Forlovede til Danmark

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Jeannet
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02.04.2011 16:13:19

Forlovede til Danmark

Indlæg af Jeannet » 02.04.2011 16:48:27

Hej alle

Jeg er forlovet med en mand fra Tanzania og vi ønsker selvfølgelig, ligesom alle jer andre, blot at komme til at leve sammen. Jeg er ikke fyldt 24 endnu og derfor vil vi, når vi er blevet gift, forsøge os med Sverige løsningen. Jeg har læst side op og side ned både herinde og på nyidanmark.dk men har dog stadig nogle få spørgsmål.

Jeg bor pt i Danmark mens han stadig befinder sig i Tanzania. Vores plan er som sagt at blive gift og flytte til Sverige. Jeg søger ind på uddannelse i kbh og så må jeg pendle frem og tilbage. Mit spørgsmål går egentlig bare ud på hvilken måde det bedst at søge på. Jeg kan se at mange søger turistvisum og derefter opholdskort til Sverige. Altså er det rigtigt forstået at han gerne må rejse til Sverige selvom han har turistvisum til Danmark? Det ville være rart hvis han kunne komme herop først så han kunne hjælpe med at flytte osv.

Jeg synes også jeg læste et sted at når vi er gift, behøver han ikke bevise han har til hensigt at vende tilbage til Tanzania. Det er ikke så meget returbilletten der er et problem, det er nærmere brevet fra arbejdsgiver som den svenske ambassade i Tanzania kræver, som bevis på at han kan vende tilbage til sit job. Det kan jo være lidt svært at få når hensigten jo ikke er at vende tilbage men at søge om familiesammenføring i Sverige. Men kan det passe at dette ikke er et krav når vi er gift? Sådan som jeg har forstået det gives der kun turistvisum til personer hvor der ikke virker til at være risiko for immigration lige meget om det er kæreste, forlovede eller ægtefælle de skal besøge.

Nå næste skridt efter at have fået turistvisum, (hvis det er muligt!) er så at søge opholdskort i Sverige ikke? Jeg er lidt i tvivl om hvad forskellen på opholdskortet og opholdstilladelse er? Hvis der er nogen der vil forklare det og evt fordele/ulemper vil jeg være meget taknemmelig!

Jeg vil som sagt studere i kbh og kan derfor modtage SU og få SU-lån og vil selvfølgelig også forsøge at få et job ved siden af. Derudover har jeg arvet en del penge som lige nu er investeret. Er det nok at kunne stille mine obligationer som sikkerhed eller skal jeg sælge 100.000 af dem og have dem til at stå på en konto som bevis for at jeg kan forsørge os?

Og endelig, hvis vi er heldige at nå så langt som at få lov til at blive i Sverige. Hvor meget gør myndighederne i Sverige for at min mand kan blive integreret og få job osv? Kan han få gratis svenskundervisning eller skal jeg betale for dette? I så fald er jeg nok mere interesseret i at han lærer dansk da jeg muligvis gerne vil forholdsvis hurtigt tilbage til Danmark. Det kommer lidt an på om han kan finde et job, hvis han kan det er det jo selvfølgelig fantastisk og så har jeg det helt fint med at blive i Sverige! Jeg er selvfølgelig bare meget interesseret i at han skal skabe sig et netværk og have noget at lave så hurtigt som muligt.

Jeg håber nogle af jer kan hjælpe mig lidt :)

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af skaanebo » 02.04.2011 18:44:24

Hvis I gifter jer i Tanzania, og du bor i Sverige, kan din mand få visum efter Eu-regler til Sverige. Dvs., han kan rejse på en enkeltbillet.

Men hvis planen er, at han skal rejse til danmark eller sverige, for at I kan gifte jer der, så er han underlagt de almindelige vilkår for visum og skal både have returbillet og bestyrke, at han har en god grund til at returnere efter sit besøg.

Forskellen på opholdskort og opholdstilladelse er, at opholdskort et efter eu-regler, opholdstilladelse efter nationale regler. Hvis du vil studere, og hvis I vil blive boende i Sverige, kan det være mest fordelagtigt at søge efter nationale svenske regler, men det må I jo gøre op med jer selv. Der er fordele og ulemper ved begge regelsæt.

