28 års reglen?

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mikkel26
Indlæg: 17
Tilmeldt: 07.05.2011 19:42:20

28 års reglen?

Indlæg af mikkel26 » 07.05.2011 19:55:04

Hej alle.

Simpelt spørgsmål: har jeg som (pære-)dansker en udfordring med tilknytningskravet, fordi jeg er under 28 år gammel?


Tak for svar. Jeg ved at reglerne er trykt og genoptrykt snart alle vegne, men formuleringerne er nogle gange vage. ÆUG ligner en fantastisk resource og jeg håber at lære en masse og bidrage med mine erfaringer.

Bedste hilsner til alle,

Mikkel.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: 28 års reglen?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 07.05.2011 22:37:54

Hej og velkommen her på forum.

Hvis din partner kommer fra et andet EU/EØS-land eller Schweiz, skal vedkommende ikke opfylde nogen af de betingelser - eller forhindringer om man vil - som regeringen og Dansk Folkeparti har indført siden 2002. Heller ikke tilknytningskravet.

Kommer din partner ikke fra et af disse lande, skal det skærpede tilknytningskrav opfyldes, såfremt I søger familiesammenføring efter de nationale danske regler. Tager du derimod nogle måneder til et andet EU/EØS-land og tilbage igen, stilles kravet ikke.

Forvirret? Forskellen ligger i om man bruger de nationale danske regler eller om man bruger EU-retten til fri bevægelighed over grænserne.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mikkel26
Indlæg: 17
Tilmeldt: 07.05.2011 19:42:20

Re: 28 års reglen?

Indlæg af mikkel26 » 08.05.2011 05:52:18

Tak. Min kæreste og kommende kone er thai.

Betyder det, at vi (1) enten skal vente to år til jeg er 28 og kan opfylde tilknytningskravet eller (2) skal flytte til et andet EU-land først?

En ting er det baglæns i at man kan omgå tilknytningskrav ved at få mindre tilknytning, noget andet og helt urimeligt er, at jeg som dansker åbenbart ikke er helt dansk alene på baggrund af min alder. Ærligt talt troede jeg at jeg var myndig som 18-årig og ligestillet med andre borgere i lovens øjne.

Tak for svar og jeg beklager at stille spørgsmålet igen, men min hjerne har svært ved at tage imod det ...

BH Mikkel

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: 28 års reglen?

Indlæg af krikris » 08.05.2011 09:04:24

Du har forstået korrekt. Den danske udlændingelov er ikke det man umiddelbart vil kalde logisk,
men det er politik jo ofte ikke, da det er en studehandel.

I DK har man lov til at gifte sig med hvem man vil, men det betyder ikke man har ret til at leve med dem i DK

Det kom da også som lidt af et chock for mig i sin tid :wink:

Det må du tage konsekvenserne af som så mange andre danskere med 3 lands ægtefæller og planlægge ud fra det.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: 28 års reglen?

Indlæg af fundiver199 » 08.05.2011 09:13:30

Hvis du har været dansk statsborger i 26 år og kun har haft kortere udlandsophold (altså ikke boet i årevis i Thailand), så er din del af tilknytningskravet opfyldt, både det nuværende og det foreslåede skærpede, som formentlig træder i kraft 1. juli 2011.

Herefter skal din kone også opfylde sin del af tilknytningkravet. I dag kan det klares ved, at hun kommer på besøg i Danmark en gang. Men efter 1. juli 2011 vil det kræve flere besøg i Danmark, og desuden skal hun gennemføre et danskkursus under et af sine besøg. Eller alternativt bestå indvandringsprøven allerede inden I søger.

Johanne Smidt (EL) har netop bedt Søren Pind om at uddybe, hvor langvarige disse besøg i Danmark skal være. Dette har nemlig stor betydning for, om en person, der skal opfylde tilknytningskravet, samtidig kan få point for at have haft fuldtidsarbejde i sit hjemland i 2½ af de sidste 3 år.

Pr. 1. juli 2011 træder det planlagte pointsystem jo således også i kraft og erstatter 24-års reglen. Og endelig hæves bankgarantien fra 63.400 til 100.000 kroner.

Så nej I behøver sådan set hverken at vente i to år eller flytte til Sverige. I kan også "bare" opfylde alle de krav, der stilles. Og evt. kan I jo søge før 1. juli, så I slipper for alle de nye krav, som efter alt at dømme indføres fra den dato.

Når jeg skriver "efter alt at dømme", så er det fordi, man jo må tage det forbehold, at loven ikke er vedtaget i Folketinget endnu. Men 3. behandlingen er planlagt til 1. juni, så det virker efterhånden ret usandsynligt, at den ikke bliver vedtaget.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: 28 års reglen?

Indlæg af fundiver199 » 08.05.2011 09:18:36

mikkel26 skrev:Ærligt talt troede jeg at jeg var myndig som 18-årig og ligestillet med andre borgere i lovens øjne.
Det kan vel ikke være gået helt hen over hovedet på dig, at vi i mindst 10 år har haft en temmelig hysterisk udlændingedebat i Danmark, og at regeringen har vundet 3 folketingsvalg i træk på bla. at love vælgerne at føre en såkaldt "fast og fair udlændingepolitik" sammen med sit støtteparti, der har rigtig mange fremtrædende medlemmer, som er dømt efter straffelovens §266b ("racisme"paragraffen)?

