags ”identitetskrise” om hvordan ens egen forældre var og hvordan man selv er og hvordan man ønsker at være.
Jeg tror når børnene kommer ind i billedet vil man altid prøve på at vise sig som et godt eksempel og måske vil I begge vil have lyst til at lægge festlivet lidt på hylden. Det er meget naturligt, at der kommer andre værdier ind i forholdet når man får børn, men jeg tror også langtsomt, at det ikke bliver noget problem idet I nu tilpasser jer hinandens værdier og indgå kompromiser. I vil begge være nødt til at ”hugge en hæl og klippe en tå” så at sige...men sådan er det når man bliver forældre...
Jeg tror dog ikke Lotte skal være bekymret for bønnerne. Hvis din mand ikke er specielt praktiserende er det meget svært at forlange at ens børn skal være det? Men jeg kan da godt forstå at han vil have at de skal vide hvordan man gør i det mindste...
I øvrigt er min opfattelse ikke, at den muslimske bøn er så omstændig som mange gør den til. Et par rituelle afvaskninger over håndvasken eller et bad, og selve bønnen varer meget få minutter at sige...men igen er det jo hvad den enkelte person gør det til kan man sige...
Jeg synes bare det er fantastisk at se når min mand hengiver sig til sin bøn et par minutter i stilhed fra resten af omverden. For mig bliver han bare endnu smukkere deraf og jeg forbinder derfor kun bønnerne med noget positivt.
Apropos, at kæmpe imod fordomme og deslige er det meget interessant at konstatere, at ordet Islam på arabisk, der kan betyde adskillige ting som fred, harmoni eller hengivelse, oftest i Vesten oversættes til underkastelse, hvilket jo overvejende har en negativ ladet betydning. Tænk hvis man begyndte at bruge de andre ord også?
Dette er en interessant tråd og det ville være godt, at høre fra andre blandede par, ikke nødvendigvis kun muslimer og kristne, og høre om hvordan de klare udfordringerne med opdragelse mm...
Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set min mand bede og måske også derfor det stadig er lidt underligt for mig. Jeg synes bestemt ikke der er noget galt i det, men kan bare ikke rigtigt foretille mig som han er nu, at han skulle begynde at gøre det 5 gange om dagen. Det mener han er en pligt og det vil han gøre når han får børn. Jeg synes jo også det er lidt dobbeltmoralsk når han i mange år kke selv har gjort det. Helt klart synes jeg de skal lære hvordan man gør og hvad der står om det i relligionen. Men derudover synes jeg det skal være deres eget valg.
Vi er slet ikke klar til at få børn endnu, men vi diskuterer tit de forskellige ting der vil dukke op, da vi jo helst gerne vil have løst så mange problemstillinger som muligt inden. Man kan nok ikke løse alt, men man er jo nødt til at blive enige om hvor og hvordan de helt væsentlige forskelle i værdier skal løses.
Hvad med tøjet? har i diskuteret det? Jeg synes det er iorden han lærer dem de skal klæde sig anstændigt og det måske ikke lige blir vores børn der render i lårkorte og mavebluser.. men hvad med svømning og idræt osv. i skolen? En ganske lille ting, men som alligevel kan give anledning til diskussion!
Jeg tror også ABJ har helt ret med kommunikation og tid... Det er jo helt sikkert et problom i Danmark idag, men man kan selvfølgelig aldrig gardere sig helt. Så det er også vigtigt at forberede sig på nogle af de ting der kan ske, så det ikke er en helt forrykt overrakselse for manden, og forstå hvordan han ville reagere hvis han teenagedatter f.eks. kom fuld hjem en aften.
Vi er slet ikke klar til at få børn endnu, men vi diskuterer tit de forskellige ting der vil dukke op, da vi jo helst gerne vil have løst så mange problemstillinger som muligt inden. Man kan nok ikke løse alt, men man er jo nødt til at blive enige om hvor og hvordan de helt væsentlige forskelle i værdier skal løses.