Svenskundervisning er gratis, men det er lettest og går mest smidigt med integrationsprogrammer, hvis man søger efter de nationale regler. Ved brug af EU-regler er man ret ofte overladt til sig selv og må selv gøre en indsats for at finde ud af, hvilke
muligheder, der er for fx undervisning eller praktik.

Jeg tror i øvrigt ikke, der er noget problem i at have obligationer frem for kontanter ved ansøgning efter EU-regler
Senest rettet af skaanebo 02.04.2011 19:05:07, rettet i alt 1 gang.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 02.04.2011 19:04:22

Hvis I er gift, og du bor i Danmark, er det også de almindelige visumregler, der gælder, dvs. man skal fremvise returbillet og have til hensigt at rejse hjem efter besøget. Ja det er rigtigt forstået, at et Schengenvisum gælder i hele Schengen og dermed også i både Danmark og Sverige.

Det er til gengæld en misforståelse, at visum automatisk afslås, hvis man ikke kan fremvise et brev fra en arbejdsgiver. I den situation må man bare angive sin status som arbejdsløs, og så kan man stadig godt få et visum, hvis formålet med rejsen er at besøge en ægtefælle eller kæreste. Det vil så bare være et krav, at ægtefællen/kæresten inviterer og skriver under på at ville betale for rejse og ophold, da den arbejdsløse jo næppe selv har penge til det.

Med immigrationsrisiko menes i Danmark risikoen for, at visumansøgeren bliver illegal indvandrer eller søger om asyl. Derimod betragtes det ikke som immigrationsrisiko, at visumansøgeren måske kunne tænkes at være interesseret i at søge om en opholdstilladelse som f.eks. ægtefællesammenført eller arbejdstager. Den svenske praksis er nok ret tilsvarende men er ikke relevant for jer, da I vil høre under de særlige EU-regler, hvis du bosætter dig i Sverige.

Noget andet er så, at jeg da synes, det lyder lidt voldsomt at gifte jer og slå jer ned, hvis din kæreste aldrig har været i Danmark. Og sådan tolker jeg lidt det faktum, at dine spørgsmål er centreret omkring den detalje, der hedder visum.

Jeg ville da nok i den situation starte med, at han kom hertil på besøg mindst en gang, så I kan se, hvad han synes om at være her, og hvordan tingene fungerer, når han er her.

Der er meget stor kulturforskel mellem Danmark og Tanzania, og det er set før, at den slags forhold ikke holder i ret lang tid, når først den udenlandske part er kommet hertil. Så grundig forberedelse må i hvert fald siges at være på sin plads.

Jeannet
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02.04.2011 16:13:19

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af Jeannet » 02.04.2011 21:19:14

Tusind tak for svarene.

Og ja du har ret, han har endnu ikke været i Danmark. I november sidste år boede jeg selv i Tanzania og jeg ville gerne have ham med til Danmark på besøg bare en måneds tid. Vi udfyldte og medbragte alle de dokumenter vi fik at vide skulle vedlægges (fra vores første besøg på den svenske ambassade) og tog håbefulde derhen igen for at ansøge. Vi afleverer den ved skranken, damen her ser ud til at godkende den og vi bliver bedt om at vente. Efter lidt ventetid kommer en svensk dame ud og forklarer at de ikke kan accepterer ansøgningen fordi dette brev fra arbejdsgiver (eller uddannelsessted) mangler. Pga flere problemer med at få dette brev og da tiden var knap besluttede vi at blive i Tanzania og udskyde besøget.
Men mener i at de slet ikke kan forlange dette? For hun gjorde meget ud af at forklare at de skulle have klart bevis på at han ville vende tilbage til Tanzania og at vi på ingen måde måtte tage til Danmark, blive gift og så søge om opholdstilladelse. Hun sagde at gjorde man dette kunne man være sikker på at få afslag. Vil det sige at alt hvad hun sagde ikke passer?

Og ja, jeg er helt klar over kulturforskellen, jeg har boet der i et år hvor jeg har levet med de lokale, jeg levede på ingen måde livet som rig hvid. Og jeg er skam også udemærket med på at det vil blive meget svært for ham og det har vi også talt meget om. Det er svært for alle men det afhænger bestemt også af hvilken person man er. Det er meget vigtigt for mig at min mand er klar på at det bliver hårdt, jeg har været ærlig og fortalt ham hvordan tingene er her. Jeg ville også helst at han kunne komme her på turistvisum først, men han startede på uddannelse i Januar og har desværre kun meget korte ferier (det er først til januar 2012 vi vil forsøge at få familiesammenføring i Sverige, jeg vil bare gerne have styr på tingene).

