Ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne

[closed1]

lige en tilføjelse ......... kunne jeg finde arbejde i alle ugerne på fuld tid så ville jeg da gerne det........... men det hænger jo ikke ligefrem på træerne med job

[Pandaball]

Et spørgsmål.

Hvis mine kone som er udenlandsk studerende har fået visum til 1. okt 2011 g vi flytter til Sverige 1. september 2011 og søger om opholdskort, men opholdskortet pr. 1. okt 2011 ikke er udstedt endnu, hvilken situation står hun så i?

Eller hvis hun søger opholdskort i Sverige og ikke har fået opholdskortet, men i mellemtiden fordi hun ikke længere studere i DK får tilbagetrukket sit studieopholdholdstilladelse?

Måske er disse to spørgsmål ens? Men hvordan står man i sådanne en situation?

[Kim P. Nyberg]

Pandaball,

I den nævnte situation har hun fortsat ret til at opholde sig i Sverige med de afledte rettigheder hun har i kraft af dig. Men hun skal blive i det pågældende land indtil hun har opholdskortet i hånden.

Bare det faktum, at hun har søgt om et opholdskort, giver hende ret til at søge og tage imod arbejde samt til læge- og sygehusbehandling. Alt sammen på fuldstændig samme vilkår og betingelser, som gælder for enhver svensker i Sverige.

Mister hun sin studieopholdstilladelse i Danmark medens I bor i Sverige, må hun pænt vente på at modtage opholdskortet, før hun igen kan krydse Øresund.

[fundiver199]

Hvis mine kone som er udenlandsk studerende har fået visum til 1. okt 2011 g vi flytter til Sverige 1. september 2011 og søger om opholdskort, men opholdskortet pr. 1. okt 2011 ikke er udstedt endnu, hvilken situation står hun så i?

Jeg citerer fra ÆUG`s vejledningstekst "jeg vil... flytte til Sverige/EU." Bemærk den med fed fremhævede tekst:

http://www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/sverigeeu

Registreringsbevis og opholdskort

Senest 3 måneder efter din ankomst til det andet EU/EØS-land skal du selv ansøge om et registreringsbevis hos landets myndigheder. Registreringsbeviset dokumenterer, at du har ret til ophold i mere end 3 måneder, og gælder i 5 år eller for den periode, hvor du planlægger at bo i det andet EU/EØS-land, hvis dette er mindre end 5 år.

Ved ansøgning om registreringsbevis undersøges det, om du er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder, studerende, eller person med tilstrækkelige midler, og dette skal du derfor kunne dokumentere ved f.eks. ansættelseskontrakt, lønsedler, kontoudtog fra bank, optagelsesbevis fra uddannelsessted og så videre.

Bemærk: I de nordiske lande behøver en dansk statsborger ikke at søge om registreringsbevis, da der eksisterer en mere vidtgående og ældre aftale om fri bevægelighed inden for Norden. Men hvis du ønsker at medbringe familiemedlemmer efter EU/EØS-reglerne om fri bevægelighed, så skal du stadig opfylde betingelserne for at have ret til ophold efter disse regler i mere end 3 måneder.

Senest 3 måneder efter sin ankomst til det andet EU/EØS-land skal dit familiemedlem, som ikke selv er unionsborger, søge om opholdskort hos landets udlændingemyndigheder. Opholdskortet gælder også i 5 år eller for den periode, hvor du planlægger at bo i det andet EU/EØS-land, hvis dette er mindre end 5 år.

Både registreringsbevis og opholdskort har til formål at dokumentere, at du selv og dit familiemedlem har ret til ophold i det pågældende EU/EØS-land i mere end 3 måneder. Eller med andre ord: At bo der og være ligestillet med landets egne borgere med de få undtagelser, som er omtalt under "ret til ophold i mere end 3 måneder".

Bemærk: Registreringsbevis og opholdskort er ikke en forudsætning for jeres rettigheder, det er alene en bekræftelse på, at I har dem.

