Fremgangsmåde

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 17.06.2011 08:48:37

Hejsa..

Jeg håber at min kæreste fra Filipinerne og jeg, kan nå at udfylde ægteskabserklæringen og indsende før d. 1 juli. Er det korrekt opfattet at man i samme åndedræt vedlægger ansøgning om ægtefællesammenføring? Og hvis vi når at ansøge om de 2 ting INDEN 1 juli, så er det de gamle regler vi kører under?

Problemet er dog hendes cenomar. Det er på vej, men tvivler på om vi når at modtage det inden d. 1 juli. Jeg har en udskrift der viser at det er på vej, med løbenummer m.m. og at hun er ugift, men det kan vel ikke bruges til at sætte en ansøgning igang. :(

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 17.06.2011 10:40:54

Nej nu blander du tingene sammen igen. En ægteskabserklæring er noget, som man skal udfylde, for at kommunen kan undersøge, om man opfylder betingelserne for at blive gift. Dvs. om man er mindst 18 år gammel og ikke gift i forvejen.

https://www.borger.dk/Selvbetjening/Sid ... ?sbid=8724

”Hvis du vil giftes, skal både du og din partner udfylde en ægteskabserklæring, så kommunen kan undersøge, om I opfylder betingelserne for ægteskab. Ægteskabserklæringen afleveres personligt i kommunen sammen med bilag. Ægteskabserklæringen anvendes uanset om du skal vies i kirke eller på rådhuset.”

En ægteskabserklæring skal altså afleveres personligt til kommunen. Herefter udsteder kommunen en prøvelsesattest, og når man har fået den, så kan man gifte sig. Prøvelsesattesten gælder i et vist stykke tid og udløber herefter. Når man er blevet gift, kan man så – hvis man ønsker at bo sammen i Danmark – søge om familiesammenføring. Men det foregår ikke hos kommunen. Det foregår hos Udlændingeservice.

Man kan derfor ikke aflevere ægteskabserklæring og ansøgning om familiesammenføring ”samtidig”. Dels skal de to papirer afleveres til forskellige myndigheder, og dels kan man slet ikke søge om familiesammenføring (uden at få afslag) før man er blevet gift. Med mindre man har boet sammen i mindst 18 måneder uden at være gift, men det er jo ikke tilfældet jer.

I skal derfor gifte jer for at have nogen form for chance for at blive familiesammenført i Danmark. Og det bliver meget svært for jer at nå at blive gift før 1. juli. Så I må enten søge familiesammenføring efter de nye stramme regler eller flytte til et andet EU-land, så I kan benytte EU-reglerne.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 17.06.2011 10:44:47

Oki så lukker jeg Dk løsningen. Så rykker vi til Sverige i 12 uger og bliver gift derovre. Har fundet bopæl i 12 uger derovre og også lejer til min lejlighed. :)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 17.06.2011 10:52:57

I kan jo stadig godt gifte jer i Danmark, og så flytte til Sverige bagefter, når I er blevet gift. Man ja det er den retning, I skal gå i. Hvis jeg var i din kærestes sted, så ville jeg falde meget til ro, hvis jeg først var blevet gift. Så hvorfor ikke få det "overstået", medens du kigger efter en bolig i Sverige? Hvad er fordelen ved at vente med at gifte jer, til du allerede er flyttet?

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 17.06.2011 11:02:58

Igennem familie i Sverige har vi fået en unik løsning til at leje ½ hus i 12 uger for 3700 Dkr pr. mdr. Men det skal nok være snart, da hans kammerat kan tilbyde os det nu, da den anden lejer lige er flyttet. Og har selv fundet en lejer til min lejlighed. Ovenikøbet en søn til en som allerede bor i bebyggelsen. Det er mere trygt fremfor en fremmed person. Så kan være at vi bør udnytte det boligtilbud nu, og flytte derover hurtigt. Og så hurtigt arbejde på at blive gift derovre. Hendes cenomar er på vej.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 17.06.2011 11:17:15

Ja det lyder som en god løsning. Men husk at vær meget omhyggelig med at samle dokumentation, hvis I kun bor 12 uger i Sverige. Det er så absolut lige det korteste, man kan slippe afsted med, hvis man etablerer sig som grænsegænger.

Og jeg ville personligt forsøge at skrue en historie sammen om, at I har forsøgt at finde noget andet, så I kunne blive i Sverige. F.eks. ved at gemme negative svar fra udlejere mm.

En anden og mere sikker løsning er at bruge de 12 uger til at finde en anden bolig i Sverige og så herefter flytte over i den. Husk at det ikke er nok at dokumentere, at du har været i Sverige, for vi har jo alle været i andre EU-lande. F.eks. 2 uger på badeferie i Grækenland eller 1 uge på skiferie i Frankrig.

Du skal være "flyttet" til det andet land, og at leje noget på en kontrakt, der på forhånd er begrænset til kun 12 uger, har stadig så meget karakter af noget midlertidigt, at US godt kan finde på at underkende det og sige, at det ikke er en "flytning" men et midlertidigt ophold.

Hvis du rigtig var skientusiast og havde dybe lommer, kunne du jo f.eks. også leje en møbleret lejlighed i de franske alper i skisæsonen i 12 uger, fremleje din egen lejlighed i Danmark for at spare penge, og herefter hygge dig godt og grundigt på løjperne.

Men det ville stadig bare være en skiferie og dermed ikke en "flytning" til Frankrig, og derfor ville det ikke kunne bruges til at tage en ægtefælle med til Danmark efter EU-reglerne.