Hvad med tøjet? har i diskuteret det? Jeg synes det er iorden han lærer dem de skal klæde sig anstændigt og det måske ikke lige blir vores børn der render i lårkorte og mavebluser.. men hvad med svømning og idræt osv. i skolen? En ganske lille ting, men som alligevel kan give anledning til diskussion!
Jeg tror også ABJ har helt ret med kommunikation og tid... Det er jo helt sikkert et problom i Danmark idag, men man kan selvfølgelig aldrig gardere sig helt. Så det er også vigtigt at forberede sig på nogle af de ting der kan ske, så det ikke er en helt forrykt overrakselse for manden, og forstå hvordan han ville reagere hvis han teenagedatter f.eks. kom fuld hjem en aften.
Vi kender mange blandede par. F.eks. har vi et vennepar hvor den ene er praktiserende muslim, beder, går i moske, spiser halal, og kvinden ikke er muslim. De har tre børn, som de bruger næsten al deres tid på. Deres mellemste datter er veninde med vores datter.
Når jeg ser dem, og når jeg læser indlæggene her, bliver jeg glad for at tingene er ved at ændre sig. Jeg bliver også bekymret nogen gange for at vores datter vil få fjender både hos hvide og sorte racister, for at muslimer ikke vil godtage hende som en "rigtig" muslim.
Det er ikke sikkert at vores hun bliver den eneste mulat i klassen, den eneste, der både er europæer og afrikaner, og den eneste med en forælder der er muslim mens den anden ikke er. Der er gode muligheder for at hun kan finde forståelse og ikke bare fordomme.
Verden er ikke statisk og vores oplevese af at gå i folkeskole er ikke den vores børn vil få - tror jeg. Jeg ved ikke hvor meget det ændrer sig, men jeg synes at man kan se det bare i gadebilledet i københavn - alle de blandede børn.
Varme hilsner
Når jeg ser dem, og når jeg læser indlæggene her, bliver jeg glad for at tingene er ved at ændre sig. Jeg bliver også bekymret nogen gange for at vores datter vil få fjender både hos hvide og sorte racister, for at muslimer ikke vil godtage hende som en "rigtig" muslim.
Det er ikke sikkert at vores hun bliver den eneste mulat i klassen, den eneste, der både er europæer og afrikaner, og den eneste med en forælder der er muslim mens den anden ikke er. Der er gode muligheder for at hun kan finde forståelse og ikke bare fordomme.
Verden er ikke statisk og vores oplevese af at gå i folkeskole er ikke den vores børn vil få - tror jeg. Jeg ved ikke hvor meget det ændrer sig, men jeg synes at man kan se det bare i gadebilledet i københavn - alle de blandede børn.
Varme hilsner
-
ABJ78
Jeg tror du har ret - folkeskolen har ændret sig meget, siden vi selv var folkeskoleelever. Nogen gange tænker jeg, at det næsten er synd for børnene, at det må være utrolig svært at være barn og teenager. Både fordi man skal lære, udvikle sig og samtidig passe ind. Jeg kan huske da jeg var 12 år, min yndlingsbluse var en striktrøje fra Bilka i en million farver. I dag var jeg nok blevet mobbet for at have sådan en bluse. Egentlig tænker jeg, hvorfor er der ikke skoleuniform i DK? Det er der i mange lande og også mange Middelhavslande og England? Så skal forældrene ikke have problemer med, at de unge piger har udfordrende tøj på og at drengenes bukser hænger nede ved knæhaserne. Fri for mobning af dem, hvis forældre ikke har råd til de dyre mærkevarer. Og lærerne ville måske heller ikke blive så belastede af denne slags problemer. Jeg har flere veninder der er folkeskolelærere, og sikke nogle skrækhistorier de kan. Den værste var nok den om en dreng på 13, der blev sendt til inspektøren med lærerens hånd på armen. Resolut hev han mobilen op, ringede til politiet og meldte læreren for overgreb! Vildt, ik'? Men der er problemet nok også, at forældrene ikke vil acceptere og indse, at der er problemer med deres barn... Men det er vist lidt udover emnet opdragelse af børn i blandede ægteskaber 
Det er bare når nu man går og planlægger at blive forældre, så er der mange overvejelser og tanker der melder sig.
