Flytte til Sveriige efter vielse

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
2650
Indlæg: 14
Tilmeldt: 25.06.2011 08:59:34

Flytte til Sveriige efter vielse

Indlæg af 2650 » 25.06.2011 09:24:50

Hej
Jeg havde tænkt mig at søge fs med danske regler, så jeg blev gift i december måned. Jeg har så ombestemt mig og vil flytte til Sverige og søge med eu regler.
Mit spørgsmål er så, vil det være en forhindring for mig at flytte til Sverige nu hvor jeg allerede er gift og derefter at søge opholdstilladelse til min mand? De fleste flytter først og bliver gift senere, men nu er min situation lige det modsatte.. Min bekymring er, om min ansøgning om flytning vil blive godkendt, hvis de nu får mistanke om at det er pga fs at jeg vil flytte til Sverige..? Jeg har heller ikke min vielsesattest, men har kopi af den. Den er selvf. ikke legaliseret.. Vil de accepterer dette på Skatteverket?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytte til Sveriige efter vielse

Indlæg af mh1 » 25.06.2011 10:20:45

Som dansk statsborger behøver ud jo ikke ansøge om lov til at flytte til Sverige, det er en ret du har, både i flg. nordiske konventioner og EU. Så flyt du bare :wink:

Du skal under alle omstændigheder først have en bolig at flytte til, så registrere dig selv hos Skatteverket. De vil næppe godkende en ganske almindelig fotokopi af din vielsesattest, der må du få din mand til at sørge for at få den oversat til svensk,dansk, engelsk, fransk eller tysk (hvis den ikke ER på engelsk, fransk eller tysk), få den legaliseret - afhængigt af, hvilket land det drejer sig om kan det enten være med apostille (se: http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/ ... elande.htm) eller legalisering først hos det stedlige ministerium, så hos den svenske repræsentation.

Han skal formodentlig alligevel bruge en autoriseret oversættelse, når han skal søge visum, så bed ham sørge for 2 stk. autoriserede og legaliserede oversættelser, og sende den ene til dig.

Når I har dem, beder du om at få udstedt et personnummer med 'ändamål inbjudan' og I udfylder blanketterne her:
http://www.migrationsverket.se/info/141.html og her:
http://www.migrationsverket.se/info/137.html
hhv. 'inbjudan' og 'ansökning'

VIGTIGT: udfyld rubrik 34 og 35, de viser at I er gift, og han derfor har ret til gratis visum som ægtefælle til en EU-borger.

Hvis du hellere vil læse dem på dansk, kan du finde de danske versioner på http://www.nyidanmark.dk
mh
Rådgiver for ÆUG

2650
Indlæg: 14
Tilmeldt: 25.06.2011 08:59:34

Re: Flytte til Sveriige efter vielse

Indlæg af 2650 » 25.06.2011 12:41:27

Mange tak for dit svar. Nu kan jeg slappe lidt af :D
Grunden til at jeg blev bekymret var at jeg tænkte, at de vil mistænke mig for at misbruge min ret til at flytte til et andet eu land pga fs, men det er da selvf. mange andre der gøre..
Mht. kopi af vielsesattesten, så er den oversat på flere forskellige sprog, bl.a. engelsk, tysk og fransk. ( Vi blev gift i Tyrkiet) Det eneste jeg mangler er at den ikke af legaliseret, men hvis den er på flere sprog burde det ikke være nødvendigt?..

Mange tak for dine oplysninger :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Flytte til Sveriige efter vielse

Indlæg af fundiver199 » 25.06.2011 12:48:44

Det er ikke misbrug af rettigheder at flytte til et andet EU-land alene med det formål at opnå familiesammenføring efter EU-reglerne. Det slog EU-domstolen fast i Akrich-sagen allerede i 2003.

Det ville da også være noget mærkeligt noget, hvis nogen skulle sidde og gøre sig til "smagsdommere" og motivfortolke folks handlinger, og herefter lade deres rettigheder være afhængig af gætterier om, hvilke motiver de måske har haft.

Det ville f.eks. svare til, at man fik en ekstra regning fra skattevæsenet, hvis sagsbehandleren tror, at man kun er gået ned i tid på sin arbejdsplads for at spare i skat. Eller at man kun er flyttet fra Albertslund Kommune til Hørsholm Kommune, fordi Hørsholm Kommune har en lavere skatteprocent.

Det ville kort sagt være fuldstændig uforeneligt med det, vi normalt forstår ved et retssamfund, og derfor er det eneste, som er snyd og misbrug, i denne sammenhæng følgende:

1) Proformaægteskaber
2) Proformaadresser

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Flytte til Sveriige efter vielse

Indlæg af mh1 » 25.06.2011 13:20:33

Legalisering og oversættelse har ikke noget med hverandre at gøre.

Legalisering er en bekræftelse på, at vielsesattesten er ægte og udstedt af de rigtige myndigheder.

Din mand skal få lavet et par kopier, som notaren bekræfter, og gå til sit lokale 'valilik' for at få sat en apostille på dem (kopierne! de vil ikke sætte på originalen - Tyrkiet er apostille-land). Det koster lidt, et par hundrede kroner ca. for hver, men så er I på den sikre side. Apostillen betyder, at dokumentet er fuldt og helt legaliseret, og din mand kan sende en af kopierne til dig med anbefalet post, så du kan registrere jeres ægteskab.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar