Regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Falentin
Indlæg: 70
Tilmeldt: 09.04.2010 11:34:00

Regler

Indlæg af Falentin » 16.05.2011 16:29:15

Hvis en tysk statsborger, som bor og arbejder i Danmark, gifter sig med en udlænding udenfor eu - hvad er reglerne så for familiesammenføring. Vil det også gå under Eu reglerne?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Regler

Indlæg af fundiver199 » 16.05.2011 17:00:32

Ja. Der skal søges opholdskort på Statsforvaltningen. Situationen er jo helt parallel til danskere, som flytter til Sverige eller Tyskland, og herefter gifter sig med en udlænding.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Regler

Indlæg af mh1 » 16.05.2011 20:09:31

Er det ikke stadig under forudsætning af, at den tyske statsborger ikke har boet hele sit liv i DK?
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Regler

Indlæg af skaanebo » 16.05.2011 20:26:14

Jo, det forudsættes at tyskeren på et tidspunkt har krydset en landegrænse for at bosætte sig i Danmark. Hvis tyskeren derimod er født i Danmark og aldrig har været bosat uden for Danmark, så kan tyskeren ikke gøre brug af EU's regler om den frie bevægelighed til at opnå opholdskort til sin ægtefælle.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Regler

Indlæg af fundiver199 » 16.05.2011 22:27:51

Jeg er ikke helt enig med skaanebo. Artikel 3 i opholdsdirektivet lyder således:

"Artikel 3

Berettigede personer

1. Dette direktiv finder anvendelse på enhver unionsborger, der rejser til eller tager ophold i en anden medlemsstat end den, hvor vedkommende er statsborger, samt familiemedlemmer som defineret i artikel 2, nr. 2, der ledsager unionsborgeren eller slutter sig til denne."


Jeg mener godt, at man kan sige, at en tysk statsborger "tager ophold" i Danmark ved at blive født her i landet. Konsekvensen af det modsatte synspunkt er, at vedkommende skal forlade Danmark og rejse til f.eks. Tyskland og herefter vende tilbage til Danmark igen 10 uger senere for at opnå de samme grundrettigheder som en tysker, der flytter til Danmark 2 uger efter, at han er blevet født. Og det ville jo være både paradoksalt og meningsløst.

Man kan selvfølgelig sige, at den i Danmark fødte tysker ikke er anderledes stillet end i Danmark fødte danske statsborgere. Men det er ikke korrekt. For de danske statsborgere formodes at være dækket af de rettigheder, som de har i kraft af netop deres danske statsborgerskab. Og det er den i Danmark fødte tyske statsborger ikke.

Jeg vil derfor mene, at rettighederne i opholdsdirektivet også fuldt ud gælder for unionsborgere, som er født i et andet land end det, hvor de er statsborgere, og som har levet hele deres liv der.

Derimod har EU-domstolen i den nylige McCarthysag slået fast, at rettighederne i opholdsdirektivet ikke kan gøres gældende af personer, som har boet hele deres liv i et EU-land, hvor de er statsborgere, bare fordi de også er statsborgere i et andet EU-land.

Så hvis den i Danmark fødte tyske statsborger også er dansk statsborger, og har boet i Danmark hele sit liv, så er der ingen rettigheder at hente i opholdsdirektivet.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Regler

Indlæg af mh1 » 17.05.2011 06:21:27

@ fundiver, hvis jeg husker rigtigt, så kan man netop IKKE tolke det at blive født som at 'tage ophold' i en anden stat, end den man er statsborger i. Jeg mener endda at det er her på forum, at jeg så en sag der drejede sig om lige præcis sådan en sag: født i DK med tysk statsborgerskab = har ikke udnyttet retten til fri bevægelighed, og er derfor ikke EU-borger i lovens forstand.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Regler

Indlæg af fundiver199 » 17.05.2011 06:33:58

Jeg har sendt et spørgsmål om emnet til US EU-enhed og vender tilbage, når de har svaret.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Regler

Indlæg af fundiver199 » 08.06.2011 13:52:34

US har nu svaret på spørgsmålet. Og svaret er, at en tysk statsborger altid vil være omfattet af opholdsdirektivet i Danmark, hvis han eller hun ikke også er dansk statsborger. Det spiller således ingen rolle, at den tyske statsborger er født her i landet og aldrig har boet i andre EU-lande.

McCarthurdommen har med andre ord kun betydning for den situation, hvor en unionsborger på samme tid har statsborgerskab i to forskellige EU-lande. Er man født i Danmark og er man f.eks. både dansk og italiensk statsborger, er man således ikke omfattet af opholdsdirektivet, hvis man har boet hele sit liv i Danmark. Men er man kun italiensk statsborger, så er man.

Besvar