Sverige - Opholdskort
Sverige - Opholdskort
Hej, jeg regner med at min kone kommer til Danmark i August måned. Vi søger visum til hende igennem Danmark og vi regner med sammen at flytte til Malmö.
Jeg er studerende og har derfor en indtægt på 5486,- før skat.
Er dette som udgangspunkt nok til at de vil acceptere vores ansøgning om familiesammenføring efter EU reglerne og udstede et opholdskort til min kone?
Da jeg først flytter til Malmö i August, skal jeg først have fundet et studiejob i København udover studiet, inden da vil jeg ikke være i stand til at fremvise nogen indtægt udover SU. Vil dette være et problem?
Jeg takker mange gange på forhånd.
Mvh

Re: Sverige - Opholdskort
Dit rådighedsbeløb svarer til 6542 SEK. Det betyder, at du højst kan klare en husleje på 500 SEK, hvilket jo er helt umuligt. Så nej, det er ikke muligt at gøre brug af EU-regler, så længe din indkomst er så lav. Derimod kan I jo overveje at gøre brug af de nationale svenske regler, hvis I ønsker at blive boende i Sverige.
Re: Sverige - Opholdskort
Hvor meget skal jeg samlet tjene før skat for at nå over denne grænse?
Re: Sverige - Opholdskort
Som du kan læse i vejledningen skal du som tommelfingerregl have 6000 sek til overs at leve for om måneden, når alle faste udgifter er betalt. Så det er frem med lommeregneren for at beregne husleje, forsikring, el, og transport. Så kan du jo regne ud, hvad du skal råde over i indkomst for at have 6000 sek til overs, som I kan leve af (mad, tøj og andre fornødenheder).
Husk på at SU-lån også tæller som indkomst, så det er jo også en mulighed, hvis du vil hæve dit rådighedsbeløb
Husk på at SU-lån også tæller som indkomst, så det er jo også en mulighed, hvis du vil hæve dit rådighedsbeløb
Re: Sverige - Opholdskort
Hvis din opsparing er på over 100.000 kr., er det intet problem. Ellers må I vente med at søge, til du kan opstille et fornuftigt budget, eller søge efter svenske regler i stedet
-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Sverige - Opholdskort
Som skaanebo allerede har skrevet: Nej.cyco94 skrev:Jeg er studerende og har derfor en indtægt på 5486,- før skat. Er dette som udgangspunkt nok til at de vil acceptere vores ansøgning om familiesammenføring efter EU reglerne og udstede et opholdskort til min kone?
Det kommer an på, hvor lang tid du er om at finde dig et studiejob. Din kone har pligt til at søge om opholdskort senest 3 måneder efter jeres flytning til Sverige, og på det tidspunkt vil du naturligvis blive spurgt om, hvad I har tænkt jer at leve af. Så har du stadig ikke fundet et studiejob til den tid, så får hun vel afslag. Eller i bedste fald vil man måske give dig lidt mere tid at løbe på, hvis du f.eks. kan vise, at du har penge i banken til, at I kan klare jer de næste 4 måneder for din SU.cyco94 skrev:Da jeg først flytter til Malmö i August, skal jeg først have fundet et studiejob i København udover studiet, inden da vil jeg ikke være i stand til at fremvise nogen indtægt udover SU. Vil dette være et problem?
Re: Sverige - Opholdskort
"Din kone har pligt til at søge om opholdskort senest 3 måneder efter jeres flytning til Sverige, og på det tidspunkt vil du naturligvis blive spurgt om, hvad I har tænkt jer at leve af. Så har du stadig ikke fundet et studiejob til den tid, så får hun vel afslag."
Dvs. at hun kan bo hos mig 3 måneder uden at have søgt om opholdskort?
Jeg kan godt registrere hende på min adresse i Sverige uden at søge om opholdskort samtidig?
Starter de 3 måneder fra den dag hun kommer til Danmark med visum eller fra den dag hun bliver registreret på min adresse?
Jeg er nemlig ret sikker på at finde et arbejde indenfor en månedstid. Derfor kunne denne fremgangsmåde måske være fordelagtigt for mig.