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af skaanebo » 02.04.2011 21:43:07

Jo, de kan afvise at udstede et visum uden bevis for, at han har et arbejde eller studier at vende tilbage til ved ansøgning efter de almindelige visumregler. Har Danmark ingen ambassade i Tanzania, eller hvorfor var i på den svenske ambassade?

Uanset - hvis I er parate til at gifte jer, kan I jo bare gifte jer i Tanzania og derefter skal der meget tungtvejende grunde til at afvise et visum til din mand.

Ved ansøgning om opholdstilladelse efter de nationale svenske regler, er der i øvrigt intet krav om, at partnerne forinden skal have indgået ægteskab. Så hvis det ikke haster med at blive gift, kan I jo også overveje den løsning.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 03.04.2011 04:48:18

Danmark har indgået en repræsentationsaftale med Sverige i Tanzania, så det er det rigtige sted, I henvendte jer. Men ambassader - uanset om de er danske eller svenske - har ikke lov til at afslå visumansøgninger til Danmark. Og de har heller ikke lov til at afvise dem, dvs. nægte overhovedet at tage imod ansøgningen, med mindre de er mangelfulde, dvs. der f.eks. ikke er blevet forevist et gyldigt pas.

I stedet skal ambassaden sende sagen videre til Udlændingeservice, hvis de ikke er sikre på, at ansøgningen bør imødekommes, og herefter er det så Udlændingeservice, der afgør, om visum skal udstedes eller ej.

I har derfor været udsat for en decideret ulovlig og ualmindelig inkompetent sagsbehandling på den svenske ambassade i Tanzania. Hvilket dog desværre ikke er særlig overraskende, for den slags sker tit i udviklingslande som Tanzania.

Det er derfor yderst vigtigt, at man selv sætter sig ind i reglerne i stedet for blindt at tro på, at man bliver behandlet og vejledt korrekt af de lokale ansatte på ambassaden. Der er desværre alt for mange eksempler på, at det langt fra altid er tilfældet.

En lillebitte undskyldning for de ansatte er dog, at de måske har fuldt de svenske visumregler, hvor de naturligvis burde have fuldt de danske. Og det er jo selvfølgelig en smule kompliceret at skulle følge forskellige regler alt efter, hvilket land der søges om visum til.

Men på den anden side er det jo stadig ikke rakatvidenskab, og når Sverige indgår en aftale med Danmark om repræsentation, så må det også være den svenske ambassadørs forbandede pligt at sætte sine ansatte ind i de danske visumregler.

Men han har nok haft for travlt med at ligge i sprit eller hygge sig med de lokale prostituerede. Mange diplomater betragter det nærmest som en straf at blive sendt til et land som Tanzania, så det er sjældent de dygtigste eller mest succesfulde, der havner sådan et sted.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af skaanebo » 03.04.2011 07:08:09

Som oftest er det sådan, at man selv skal insistere på, at sagen sendes videre til afgørelse hos udlændingemyndighederne, hvis ambassaden giver et afslag. Om det er en ulovlig praksis, skal jeg ikke kunne sige, men sådan foregår det ofte ude i virkeligheden.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 03.04.2011 07:12:55

Det er klart ulovligt, når der er tale om en visumansøgning til Danmark. For her har ambassaderne ganske enkelt ikke kompetence til at give afslag. De har kun kompetence til at afvise at modtage mangelfulde ansøgninger, udstede visum eller sende sagen videre.

Og en ansøgning er altså ikke mangelfuld, fordi der mangler et understøttende bilag som f.eks. et brev fra en arbejdsgiver eller et kontoudtog fra en bank. En ansøgning er kun mangelfuld, hvis der:

* ikke indleveres et Schengen-ansøgningsskema,
* ikke indleveres et gyldigt rejsedokument,
* ikke indleveres et pasfoto, eller
* ikke betales visumgebyr

jævnfør bilag 1 i det danske visumpraksisnotat:

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/4 ... raksis.pdf

Ved visumansøgninger til Sverige har ambassaderne derimod også kompetence til at give afslag, og det er sikkert det, som har givet anledning til fejlen her.