Det er bare når nu man går og planlægger at blive forældre, så er der mange overvejelser og tanker der melder sig.Jeg ved godt hvad du mener, ABJ78, jeg har selv undervist 16-18-årige, og de er i dag utrolig selvstændige, og mange gør hvad lige hvad der passer dem - også i timerne. Det er vanskeligt at undervise når der er 30 eller 35 i klassen, der vil sige deres mening om dagens time, hvad de vil have, og have at vide hvorfor det lige skal gøres sådan i dag... Det kunne være godt nok, hvis der bare skolen havde flere ressourser.
Men jeg synes godt man kan hjælpe børnene og de unge meget mere. Jeg er enig i at de voksne ikke bare skal koncentrere sig om sig selv, men lytte og give nogle klare signaler om hvad der er godt eller skidt. OG selv være nogle ordentlige rollemodeller!
Jeg er desuden helt sikker på at de unge ville lytte mere, hvis forældre heller ikke bare rakkede ned på teenageres kejtethed (de er som regel ikke blevet indraget meget i husførelsen, og skal altså lige lære det!) og ikke lave himmelvendte øjne af alt hvad de siger og gør, og fortælle alle hvor svært det er at have en teenager, mens de hører på det.
(Jeg gik i skole i "mode-firserne", så du kan godt lokke mig med på skoleuniformer)
Men jeg synes godt man kan hjælpe børnene og de unge meget mere. Jeg er enig i at de voksne ikke bare skal koncentrere sig om sig selv, men lytte og give nogle klare signaler om hvad der er godt eller skidt. OG selv være nogle ordentlige rollemodeller!
Jeg er desuden helt sikker på at de unge ville lytte mere, hvis forældre heller ikke bare rakkede ned på teenageres kejtethed (de er som regel ikke blevet indraget meget i husførelsen, og skal altså lige lære det!) og ikke lave himmelvendte øjne af alt hvad de siger og gør, og fortælle alle hvor svært det er at have en teenager, mens de hører på det.
(Jeg gik i skole i "mode-firserne", så du kan godt lokke mig med på skoleuniformer
)Nu er jeg gift med en tyrkisk pige, som er muslim hvor jeg selv er kristen af en art (det er vel 3 år siden jeg har været i kirke, hvis man trækker begravelser fra) og i Tyrkiet er der ingen problemer overhovedet med blandede ægteskaber rent juridisk - så kan der være nogen kulturelle forhold der gør sig gældende, men vi har endnu ikke mødt nogen af dem i Tyrkiet.ZB skrev:Brian35 skrev:Hej
Til Brian J
Jeg ved knap så meget selvom dette slags ægteskab selvom det er meget mere udbredt end man umiddelbart skulle tro. I de tilfælde jeg kender til har parret levet som papirløse kærester eller manden har konverteret til Islam.
Jeg tror, I må blive enige i fællesskab om børneopdragelse, trosretning mm akkurat som alle andre. Altså et kompromis. Måske er en af jer der er den mest troende, der gerne vil videregive sin tro til sit barn?
Det eneste jeg vil gøre dig opmærksom på er selvom det ikke nævnes i Koranen, at det er forbudt for en muslimsk kvinde at gifte sig med kristen eller jøde, kun med en ikke-troende (ligesom det er for muslimske mænd), er den generelle praksis er i islamisk ret stadig dømmer sådanne ægteskaber ugyldige.
Dette har som sådan ikke nogen juridisk betydning så længe I bor i DK , men det kan få betydning, hvis I er i din kones hjemland da jeres ægteskab kan dømmes ugyldigt. Spørgsmålet er hvad konsekvenser af dette vil være i det pågældende land og hvilke judiske regler de dømmer efter i personlovene.