Hvis I opfylder betingelserne for at have ret til ophold i mere end 3 måneder, må man ikke nægte jer at gøre brug af de tilknyttede rettigheder, f.eks. at arbejde i landet, bare fordi myndighederne ikke har nået at udstede registreringsbevis eller opholdskort endnu. Men I skal naturligvis kunne dokumentere, at I har disse rettigheder, dvs. at du som unionsborger er arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenesteyder, studerende eller person med tilstrækkelige midler. I skal derfor kort sagt fremvise den samme dokumentation over for andre myndigheder, som I fremviste ved ansøgningen om registreringsbevis eller opholdskort.

Myndighederne i et EU/EØS-land må være op til 6 måneder om at udstede et registreringsbevis eller opholdskort, og i den tid er det op til jer selv at dokumentere jeres rettigheder på anden vis.

[fundiver199]

lige en tilføjelse ......... kunne jeg finde arbejde i alle ugerne på fuld tid så ville jeg da gerne det........... men det hænger jo ikke ligefrem på træerne med job

Hvis du finder et job i det andet EU/EØS-land efter f.eks. 8 uger, så er der da intet, der forhindrer dig i at blive boende i det andet EU/EØS-land i f.eks. 3 eller 4 måneder efterfølgende. Hvis du siger dit job op igen uden at have fundet et nyt, står du jo også uden dækning fra din A-kasse eller får i hvert fald en karantæne, så det er da under alle omstændigheder en skidt ide.

[closed1]

Nej det har du ret i , men mente og us ville godkende at man var arbejdstager hvis man kun havde arbejdet i feks 6 uger af 15 timer af de 14 uger man feks var i sverige , og blev fyret og derefter flyttede til dk igen ...

[fundiver199]

Det er der ingen, der kan sige noget sikkert om. Det vil være en konkret vurdering fra sag til sag, og kan f.eks. afhænge af omstændighederne omkring dit arbejdsophør. Altså om du selv sagde op, eller om du blev fyret og i givet fald hvorfor.

Mit gæt er dog, at med et så lille arbejdsomfang som det, du nævner, der vil US nok ikke anse dig for at have været arbejdstager. US vil således til enhver tid anvende det rum for fortolkning, som EU-domstolens kendelser giver, til at anlægge en så restriktiv fortolkning som muligt.

Så i den nævnte situation, hvor du samlet set kun har arbejdet, hvad der svarer til mindre end 3 uger på fuld tid, hvilket jo må siges at være ganske bagatelagtigt, der vil US nok sige, at du ikke har været arbejdstager. Herefter vil de så tage stilling til, om du har været "person med tilstrækkelige midler" og kan tage din kone med til Danmark på det grundlag.

Men hvis du virkelig skulle være så uheldig at blive fyret efter 6 uger, hvilket jo ikke er noget, der sker særlig ofte for folk, med mindre et eller andet går helt galt på arbejdspladsen, så må du jo bare prøve at søge og se, hvad der sker. Det kan jo aldrig gå værre end, at US siger, at du har været "person med tilstækkelige midler". Og er du uenig i det, så kan du jo klage over det og senere indbringe sagen for domstolene. Det er jo den måde, at den hidtidige afgrænsning af arbejdstagerbegrebet er blevet til på.

[El_Vikingo]

Jeg tror, du måske snarere skal spørge på fx denne side: http://www.startvaekst.dk/goglobal.dk/etablering

Tak for jeres svar.
Jeg tror ikke jeg stillede mit spørgsmål klart nok. Hvad jeg vil vide er, hvad er den bedste løsning for at arbejde i et andet EU-land for at blive mere "sikker" og få de bedste rettigheder når vi kommer tilbage til Danmark. Dette er omtalt i punkt nummer 6 i ofte stillede spørgsmål om EU-reglerne.

6) Du finder et job i et hvilket som helst andet EU/EØS-land mindst 10-12 timer om ugen og helst i mindst 8-10 uger. Er du studerende, så kan det f.eks. være i din sommerferie.

