EU-regler som rejseleder i Sydeuropa?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

EU-regler som rejseleder i Sydeuropa?

Indlæg af solskinsglad » 27.03.2011 12:11:42

Jeg har en tidligere guidekollega, der er gift med en thai og nu overvejer at flytte til Danmark. Han skal arbejde sommeren som guide i Grækenland og regner derfor med at søge via EU-regler, når sæsonen er slut. Nu kan jeg så bare ikke lade være med at spekulere på, om et guideophold i et EU-land mon er nok til at bruge EU-regler.

Som guide har man en kontrakt, hvor man får stillet fri bolig til rådighed, dvs. han kommer til at have en kontrakt for et dansk firma, hvor der står, at han arbejder i Grækenland i cirka 3 måneder, men han har jo ingen kvitteringer på husleje, el, vand... Som guide spiser man ofte på samarbejdspartneres restauranter, så kvitteringer for madindkøb bliver det nok småt med. Men han vil jo reelt have arbejdet i Grækenland, uden på noget tidspunkt at have opholdt sig i Danmark, selvom han har bolig her.

Det eneste bevis for hans faktiske og reelle ophold i Grækenland vil være en kontrakt med et dansk firma + nogle få kvitteringer på madindkøb + telefon. Tror I, at US køber den?

MSH
Indlæg: 273
Tilmeldt: 02.10.2010 12:23:07

Re: EU-regler som rejseleder i Sydeuropa?

Indlæg af MSH » 27.03.2011 12:55:38

JA.

Han vil jo have været vandrende arbejdstager i et andet EU-land, så det bliver US nødt til at godkende uden de store spilfægterier. Reglerne for disse er langt klarere og derfor sværere for US at 'fortolke' på end reglerne for selvforsørgende (som alle de, der bor i Malmø men arbejder i KBH falder ind under..)

Dog må han hellere for en sikkerheds skyld sørge for at benytte sit kreditkort så meget som muligt til betaling af alt fra dagligvareindkøb til knallertleje (eller hvad han nu finder på at betale for dernede i perioden) så han kan vedlægge sin ansøgning bankudskrifter som yderligere dokumentation, samt måske få sig et græsk mobilnummer mens han er i landet, og også gemme kvitteringer for dette.

solskinsglad
Indlæg: 154
Tilmeldt: 16.07.2009 20:00:11

Re: EU-regler som rejseleder i Sydeuropa?

Indlæg af solskinsglad » 27.03.2011 13:01:02

Okay, så vil jeg lade være med at male fanden på væggen over for ham :) Jeg blev blot i tvivl om, hvor vidt denne form for kortvarig udstationering egentlig hører under "retten til fri bevægelighed".

Besvar