Skal I på besøg i hjemlandet vil jeg foreslå du/I i hvertfald sætter jer ind i landets love. I kan finde alverdens love på Kgl. Bibliotek i KBH eller Statsbiblioteket i Århus.
"Bor man i et land, hvor islamisk ret ikke er officiel myndighed, er der ikke nogen myndigheder, der kærer sig om ægtefællers religiøse tilhørsforhold. Man skal blot være klar over, at det kan skabe uoverskuelige problemer, hvis man under ophold i et såkaldt islamisk land kommer i berøring med dér gældende retssystem, bl.a. fordi evt. børn med stor sandsynligvis vil blive opfattet som ikke-ægtefødte."
http://www.islamstudie.dk/familie_aegteskab.blandet.htm
Der beskrives et par eksempler om sådanne par hos KVINFO også ...måske kan de hjælpe med noget praktisk info:
http://www.kvinfo.dk/side/539/
Det skuffer mig faktisk at der er lande der stadig praktiserer den slags love og regler - hele familiemønsteret der er omkring mandens position er i mine øjne håbløst gammeldags når man kigger på verden idag - selv i de lande med præstestyrer og hvad ved jeg, der desperat prøver at holde fast i fortiden. Man kan sagtens - som man gør i Tyrkiet - forene fortiden & fremtiden med Islam.
Aminah Tønnsen som står som hovedforfatter af www.islamstudie.dk samt linket fra længere oppe i teksten Blandede ægteskaber skrev dette i 2000 og 2001. Jeg håber vedkommende er blevet klogere på virkeligheden siden da.
Jeg har en enorm respekt for min kones religion ligesom hun har for min. Vi møder aldrig situationer, hvor vores forskellige religioner er et problem, mindst af alt når vi er i Tyrkiet.
Skuffende og nedeslående læsning.
Troels
Keep smilin'!
Keep smilin'!
Kære Lotte og alle jer andre...Lotte skrev:Jeg må indrømme, at jeg aldrig har set min mand bede og måske også derfor det stadig er lidt underligt for mig. Jeg synes bestemt ikke der er noget galt i det, men kan bare ikke rigtigt foretille mig som han er nu, at han skulle begynde at gøre det 5 gange om dagen. Det mener han er en pligt og det vil han gøre når han får børn. Jeg synes jo også det er lidt dobbeltmoralsk når han i mange år kke selv har gjort det. Helt klart synes jeg de skal lære hvordan man gør og hvad der står om det i relligionen. Men derudover synes jeg det skal være deres eget valg.
Vi er slet ikke klar til at få børn endnu, men vi diskuterer *** de forskellige ting der vil dukke op, da vi jo helst gerne vil have løst så mange problemstillinger som muligt inden. Man kan nok ikke løse alt, men man er jo nødt til at blive enige om hvor og hvordan de helt væsentlige forskelle i værdier skal løses.
Hvad med tøjet? har i diskuteret det? Jeg synes det er iorden han lærer dem de skal klæde sig anstændigt og det måske ikke lige blir vores børn der render i lårkorte og mavebluser.. men hvad med svømning og idræt osv. i skolen? En ganske lille ting, men som alligevel kan give anledning til diskussion!
Jeg tror også ABJ har helt ret med kommunikation og tid... Det er jo helt sikkert et problom i Danmark idag, men man kan selvfølgelig aldrig gardere sig helt. Så det er også vigtigt at forberede sig på nogle af de ting der kan ske, så det ikke er en helt forrykt overrakselse for manden, og forstå hvordan han ville reagere hvis han teenagedatter f.eks. kom fuld hjem en aften.
Mit indtryk er, at de unge, også i min mands familie, ikke tager deres religion særligt alvorligt ligesom de ældre og de voksne gør. Jeg tror det kommer med alder, status eller måske med erkendelsen af livets realiteter. Måske det lige præcis det Lottes mand mener, at den dag han skal have børn, er han nødt til at blive ”voksen” og statuere et godt eksempel og tage budskabet alvorligt?
Lotte spørger mht. sport og livsstil og påklædning...jeg ved ikke hvor meget eller hvor lidt man kan sammenligne os med andre.