Den sidste løsning, hvor du arbejder i det andet EU/EØS-land, er den mest "sikre" og den, som giver jer de fleste rettigheder, når I vender tilbage til Danmark. Men har du et job i Danmark, som du nødigt vil opgive, så kan det også sagtens lade sig gøre på de andre måder.

Siden jeg er selvstændig ville jeg kunne bruge min danske virksomhed til at arbejde, for eksempel i Sverige. Eller skal jeg åbne en virksomhed i Sverige, og arbejde med svenske og danske kunder på den måde? Med hvilken løsning vil jeg opnå rettigheder der påpeges i pkt. nummer 6, når vi vender tilbage til Danmark?

[fundiver199]

Hvis du arbejder for din egen danske virksomhed og bor i Sverige, så må du vel være det, man kalder for "person med tilstrækkelige midler", idet din indtægt da ikke stammer fra en økonomiske aktivitet, som du udfører i Sverige.

Hvis du derimod ernærer dig ved at drive en virksomhed i Sverige, så er du selvstændig erhvervsdrivende, hvilket jeg vil formode vil blive sidestillet med at have været arbejdstager, når/hvis du vender tilbage til Danmark.

Men jeg har aldrig hørt om denne situation før, så jeg ved det ikke med sikkerhed. Og jeg ved ikke, om det overhovedet er muligt at drive en 1-mands virksomhed registreret i Danmark, hvis man har bopæl i Sverige. Der kan også være skatteregler og alt muligt andet, som spiller ind på den slags. Ellers kunne man jo f.eks. forestille sig, at mange ville oprette 1-mands virksomheder registreret på Cayman Island eller andre steder med et lavt skatteniveau, selvom de ikke boede der.

Så det var også lidt derfor, at jeg henviste dig til et sted, hvor du kunne få mere generel rådgivning omkring det at drive virksomhed på tværs af Øresund. Der er således mange andre ting at tage hensyn til, end hvilke rettigheder din kone får, når/hvis I vender tilbage til Danmark. Og måske giver svaret på dit spørgsmål sig selv, når du først har fået undersøgt de mere generelle regler for, hvad der overhovedet kan lade sig gøre.

[mh1]

Du kan fsv. gøre begge dele, og man kan faktisk endda levere grænseoverskridende tjenesteydelser til andre EU-lande og derved bruge EU-reglerne til familiesammenføring, uden at flytte fra DK. Det er dog noget kringlet.

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/legalinf ... orelse.htm

[fundiver199]

Ja hvis du via din virksomhed sælger serviceydelser til kunder i andre EU-lande, og hvis du foretager forretningsrejser for at besøge disse kunder, og hvis det udgør en væsentlig del af dit eksistensgrundlag, så kan I også søge FS på baggrund af principperne i Carpenterdommen, uden at du behøver forlade Danmark.

[El_Vikingo]

Tak for jeres uddybbelse.
@mh: dit link virker desværre ikke?

Først og fremmest… og det er lidt pinligt, men jeg kan simpelthen ikke finde hvor jeg fandt quotet pkt. 6. Hvis det ikke er for meget besvær. Er der en der kan poste linket til mig, nu har jeg nemlig ledt og ledt uden held?

Dernæst, mit næste spørgsmål, i kølvandet på jeres svar, som igen vedrører at optjene "point" til at have status som arbejdstager når man kommer tilbage til Danmark, først ved handel fra Danmark (dansk firma) til Sverige , og efterfølgende Sverige (svensk firma) til Danmark.

Jeg har nemlig NU fået et tilbud om arbejde i Malmø i August-September, men min kommende kone kommer først til Danmark i slutningen af August, hvor vi bliver gift i DK, og vi har først planer om at flytte og bosætte os i Sverige pr. 1 November (i sidste halvdel af hendes Schengen Visa).

Jobbet jeg har fået tilbudt i Malmø har en varighed på 4 uger, og jeg tænker at lave det med mit danske firma, så det vil være en handel på tværs af grænser.
Fra 1. November tænker jeg dernæst at oprette svensk firma, som jeg vil servicere danske og svenske klienter ud fra.