Hvis du forsøger det, så vil jeg stærkt fraråde at I folkebogfører jer samtidig, det vil nemlig betyde at ingen af jer får personnummer før du opfylder de økonomiske krav som EU-reglerne stiller. Og jeg kan love dig at det er frustrerende at bo i Sverige i længere tid uden et personnummer. Hvis du derimod folkebogfører dig først, og I venter med at registrere din kone til du har fået personnummer, så er det kun hendes sag der trækker ud, og når blot den ene har personnummer er man langt bedre stillet mht. dagligdags praktiske ting.
Re: Sverige - Opholdskort
De 3 måneder er fra indrejsedagen i Schengen under forudsætning af, at hun er i besiddelse af et visum på 90 dage. Man bør nemlig ansøge om opholdskort, mens man har lovligt ophold. Opholder man sig illegalt i Schengen, kan man dog også søge om opholdskort, men så risikerer man jo at få en bøde for forseelsen.
Re: Sverige - Opholdskort
Men hvordan kan de svenske myndigheder give en bøde til en ægtefælle til en EU-borger uden Schengen-visum hvis ægtefællen rejser eller opholder sig sammen med EU-borgeren?skaanebo skrev:De 3 måneder er fra indrejsedagen i Schengen under forudsætning af, at hun er i besiddelse af et visum på 90 dage. Man bør nemlig ansøge om opholdskort, mens man har lovligt ophold. Opholder man sig illegalt i Schengen, kan man dog også søge om opholdskort, men så risikerer man jo at få en bøde for forseelsen.
Opholdsretten er jo netop IKKE afhængig af et visum men derimod af familieforholdet til EU-borgeren..
Re: Sverige - Opholdskort
Fra Opholdsdirektivet, art. 5:
"4. Hvis unionsborgeren eller et familiemedlem, som ikke er statsborger i en medlemsstat, ikke er
i besiddelse af de krævede rejsedokumenter eller de eventuelt krævede visa, giver den berørte medlemsstat disse personer enhver rimelig mulighed for inden for en rimelig frist at opnå eller fremskaffe de nødvendige dokumenter, eller få bekræftet eller på anden måde godtgjort, at de er omfattet
af retten til fri bevægelighed og ophold, inden der træffes afgørelse om tilbagesendelse."
Hvis tredjelandsægtefællen er sammen med sin EU-borgerægtefælle og i besiddelse af et gyldigt pas og parrets vielsesattest opfylder de til fulde betingelserne i art. 5 og kan derfor ikke pålægges sanktioner.
MSH.

Ifølge Opholdsdirektivet skal familiemedlemmer, som er tredjelandsborgere, være i besiddelse af et visum ved deres indrejse, hvis dette i øvrigt er påkrævet, og skal lade sig registrere hos myndighederne, inden der er gået 3 måneder. Men der står ikke noget i direktivet om, at de skal lade sig registrere, før deres visum udløber. Jeg vil derfor mene, at MSH har ret i, at der ikke kan idømmes nogen form for straf, fordi tredjelandsborgeren først lader sig registrere, efter at visum er udløbet, så længe fristen på de 3 måneder bare overholdes.
Men på den anden side vil jeg alligevel anbefale, at tredjelandsborgeren lader sig registrere, før visum udløber. For ellers er det jo langt mere besværligt at dokumentere, at man opholder sig lovligt i landet, hvis man f.eks. bliver stoppet af politiet og bedt om at vise sit pas.
Og desuden vil de fleste jo bare gerne have opholdskortet så hurtigt som muligt. Så jeg synes stadig, at det er et godt råd at lade sig registrere (dvs. henvende sig til Skatteverket og/eller Migrationsverket), inden visum udløber.