Vi synes ikke selv vi var meget forskellige i levevis da vi mødte hinanden.Vi svømmer og danser. Min mand går til fodbold og går op i sport og sund levevis. Han har ytret sig om hvor vigtigt det er hans børn lære en sund livsstil. Han elsker at lave mad. Det er overvejende vegetar som jeg også er min favorit. Ingen af os er særlig begejstret for hverken alkohol, sodavand eller fastfood, men det er min danske familie heller ikke, så der passer meget godt.
Mht påklædning, har jeg lidt svært ved at svare på da jeg aldrig selv gået med udringet tøj. Til det er jeg lidt for gammel og var på arbejdsmarkedet da det blev rigtig mode at gå med mavebluser. Jeg har heller aldrig set min yngre søster, veninder eller min mor klæde sig sådan for den sags skyld.
Jeg tror det er svært at sidde her og spå hvad fremtiden bringer og hvordan ens børn er eller samfundet bliver om 15 år, men jeg er ikke så bekymret for det.
Som udgangspunkt, mener jeg, man skal stole på sine børn, så de ikke er bange for at tale om deres problemer og lærer man dem de værdier man selv sætter pris på fra starten, så kan man håbe at de tager det til sig. Man kan håbe de vil vælge en mere sund og sporty livsstil og ikke hoppe på al det der narko osv...
Racisme er altid svær at undgå, og jeg tror det er vigtigt at forberede sine børn på det så de ved hvordan de skal reagere når de bliver gamle nok til at forstå det. Racisme er ikke noget vi møder som sådan, det er mere i medierne vi har lagt mærke til det kører hele tiden hver gang man åbner for tv-avisen eller avisen. Der er vist ingen nemme løsninger, og man må lære børnene, at håndterere det på bedst muligvis.
Nu er jeg gift med en tyrkisk pige, som er muslim hvor jeg selv er kristen af en art (det er vel 3 år siden jeg har været i kirke, hvis man trækker begravelser fra) og i Tyrkiet er der ingen problemer overhovedet med blandede ægteskaber rent juridisk - så kan der være nogen kulturelle forhold der gør sig gældende, men vi har endnu ikke mødt nogen af dem i Tyrkiet.
Det skuffer mig faktisk at der er lande der stadig praktiserer den slags love og regler - hele familiemønsteret der er omkring mandens position er i mine øjne håbløst gammeldags når man kigger på verden idag - selv i de lande med præstestyrer og hvad ved jeg, der desperat prøver at holde fast i fortiden. Man kan sagtens - som man gør i Tyrkiet - forene fortiden & fremtiden med Islam.
Aminah Tønnsen som står som hovedforfatter af www.islamstudie.dk samt linket fra længere oppe i teksten Blandede ægteskaber skrev dette i 2000 og 2001. Jeg håber vedkommende er blevet klogere på virkeligheden siden da.
Jeg har en enorm respekt for min kones religion ligesom hun har for min. Vi møder aldrig situationer, hvor vores forskellige religioner er et problem, mindst af alt når vi er i Tyrkiet.
Skuffende og nedeslående læsning.[/quote]
Kære Troels og alle jer andre
Det du fortæller omkring Tyrkiets love, er nok fordi landet betragtes som forholdsvis sekulært. Dette gør sig dog ikke gældende generelt i alle lande. Uanset om man er enig eller ej i de pågældende love, kan det stadig blive problematisk, hvis man pludselig en dag skal bruge dem og man kan spare sig en hel del hovedpine ved at sætte sig ind i dem.
Jeg mener, at det for samtlige ægtepar altid er nødvendigt, at sætte sig ind i det enkelte lands juridiske love og de restlige efterspil, der evt. måtte komme (både de danske love og ægtefællens) (det har jeg også selv gjort).