Men det lyder nu mere, som om ambassaden har afvist overhovedet at modtage ansøgningen snarere end at behandle og afslå den. Og det er heller ikke i overensstemmelse med den officielle svenske praksis:

http://www.migrationsverket.se/lifos/do ... okument=71

"Make/maka, sambo eller fästman/fästmö får beviljas visering om det av omständigheterna i ärendet förefaller vara troligt att det är fråga om besök. Oftast krävs viss utredning för att utröna om syftet med resan är att bosätta sig i Sverige."

"En vis udredning" må da forstås sådan, at der skal foretages en helhedsvurdering af ansøgningen. Man kan altså ikke bare kigge på den og konstatere, at èt bestemt understøttende papir mangler, og så herefter træffe en afgørelse alene ud fra det.

Det er selvfølgelig dejlig nemt for en sagsbehandler at sætte skøn under regel, men det er (heller) ikke i overensstemmelse med svensk lovgivning at sagsbehandle på den måde.

Jeannet
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02.04.2011 16:13:19

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af Jeannet » 03.04.2011 08:22:39

Nej jeg kunne heller ikke forstå det, måske prøvede hun bare at hjælpe, men hun synes i hvert fald heller ikke det var nok med forskellige billeder af os bla. fra vores besøg hos hans forældre. Hun spurgte også om vi ikke havde regninger fra hoteller osv. der kunne bekræfte at vi havde været der sammen, og derfor var i et forhold, på trods af at jeg mødte op sammen med ham bare for at aflevere ansøgningen. Det var ret tydeligt at hun ikke boede i det samme Tanzania som mig.

Men det er altså nemmere at få et turistvisum til sin ægtefælle i forhold til hvis han blot er min kæreste/forlovede?

Jeg synes også at en anden herinde havde skrevet at man lige så godt kunne være ærlig og sige at man søger turistvisum for så at forsøge at få opholdskort og hvis ikke dette lykkedes vender han selvfølgelig tilbage. Men det er måske dumt at skrive? Er det bedre at forsøge at få et brev fra en arbejdsgiver som går med til at han kan blive ansat når (hvis) han kommer tilbage?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af skaanebo » 03.04.2011 08:38:06

Der er helt grundlæggende forskel på visum (ikke som turist!) efter nationale regler og efter EU-regler.

Så HVIS I er gift, og HVIS du bor i Sverige, så falder en visumansøgning under EU-regler. Og her kan man roligt spille med åbne kort og fortælle, at formålet er at slutte sig til sin ægtefælle i Sverige og søge om et opholdskort. For det er der intet suspekt ved, det er helt legitimt.

Søger din forlovede derimod om visum efter nationale regler for at besøge dig (stadig ikke som turist), så er det en konkret afgørelse om, I kender hinanden tilstrækkeligt indgående, og om økonomien er sikret, og om der er en god grund for din kæreste til at returnere til sin land efter besøget hos dig.

Men spørgsmålet er jo også, om det er visum eller et egentligt ophold, som din forlovede skal søge om. Det må I jo gøre op med jer selv, for derefter at vælge hvilket regelsæt, der skal søges efter.

Jeannet
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02.04.2011 16:13:19

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af Jeannet » 03.04.2011 09:02:21

Altså det vi havde tænkt var at søge om at han kunne komme og besøge mig her i Danmark (efter vi er blevet gift), på den måde kan vi hjælpe hinanden med at finde en lejlighed og flytte til sverige osv. Det er derfor også efter EU-reglerne vi gerne vil søge, jeg har tilstrækkelige midler til at det burde kunne lade sig gøre på trods af at min indkomst er forholdsvis lille. Jeg ved godt at vi selvfølgelig skal flytte og have søgt om omholdskort inden de 90 dage og jeg er derfor også allerede meldt ind i et par svenske boligforeninger, "Boplats Syd" og "Boservice Syd". Nåja, endnu et spørgsmål. Hvis vi ikke når at få svar på om vi kan få opholdskort inden hans visum udløber skal han så tage tilbage eller må han blive indtil vi har fået svar?

