Familie- eller turistvisum?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mijak
Indlæg: 9
Tilmeldt: 15.04.2011 08:27:35

Familie- eller turistvisum?

Indlæg af mijak » 15.04.2011 09:10:46

Tak for en fremragende hjemmeside, den har virkelig hjulpet mig meget og givet svar på mange af mine spørgsmål omkring familiesammenførings- og visumsforhold!

Jeg har dog et spørgsmål vedrørende visum fra Kina til Danmark:

Jeg har mødt en kinesisk pige og vi skal giftes i Kina her til sommer, hvorefter det er planen at hun søger visum til Danmark og flytter med mig hertil. Vi søger familiesammenføring når hun er her i landet (for at give hende lidt ekstra tid til at lære dansk med henblik på indvandringsprøven). Men mit spørgsmål går nu på selve den visumansøgning hun skal udfylde.

Jeg kan se at der er mulighed for, at søge om henhenholdvis et familievisum eller et turistvisum fra Kina til Danmark. Giver det ene visum fremfor det andet større eller mindre mulighed for at opnå godkendelse af visumansøgningen i vores situation?

På forhånd mange tak!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familie- eller turistvisum?

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2011 09:43:35

Der findes ikke noget, der hedder ”familievisum” eller ”turistvisum”, men et schengenvisum kan søges med flere forskellige formål. Herunder turisme, familiebesøg eller forretningsrejse. Kina er placeret i det, der hedder immigrationslandegruppen, og derfor kan kinesere som hovedregel ikke få visum til turistbesøg i Danmark. Dette kan kun lade sig gøre, hvis de bruger den såkaldte rejsebureauordning og dermed deltager i en grupperejse.

Men det ville da være helt fjollet at gøre det, når I er gift, da det jo koster spidsen af en jetjager til hotelovernatninger mm. i Danmark. Så skal du naturligvis invitere din kone, og hun skal angive det som rejsens formål at besøge dig. Det er fuldstændig uproblematisk. Visum til ægtefæller nægtes stort set kun, hvis en efterretningstjeneste mistænker dem for at være med i en terrorgruppe, eller hvis de har fået indrejseforbud i Danmark ifm. et tidligere besøg, hvor de har arbejdet sort eller har overskredet udrejsefristen.

Du kan læse mere om at søge visum her på hjemmesiden under ”jeg vil…” samt naturligvis på www.nyidanmark.dk og på ambassadens hjemmeside.

mijak
Indlæg: 9
Tilmeldt: 15.04.2011 08:27:35

Re: Familie- eller turistvisum?

Indlæg af mijak » 15.04.2011 10:03:20

Tak for det hurtige svar!

Det vil vi naturligvis gøre, så burde der ikke være nogen problemer i det! :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familie- eller turistvisum?

Indlæg af fundiver199 » 15.04.2011 10:13:55

Nej I skal bare udfylde blanketterne korrekt og være opmærksom på de almindelige immigrationsregler, herunder at din kone skal være i besiddelse af gyldig rejsesygeforsikring og returbillet ved sin indrejse i Schengen, og hvis nogen spørger hende, skal hun sige, at hun har tænkt sig at besøge sin ægtefælle i Danmark og herefter rejse hjem igen.

Hun må således ikke sige, at det er hendes hensigt at blive i Danmark og søge om en opholdstillelse. Det er sådan set den eneste faldgruppe, der er.

mijak
Indlæg: 9
Tilmeldt: 15.04.2011 08:27:35

Re: Familie- eller turistvisum?

Indlæg af mijak » 15.04.2011 10:30:34

Den detalje er taget til efterretning. Vi vil være meget opmærksomme på dette!

Tak for oplysningerne! Jeg vender sandsynligvis tilbage på et senere tidspunkt. :D

Besvar