Men kan også sige det sådan, at "centrum for dine livsinteresser" skal være det andet EU-land og ikke Danmark. Og hvis du arbejder i Danmark, så er 12 ugers leje af et møbleret ½ hus i Malmø måske ikke nok til, at centrum for dine livsinteresser kan siges at være flyttet til Sverige. Og navnlig ikke, hvis du bagefter flytter tilbage til den samme bolig i Danmark, som du forlod.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 17.06.2011 11:29:08

Ja det kan jeg godt se. Dvs vi skal finde noget, hvor vi kan få en ubegrænset kontrakt? Hvad hvis ham udlejeren her, kan give os en tidsubegrænset kontrakt? Selvom han jo ved at vi rejser retur igen efter 3-4 mdr?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 17.06.2011 13:10:01

Ja det vil være et stort skridt i den rigtige retning.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 17.06.2011 13:26:35

fundiver199 skrev:Ja det vil være et stort skridt i den rigtige retning.
Og så lave noget "aktivt" boligsøgning derovre, som man kan dokumentere.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 26.06.2011 17:15:09

Har nu fundet en ny lejer til min lejlighed, da den anden sprang fra grundet han fandt en permanent lejlighed, som var hans mål.

Men ja skrev at huset i Sverige er ½ hus vi kunne leje, men det er 2 seperate lejligheder i et hus. Men huset er til salg, så han kan kun give os en lejekontrakt på 3 mdr, med mulighed for at forlænge 1 mdr. Det er jo skidt, da jeg helst skulle bruge en tidsubegrænset kontrakt. Er det så ikke godt at vi tager den, hvis vi nu ikke kan finde noget andet i mellemtiden i samme prisleje og afstand til mit job?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 26.06.2011 17:20:27

Det er jo en lidt rodet situation at stå i, men hvis det er vigtigt for jer at flytte til Sverige her og nu, så er 3 eller 4 måneder da en begyndelse. Og det er måske også lidt nemmere at finde noget andet i Sverige, når man i forvejen bor der. Man kan jo i hvert fald lettere få nogle kontakter, man kan lettere lave og læse opslag i lokale supermarkeder og lokalaviser, og man kan lettere tage hen og kigge på noget, som ikke ligger 50 km væk fra ens nuværende bopæl.

Så nej jeg vil da ikke decideret fraråde jer at sige ja til det lejemål. Men om det kan anbefales at flytte tilbage til Danmark igen efter 3 måneder, thja bum bum. Her må jeg altså desværre blive lidt mere lang i spyttet. Men du har da lov at forsøge. Du skal bare være klar over, at der er en vis risiko for, at I får afslag i Danmark.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 26.06.2011 17:48:02

Planen er 4 mdr, men jeg prøver at finde noget tidsubegrænset.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 26.06.2011 18:07:04

På den anden side burde 4 måneder sådan set være nok, også selvom kontrakten ikke lyder på mere. Så I kan da også bare gøre det, og så sagsøge US hele vejen ind i helvede, hvis de giver jer afslag. Det er også lidt et spørgsmål om, hvor "hård" man er, og hvor nervøs man er for at få afslag.

I forum vil vi helst vejlede folk på en sådan måde, at vi er sikre på, at de ikke får afslag. Men på den anden side skal man måske heller ikke bare passivt acceptere, at den bom, som folk skal kravle over for at få lov til at bo i deres eget land, løbende løftes højere og højere op.

Så hvis I gør lidt for at indrette jer i Sverige på trods af opholdets varighed, og sørger for at samle en solid dokumentation for, at I fysisk har befundet jer i Sverige, så er det vel godt nok med en kontrakt på 3 måneder, som I herefter forlænger med en enkelt måned.

Husk dog, at du til det svenske folkeregister skal sige, at du har til hensigt at bo i Sverige "indtil videre" dvs. på ubestemt tid. Så hvis de spørger til din lejekontrakt, så må du sige, at den bolig er noget midlertidigt, og at I er på udgik efter noget mere permanent.

Og herefter er det så helt legalt at "fortryde" og flytte tilbage til Danmark efter 4 måneder, f.eks. fordi det ikke lykkedes at finde en anden bolig.

Himself
Indlæg: 111
Tilmeldt: 11.06.2011 10:20:16
Geografisk sted: Køge

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af Himself » 26.06.2011 19:59:38

Men har jeg forstået det korrekt, at uanset om det er tidsbegrænset kontrakter, så ser det bedre ud, at vi bor et sted i 3 mdr f.eks. og så flytter et andet sted hen i 1 mdr f.eks. hvis vi ikke kan få forlænget til 4 mdr første sted? (hans hus med de 2 lejligheder er til salg)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Fremgangsmåde

Indlæg af fundiver199 » 26.06.2011 20:45:16

Det ved jeg ikke. Det hele bliver meget spekulativt og teoretisk nu, og problemet er jo, at der ikke findes nogen "facitliste", som hverken du eller jeg kan slå op i. Det er "en konkret vurdering af de samlede omstændigheder i sagen", som Udlændingeservice selv ville formulere det.

Så enten kan man vælge at indrette sig, så man holder sig på sikker afstand af alle gråzoner. Eller også må man leve med, at man først ved med sikkerhed, om tommelfingeren bliver vendt op eller ned, når man får afgørelsen fra US.

Og i sidste instans er det noget, som du selv må træffe beslutning om. Vi andre kan kun hjælpe dig ved at fortælle, hvad vi trods alt ved om US praksis fra både lovtekster og konkrete sager, som vi har hørt om, eller hvor vi har læst deres afgørelser.

Besvar