Og tusindtusind tak for svarene, jeg synes virkelig det er dejligt der er nogen, der kan hjælpe, man kan godt blive lidt forvirret af at læse så meget mange forskellige steder.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af skaanebo » 03.04.2011 09:05:48

I kan ikke søge visum efter EU-regler, hvis du bor i Danmark på tidspunktet for ansøgningen. EU-regler er kun relevant, hvis du bor i et andet EU- eller EØS-land end der, hvor du er statsborger.

Man har alle rettigheder fra det sekund, hvor man søger om opholdskort, så der er intet at bekymre sig om i forhold til at skulle rejse hjem pga. udløbet visum. Din mand må fx begynde at arbjede med det samme.

Jeannet
Indlæg: 27
Tilmeldt: 02.04.2011 16:13:19

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af Jeannet » 03.04.2011 09:22:18

Nej det ved jeg godt. Det jeg har læst andre har gjort og som vi nu planlægger er at søge om at min mand kan komme herop, til Danmark og besøge mig. Altså få et visum til ham efter danske regler. Når han så er her vil vi sammen flytte til Sverige og søge om opholdskort, altså først der benytte EU-reglerne. Jeg vil ikke benytte EU-regler for at få et visum. Men det er rigtig forstået at det godt kan lade sig gøre ikke? Hvis han først har et visum til Danmark gælder det for alle schengenlandene og dermed kan han godt tage med mig til sverige?

Og igen, har det nogen betydning når vi søger visum efter de danske nationale regler om han har til hensigt at vende tilbage til Tanzania når vi er gift? Eller kan vi godt sige at formålet faktisk er at flytte til sverige og søge om opholdskort? Eller betyder det at vi ikke vil få et visum? Som sagt er problemet ikke at købe en returbillet, det er at få et brev fra en arbejdsgiver som siger at han kan arbejde for ham når han kommer tilbage. Det kan jo godt være lidt besværligt at få hvis han ikke vender tilbage.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af skaanebo » 03.04.2011 09:27:01

Selv om I er gift, så skal han have en returbillet for at få et dansk visum som ægtefælle til en dansker. Normalt giver man ikke afslag for besøg af ægtefæller til danske statsborgere, men der er dog set undtagelser fra visse lande som fx Irak og Somalia. Og nej, det er nok en dårlig ide at begynde at tale om EU-regler, så længe du stadig bor i Danmark.

Og jo, et dansk visum gælder også til besøg i Sverige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Forlovede til Danmark

Indlæg af fundiver199 » 03.04.2011 09:53:23

@Jeannet

Prøv at læse de svar, som du får, lidt mere grundigt. Skaanebo og jeg har vist tilsammen efterhånden skrevet det samme 3-4 gange. Nemlig at din udkårne skal have returbillet og hensigt om at rejse hjem, med mindre I både er gift og du er bosat i et andet EU-land end Danmark.

Så hvis I gerne vil gøre det på den måde, at han kommer til Danmark på visum, hvorefter I sammen flytter til Sverige, må han ganske enkelt søge om et visum uden at vedlægge nogen erklæring fra sin arbejdsgiver.

Så hvis de ansatte på ambassaden nægter at tage imod hans ansøgning, så må han insistere på, at det skal de gøre, men at de naturligvis er velkomne til at sende hans ansøgning videre til Udlændingeservice i Danmark, hvis de er i tvivl om, hvorvidt han bør have et visum eller ej.

Hvis I ikke er gift, kan der så være en vis risiko for, at ansøgningen bliver afslået af Udlændingeservice. Men særlig stor er den nu næppe, hvis I kan dokumentere, at I faktisk er kærester. Der er mange før dig, som har fået en arbejdsløs kæreste på besøg, så det er altså ikke så umuligt.

Desuden er det jo muligt, som du selv er inde på, at de ansatte på ambassaden ikke har "afvist" din kærestes visumansøgning men alene prøvet at hjælpe og vejlede om, hvad han burde gøre for at øge chancen for at få et visum.

Og her er man altså nødt til at være lidt skarp på, hvornår noget er vejledning, og hvornår det er sagsbehandling, for det er to vidt forskellige ting. Så se nu bare - rent ud sagt - at få søgt om det visum, uanset hvad der skete, sidste gang I var på ambassaden.

Besvar