Så blev det for meget

[plysmeister]

Tjah som overskriften siger så blev alt stresset for meget for mig og min kone nu... Hun er kommet til at hade DK og er nu flyttet til en familie i Sverige for at arbejde, og vi skal skilles.
Det hele var jo som en drøm i starten og i Sverige. Alle problemerne startede først da vi kom hjem, vi afleverede ansøgning osv. osv. fandt en lille lejlighed vi kunne være i indtil vi ville få svar, som jo skulle være ca. 3 måneder, vi ringede tit og ofte til damen der sad med vores sag i U.S. og spurgte hende om de manglede noget. Altid fik vi bare et nej tilbage og det var alt de skulle bruge. da dagen så kom og vi fik svar var vi vildt spændte på det. Men om ikke svaret var nej der var ikke nok beviser for at jeg havde boet i Sverige var deres begrundelse, også selv om de havde fået alt, bankudskrifter, kvitteringer osv. osv. vi tog så til Århus retshjælp og fik dem til at hjælpe med at skrive en klage, de mente også at det var en ret tynd begrundelse de byggede det på, og den fik vi så sendt ind til dem og de tog sagen op til revurdering. Men alt den ventetid og stress vi nu har været igennem de sidste 7 måneder har åbenbart tæret på forholdet, og min snart ex-kones forhold til DK hun gjorde til sidst, inden hun rejste, ikke andet end at græde og kalde DK en masse store ord som jeg ikke lige vil bruge her. For ikke at snakke om de kæmpe skænderier vi kunne få over ingen ting. Har spurgt hende om hvis svaret bliver ja om vi skal finde ud af noget igen, men fik et klart nej!!! Hun vil aldrig tilbage til DK igen, kun for at hente hendes hund.
Og mig? ja jeg begyndte at blive pletskaldet af stressen og alle skænderierne, er kun 30 lidt for tidligt og have nakke måne.

Det var så min historie, og aldrig om jeg skal prøve dette her EU ræs mere... det har simpelthen taget for hårdt på psyken.
Håber dog der er andre par der ude som er lykkelige og har fået deres ophold til deres kone/mand.

[krikris]

Det gør mig ondt at det ikke gik, men din kone har ret; hun er ikke velkommen i DK, og det må vi som de danske ægtefæller forstå, og prisen blev for høj for din kone. Jeg kan godt forstå hende langt hen af vejen. Måske hvis i stadig holder af hinnanden var det en mulighed at du flyttede tilbage til Sverige og i der startede en fælles fremtid der, hvor i begge er "fremmede"

Jeg er en af de lykkelige som fik ophold til min mand i 2009. Det sjove er at ingen af os ønsker at blive i DK på længere sigt tiltrods for jobs etc. Vi forventer en fremtid i min mands hjemland, når mine børn fra 1 ægteskab er fløjet fra reden.

[plysmeister]

har ikke rigtigt mulighed for at flytte der op pga økonomi og andre ting men tror simpelt hen det også har ødelagt for meget i vores forhold, det har vi nemlig snakket om.

[resser]

Det gør mig ondt for jer at det er endt så sørgeligt.
De fleste af os kender til jeres problemer, men det er vigtigt ikke ikke at skændes, selv om nerverne sidder uden på tøjet.
Mange af os andre har som jer været ved at gå op i limningen.
og jeg tror at mange tænker som min hustru og mig, at når vi kunne klarer os
igennem alle de problemer med at få opholds tilladelsen, så føler man at man kan klare alle andre senere problemer meget bedre fordi at man faktisk er blevet stærkere.

[Durmaz]

Selv for os hvor det faktisk lykkedes at få opholdstilladelse ( søgte efter dk regler) kan jeg fortælle dig at det er igeså hårdt. min mand har kun været i landt godt 100 dage og der er ikke mange pæne ord på vejen. Skænderrierne var rigtig mange både da vi brugte en mdr på at samle alle papirene og dokumentationen, men især også under ventetiden. nu her efter er der faldet ro på igen og vi er tilbage som vi var før.... desvære kan man jo så sige at os der er her efter nationale regler skal det hele igennnem hele tiden, når kortet skal forlænges, og nu går man så og frygter alt der der kan gå galt der gør at man ikke akn få den forlænget.....

jo det slider på forholdet rigtig meget.... tror også kun vi kom igennem fordi vi begge er pisse stædige

[Nordstjernen]

Jeg tror i og for sig, at denne type situation er svær for de fleste, hvis man ikke er vild med at blive ophidset og elsker adrenalinet (min svigerinde er den type kvinde!). Vi bor fx i Sverige, og det var et langt tungt træk med Migrationsverket, idet de var 1 år og 4 måneder om en afgørelse (man klager jo ikke, når man ikke får afslag!). Men på trods af, at tingene gik i orden, er det utroligt svært at føle sig som ansvarlig for sin ægtefælles fremtid, når man som EU-borger har så mange flere privilegier. Samtidig er det heller ikke nemt for den anden part, som jo ikke har så meget indflydelse over afgørelserne.

Med andre ord tærer det på de positive følelser, og man kan nok blive hængende i problemerne længe efter selv en positiv afgørelse.