Men hvis det kan trøste, så er du ikke den eneste, som først rigtig har forstået, hvad dette indebærer, og hvad konsekvenserne af det er, når de selv eller nogen af deres nærmeste har fået det ind på livet :wink:

mikkel26
Indlæg: 17
Tilmeldt: 07.05.2011 19:42:20

Re: 28 års reglen?

Indlæg af mikkel26 » 08.05.2011 09:41:55

fundiver199 skrev:Hvis du har været dansk statsborger i 26 år og kun har haft kortere udlandsophold (altså ikke boet i årevis i Thailand)...
Jeg har været statsborger i 26 år, men vil på grund af 24-års-udfordringen (kæresten er 23) opholde mig i Thailand ca. 6 måneder i 2011. Kan det være tungen på vægtskålen?

Det syntes at være den mest oplagte løsning, når jeg ikke kunne få hende til Danmark måtte jeg jo komme til hende.

Nå, på den lyse side er jeg uforskrækket gået igang med at samle dokumenter og forberede vores ansøgninger.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: 28 års reglen?

Indlæg af fundiver199 » 08.05.2011 10:55:09

Nej 6 måneder i Thailand spiller næppe nogen rolle for, om I opfylder tilknytningskravet, og navnlig ikke, da du jo ikke er født i Thailand, har familie i Thailand eller taler det thailandske sprog.

Hvis man slet ikke måtte have opholdt sig i sin ægtefælles hjemland, så var det jo kun dem, der har forelsket sig i en udlænding, de har mødt her i Danmark, der overhovedet kunne blive familiesammenført, før den herboende er fyldt 28 år. Og sådan er det trods alt ikke.

Tilknytningskravet er designet til at ramme flygtninge, indvandrere og deres børn, og det er også den effekt, som det i hovedsagen har. Men da der naturligvis skal være lighed for loven, og da VKO i 2002 udvidede tilknytningkravet til også at omfatte ægtefæller til danske statsborgere, så kan det også i enkelte tilfælde ramme unge udlandsdanskere.

Men for alle andre "indfødte" danskere betyder det bare, at deres udkårne skal besøge Danmark mindst en gang, før de søger om FS. Men det bliver så altså ændret pr. 1. juli 2011, hvorefter tilknytningskravet naturligvis bliver en reel forhindring for alle herboende, som er under 28 år.

Det startede jo med, at Dansk Folkeparti i sommeren 2010 forlangte 24-års reglen ændret til en 28-års regel for nogen nationaliteter. Og da åbenlys diskrimination på basis af nationalitet ville stride imod både det ene og det andet, så designede man altså i stedet denne sindrige løsning med et pointsystem og et skærpet tilknytningskrav, som tilsammen har omtrent den samme virkning.

Hele formålet med systemet er jo at gøre det så svært som muligt at blive sammenført med en ægtefælle fra et såkaldt "ikke-vestligt land" uden samtidig at gøre det helt umuligt at blive familiesammenført med en ægtefælle fra et vestligt land som USA eller Australien.

Disse får således 40 point for at tale engelsk, og skal derfor i modsætning til din thailandske kone ikke have point for hverken uddannelse eller 2½ års fuldtidsarbejde.

Men de skal stadig belemres med tilknytningkravet, hvis den herboende er under 28 år, og skal dermed rejse frem og tilbage flere gange og deltage i et sprogkursus.

Og det er jo en dyr fornøjelse, hvis man derved bliver nødt til at sige et job op, som giver en almindelig vestlig timeløn og lade sig forsørge af sin danske ægtefælle gennem det meste af et år.

Så personligt tror jeg, at regeringen har forregnet sig her, og at stramningerne kommer til at jage lige så mange af de "ønskede" par væk som de "uønskede".

At hele systemet så naturligvis også er udtryk for et dybt usmageligt og racistisk menneskesyn, og at alle danske statsborgere kan række politikerne en udstrakt langemand ved at flytte 3-4 måneder til Sverige eller Tyskland, det er så en anden sag.

Det håber jeg da på, at så mange som muligt vil gøre, så det uholdbare i at opretholde sådanne regler, samtidig med at Danmark er medlem af EU, efterhånden kan komme til at stå klart for alle.

Men det har jeg sådan set håbet, lige siden regeringen rettede ind efter EU-kommissionens og EU-domstolens pres i efteråret 2008 og gjorde det muligt at benytte EU-reglerne også som grænsegænger.

Men alligevel var der i 2010 kun 285, som fik opholdskort i Danmark på den måde, hvorimod 1.200 fik afslag på sammenføring med en ægtefælle, der er dansk statsborger.

Så åbenbart er der så mange og store forhindringer for folks benyttelse af EU-reglerne, at kun relativt få gør det i praksis. Og det er vel også årsagen til, at VKO har vurderet, at det overhovedet giver mening at stramme reglerne yderligere.

Besvar