Hvert lands strafferet, civilret og personret kan være opbygget ud fra forskellige strafferretsprincipper inspireret f.eks. fra det engelske, det franske eller forskellige islamiske lovskoler osv. Dette gør, at der er meget forskellig hvordan man dømmer fra land til land på de forskellige områder. Dette kan medføre forskellige konsekvenser alt efter om man er i DK eller om man befinder sig i ægtefællens hjemland på det pågældende tidspunkt mht. arv, forældremyndighed, underholdsbidrag, ægteskabets gyldighed, skilsmisse, ejendomsret, særeje mv...ydermere kan dette selvfølgelig have endnu flere konsekvenser hvis man også er fra to forskellige trossamfund....
Det skuffer mig faktisk at der er lande der stadig praktiserer den slags love og regler - hele familiemønsteret der er omkring mandens position er i mine øjne håbløst gammeldags når man kigger på verden idag - selv i de lande med præstestyrer og hvad ved jeg, der desperat prøver at holde fast i fortiden. Man kan sagtens - som man gør i Tyrkiet - forene fortiden & fremtiden med Islam.
Aminah Tønnsen som står som hovedforfatter af www.islamstudie.dk samt linket fra længere oppe i teksten Blandede ægteskaber skrev dette i 2000 og 2001. Jeg håber vedkommende er blevet klogere på virkeligheden siden da.
Jeg har en enorm respekt for min kones religion ligesom hun har for min. Vi møder aldrig situationer, hvor vores forskellige religioner er et problem, mindst af alt når vi er i Tyrkiet.
Skuffende og nedeslående læsning.[/quote]
Kære Troels og alle jer andre
Det du fortæller omkring Tyrkiets love, er nok fordi landet betragtes som forholdsvis sekulært. Dette gør sig dog ikke gældende generelt i alle lande. Uanset om man er enig eller ej i de pågældende love, kan det stadig blive problematisk, hvis man pludselig en dag skal bruge dem og man kan spare sig en hel del hovedpine ved at sætte sig ind i dem.
Jeg mener, at det for samtlige ægtepar altid er nødvendigt, at sætte sig ind i det enkelte lands juridiske love og de restlige efterspil, der evt. måtte komme (både de danske love og ægtefællens) (det har jeg også selv gjort).
Hvert lands strafferet, civilret og personret kan være opbygget ud fra forskellige strafferretsprincipper inspireret f.eks. fra det engelske, det franske eller forskellige islamiske lovskoler osv. Dette gør, at der er meget forskellig hvordan man dømmer fra land til land på de forskellige områder. Dette kan medføre forskellige konsekvenser alt efter om man er i DK eller om man befinder sig i ægtefællens hjemland på det pågældende tidspunkt mht. arv, forældremyndighed, underholdsbidrag, ægteskabets gyldighed, skilsmisse, ejendomsret, særeje mv...ydermere kan dette selvfølgelig have endnu flere konsekvenser hvis man også er fra to forskellige trossamfund....
Super spændende emne med mange godt indlæg.
Jeg er mand og min kone har en muslimsk baggrund. Hun kommer fra Indonesien og selvom vores ægteskab på tværs af religion er det anerkendt af de indonesiske myndigheder (Ambassaden i Danmark har påtegnet vores danske vielsesatest).
Hendes mors familie (moderens søskende) er blandet muslimer og katolikker. Der er derfor stor tolerance for en andre religioner i familien. Min kones storesøster, hendes mand og barn er katolikker. Hendes lillebrors kæreste er katolik. Min kone holdning til religion er at det er en sag mellem hende og gud (som hun bestemt tror på).
Jeg selv er ikke døbt, da min far er atist (min er kristen, som en gennemsnits dansker - dvs går af og til i kirke ved højtiderne). Jeg opfatter ikke mig selv som ateist da jeg tror på der findes en gud, men jeg vil ikke pålægges en menneskeskabt kirkes tolkning af guds ord/vilje/ønske. På en måde ligner vi derfor hinanden i vores tro.
Vi har valgt at vores 1-årige søn selv må vælge sin tro når han blive gammel nok, men han skal naturligvis vokse op med kendskab til begge kulturer og religioner.
