Har fået opholdstilladelse :-)
Har fået opholdstilladelse :-)
Hej,
Når man læser indlæggene i dette forum - hvilket jeg ofte har gjort, når jeg har været i tvivl om noget - kan man nemt få det indtryk, at med mindre man virkelig opfylder alle de krav, som der rådes til, har man al grund til at frygte afslag. Derfor vil jeg gerne give lidt håb til de af jer, som går og venter nervøst på et brev fra US.
Min kone har i lørdags - præcis 3 måneder efter at have indsendt den supplerende dokumentation, som US naturligvis bad om - fået brev om, at hun får opholdstilladelse efter EU-reglerne. Vi havde været meget nervøse, eftersom der var flere af de ting, som der rådes til, som vi ikke havde gjort.
Vi havde "kun" boet i Sverige i 11 uger.
Vi havde "kun" en 3 måneders fremlejekontrakt på en lejlighed i Malmö.
Jeg havde ikke opsagt min lejlighed i Danmark og heller ikke fremlejet den - blot ladet den stå tom.
Jeg havde hverken oprettet bankkonto eller forsikringer i Sverige, ligesom jeg ikke havde svensk telefonabonnement.
Jeg havde ikke deltaget i noget foreningsliv eller lignende i Sverige.
Ikke desto mindre har US altså ud fra en samlet vurdering vurderet, at jeg havde faktisk og reelt ophold. Den vurdering har de altså foretaget ud fra, at jeg indsendte alle kvitteringer for vore indkøb, pendlerkort Malmö - Kbh, telefonudskrift af opkald foretaget fra Sverige og enkelte andre småting. Og så har jeg ellers forklaret på skrift, hvorfor jeg har valgt ikke at gøre ovenstående ting, da de bad om min forklaring på "manglerne".
Og ja, måske har vi bare været heldige med at få den rigtige sagsbehandler. Men i hvert fald synes jeg, det er værd at vide, at man ikke skal miste modet, bare fordi der er en ting eller to på "to-do listen", som af den ene eller anden grund ikke er opfyldt.
Hilsen og mange tak til alle i dette forum, hvor man altid kan få svar på alle de spørgsmål, der melder sig undervejs i bureaukratijunglen,
Søren

-
fundiver199
- Indlæg: 15458
- Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34
Re: Har fået opholdstilladelse :-)
Hej Søren
Tillykke med det og tak for superrelevant information. Hvis du har lyst, så vil det være en stor hjælp for os i ÆUG, der arbejder med det her, hvis vi må se en kopi af jeres korrespondence med US. Så kan vi nemlig se, hvad - om noget - der adskiller denne sag fra dem, hvor der gives afslag.
Du kan skrive til raadgivning@aegteskabudengraenser.dk, hvis I er villige til at hjælpe på den måde. Materialet vil naturligvis blive behandlet fortroligt og ikke videregivet til andre parter uden jeres samtykke.

STORT TILLYKKE. Hvor er det dejligt at høre at det går så nemt og hurtigt for nogle

Re: Har fået opholdstilladelse :-)
@ Fundiver: Jeg skal med glæde sende en kopi af den korrespondance, der har været. For jeg vil selvfølgelig gerne være behjælpelig og "give lidt tilbage" for al den information og hjælp, jeg har fået herinde. Lige pt ligger vi i flytterod, så det kan godt være, at der går et par uger, før jeg kan finde brevene fra US og få scannet dem ind - men så snart jeg finder dem, skal jeg nok sende en mail.
Re: Har fået opholdstilladelse :-)
Aj hvor er det bare dejligt at høre.
Det giver håb for fremtiden (og lidt tårer i mine øjne).
Tillykke!
Lily

Projektgruppe
- Indlæg: 2
- Tilmeldt: 15.03.2011 14:22:26
Re: Har fået opholdstilladelse :-)
Hej Søren
Først og fremmest tillykke med opholdstilladelsen. Vi er en gruppe studerende på uddannelsen Politik og administration (4. semester) fra Aalborg Universitet, der arbejder med et projekt, hvor formålet er at undersøge påvirkningen af EU’s politik vedrørende familiesammenføring på den danske udlændingelovgivning.
Til dette formål overvejer vi at finde interviewpersoner, der kan fortælle om deres erfaringer med at blive familiesammenført gennem EU-reglerne. Derfor vil vi meget gerne høre, om I kunne være interesseret i et sådan interview og evt. høre, hvor I landet I bor for at afgøre, hvilken interviewform, der vil være mest praktisk?
På forhånd tak for svaret.
Med venlig hilsen
Prashanth (stud.scient.adm)