Mit spørgsmål, ville jeg kunne bruge det første arbejde (når vi kommer tilbage til Danmark) til at jeg har handlet på tværs af grænser og benytte EU's frie bevægelighed sammen med de ydelser jeg har opfyldt med det Svenske firma?
Spiller det ind om vi er gift idet jeg tager det første arbejde?

[mh1]

Du kan næppe 'bruge' det job på kun 4 uger til ret meget, især ikke når der er slip mellem det og så at du flytter til Sverige, men det afhænger nok af om det er en 'tjenesteydelse' eller om der er tale om en ansættelse. Grænsen er flydende, hvad bedømmelsen af det angår. For at kunne bruge reglen om grænseoverskridende tjenesteydelser skal man være selvstændig. Hvis man som selvstændig arbejder lidt det ene og lidt det andet sted, så skal der ske en samlet vurdering af om man har overskredet grænserne nok.

Men især når du regner med at oprette et NYT firma, så tror jeg næppe du kan bruge de 4 uger fra dit danske til noget. Jeg gætter på at man vil vurdere aktiviteterne i to forskellige firmaer uafhængigt af hinanden. Som enmandsfirma er du jo både en juridisk og en fysisk person, men dine to firmaer er to forskellige juridiske personer.

Linket virker i øvrigt fra min mac - men langsomt.

[fundiver199]

Hvis du sælger din arbejdskraft via dit firma, så er der ikke tale om et ”job” men om en ordre eller en kunde. Man kan kun tale om ”job”, hvis man er ansat og får udbetalt løn og feriepenge. For at være arbejdstager i EU-retslig forstand skal man være lønmodtager. Og efter dansk praksis giver dette kun adgang til FS i Danmark efter EU-reglerne, hvis man også har boet i det land, hvor man har været lønmodtager, og dette vel at mærke ikke er det samme land som det, hvor man er statsborger.

En tysk statsborger, som bor i Danmark og er ansat for en dansk virksomhed, har derfor ret til familiesammenføring efter EU-reglerne. Og det samme gælder for en dansk statsborger, som har boet i Sverige og har arbejdet i Sverige for en svensk virksomhed. En dansk statsborger, som bor i Danmark og arbejder i Sverige for en svensk virksomhed (som grænsependler) har derimod efter den danske tolkning ikke ret til FS i Danmark efter EU-reglerne.

Hvis du sælger din arbejdskraft via dit firma, så kan du evt. være det, der i EU-retten hedder ”serviceyder”. Det kommer an på, om det, du sælger, kan betegnes som en serviceydelse. Hvis det kan betegnes som en serviceydelse, så kan du have ret til FS i Danmark efter principperne i Carpenterdommen, og det er ikke noget krav, at du skal have boet i et andet EU-land.

Men de danske myndigheder stiller følgende krav:

• Salg af serviceydelser til kunder i andre EU-lande skal udgøre en væsentlig del af din indtægt
• Du skal foretage forretningsrejser til dine kunder i andre EU-lande
• Du skal kunne dokumentere begge dele

Om du fysisk sidder i Danmark eller et andet EU-land, medens du producerer dine serviceydelser, har derimod ingen betydning for sagen. Serviceydelser kan være mange forskellige ting f.eks. salg af internetannoncer eller fodmassage. Salg af internetannoncer kræver ikke, at man er i nærheden af sin kunde, men fodmassage gør.

[closed1]

Hvis man skal familiesammenføres i dk efter eu reglerne efter et faktisk og reelt ophold som arbejdstager i andet eu land , er det det samme om man er ansat af et dansk firma til at arbejde i feks sverige eller skal det være et svensk firma man arbejder for? Jeg ved man skal være lønmodtager med ansættelses kontragt osv ,
spørgsmålet er så bare om det firma man arbejder for skal være et svensk firma eller kan det være et dansk firma der ansætter en til at arbejde i sverige?