Iøvrigt er der jo mange andre forskelle i to forældres syn på børneopdragelse end blot religion og givet vis flere for forældre med forskellig kultur baggrund (f.eks. er knægten ved at lære at spise selv, hvilket jo ikke kan undgå at medfører en del spildt mad - så generer moderen fordi det for hende er en uskik at lade mad gå til spilde). Det vigtigst er jo at få snakket om de dele af børneopdragelse man er uenige om og finde en løsning begge kan accepterer (husk også at snakke om de mange ting man er enige om
).
Sidst men ikke mindst - tillykke til alle jer der også har børn af blandede ægteskaber, for de er nogle at de kønneste børn der findes og forhåbentlig er de ligsom vores knægt højt elsket i begge verdener (i Danmark er han beundret pga sin gyldne hud og mørke øjne, mens han i Indonesien er beundret for sin lyse hud og "blonde"(/leverpostejs
farvede hår).
Jeg er mand og min kone har en muslimsk baggrund. Hun kommer fra Indonesien og selvom vores ægteskab på tværs af religion er det anerkendt af de indonesiske myndigheder (Ambassaden i Danmark har påtegnet vores danske vielsesatest).
Hendes mors familie (moderens søskende) er blandet muslimer og katolikker. Der er derfor stor tolerance for en andre religioner i familien. Min kones storesøster, hendes mand og barn er katolikker. Hendes lillebrors kæreste er katolik. Min kone holdning til religion er at det er en sag mellem hende og gud (som hun bestemt tror på).
Jeg selv er ikke døbt, da min far er atist (min er kristen, som en gennemsnits dansker - dvs går af og til i kirke ved højtiderne). Jeg opfatter ikke mig selv som ateist da jeg tror på der findes en gud, men jeg vil ikke pålægges en menneskeskabt kirkes tolkning af guds ord/vilje/ønske. På en måde ligner vi derfor hinanden i vores tro.
Vi har valgt at vores 1-årige søn selv må vælge sin tro når han blive gammel nok, men han skal naturligvis vokse op med kendskab til begge kulturer og religioner.
Iøvrigt er der jo mange andre forskelle i to forældres syn på børneopdragelse end blot religion og givet vis flere for forældre med forskellig kultur baggrund (f.eks. er knægten ved at lære at spise selv, hvilket jo ikke kan undgå at medfører en del spildt mad - så generer moderen fordi det for hende er en uskik at lade mad gå til spilde). Det vigtigst er jo at få snakket om de dele af børneopdragelse man er uenige om og finde en løsning begge kan accepterer (husk også at snakke om de mange ting man er enige om
).Sidst men ikke mindst - tillykke til alle jer der også har børn af blandede ægteskaber, for de er nogle at de kønneste børn der findes og forhåbentlig er de ligsom vores knægt højt elsket i begge verdener (i Danmark er han beundret pga sin gyldne hud og mørke øjne, mens han i Indonesien er beundret for sin lyse hud og "blonde"(/leverpostejs
farvede hår).Hej Osvald
Ville bare sige skønt lille indlæg du har skrevet der!
Dejligt at høre, at hele den store familie i DK og Indonesien kommer så godt ud af det med hinanden...det er den rette vej...
I min familie er vi også en skøn blanding af ateister, muslimer og kristne og oplever ikke at dette skiller os ad...
Jeg tror ikke at religionen er fuldstændig uvæsentlig, men du har helt klart ret i at det er langt større grad er kulturforskelle som bidrager til uoverensstemmelser...
Mange hilsener
Ville bare sige skønt lille indlæg du har skrevet der!
Dejligt at høre, at hele den store familie i DK og Indonesien kommer så godt ud af det med hinanden...det er den rette vej...
I min familie er vi også en skøn blanding af ateister, muslimer og kristne og oplever ikke at dette skiller os ad...
Jeg tror ikke at religionen er fuldstændig uvæsentlig, men du har helt klart ret i at det er langt større grad er kulturforskelle som bidrager til uoverensstemmelser...
Mange hilsener