Der er faldet dom i Zambrano sagen

[mh1]

@ chalpe: Jeg tror ikke, du skal sætte næsen op efter erstatning for udgifter til bankgaranti.

Mht. muligheden for at søge EU-opholdskort som forælder til en EU-borger i miniformat, så er den naturligvis lige blevet åbnet, men VKO vil forhale (fortrænge den kan de jo ikke!) implementeringen af dommens retsvirkninger af al kraft, og de har jo allerede meldt ud, at de mener at den kun kan have betydning, hvis begge barnets forældre er ikke-EU-borgere.

Og her kommer jo et problem mht. om man er eller ikke er EU-borger i forhold til reglerne for den frie bevægelighed. Hidtil har tolkningen været, at man ikke er EU-borger i sit eget land, mens Zambrano-sagen nu åbner for at det kan man godt være. Og så vil VKO kringle den derhen, at barnet jo da har en forælder, der er EU-borger og derfor sagtens kan leve et godt og fuldt liv uden den anden forælder. Tvangsskille ægtefæller er jo som bekendt ikke noget, VKO holder sig tilbage for.

Du skal absolut ikke gå videre med tanken om at din kone alene skal rejse ud og opgive sin bopæl i DK, for at prøve Zambrano-vejen. Den holder ikke en meter, for så er der jo ikke noget familieliv at opretholde. Lad være med at plage din sikkert i forvejen barsels-stressede kone ved at lufte sådanne tanker. Slå koldt vand i blodet og hold øje med udviklingen. Så længe din kone har en opholdstilladelse, der ikke er i fare, er der jo ingen grund til at kaste sig ud i eksperimenter.

@ Durmaz, jeg tror du er over-overbekymret. Næsten alle med særbørn får fs. Dem, der ikke får, er dem hvis særbørn ikke har samvær med den anden bio-forælder, eller hvor der er andre forhold der gør, at de ikke opfylder betingelserne for dispensation.

[fundiver199]

Jeg tror godt, at man kan regne med, at regeringen vil vælge den "snævre" tolkning af dommen, som jeg tidligere har ridset op, nemlig at praksis kun skal ændres i de få sager, hvor nægtelse af ophold til et barns forældre vil tvinge barnet til at flytte med sin forældre/forældre helt ud af unionen.

Og det vil så kræve nye sagsanlæg og prøvelse ved domstolen at få gennemtvunget den langt bredere tolkning, at alle unionsborgere har ret til at bo i unionen med deres nærmeste familie. Det siger Skarup og Vestergård også i nogle af deres seneste udtalelser, hvor der f.eks. tales om, at "det bør prøves" og "jeg tror at domstolen...."

Hvad angår Chalpes spørgsmål, så er det vigtigt at være opmærksom på, at domstolen i Zambranosagen udtrykkeligt siger, at situationen ikke hører under opholdsdirektivet. De to børns rettigheder hænges i stedet op på selve det forhold, at de er unionsborgere altså en slags statsborgerrettigheder.

Så derfor er der ingen, der på baggrund af Zambranosagen kan sige, at de har ret til ophold efter reglerne i opholdsdirektivet herunder f.eks. tidsubegrænset ophold efter 5 år. Dommen giver alene nogle personer en ret til ophold på unionens område. Og den ret har f.eks. Chalpes kone jo allerede.

Jeg vil anbefale både Chalpe og alle andre, hvis ægtefæller rammes af pointsystemet for tidsubegrænset ophold, at de slår lidt koldt vand i blodet. Alt taler for, at disse regler bliver revideret efter næste folketingsvalg, som senest kommer til efteråret.

Og desuden har det altså ikke helt så stor betydning, som mange tror, om man har tidsubegrænset ophold eller ej. Personer med tidsubegrænset ophold kan sagtens udvises, hvis de begår kriminalitet, og personer med tidsbegrænset ophold vil i mange tilfælde få lov til at blive i Danmark, hvis de f.eks. bliver skilt og har boet her i en årrække allerede. Der tages både hensyn til eventuelle børn, tilknytning til arbejdsmarkedet og så videre.

Det er selvfølgelig rarere at have et klart defineret retskrav, men i praksis er det formentlig ganske sjældent, at man udviser nogen, der har boet mere end 5-7 år i Danmark, med mindre de er kriminelle eller helt usædvanligt dårligt integrerede.

Med dårligt intergreret mener jeg, at man selv efter mange år i Danmark hverken har lært at tale særlig godt dansk eller opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller taget en dansk uddannelse eller på nogen anden måde har integreret sig i samfundet.

Jeg skriver ikke dette for at forsvare de regler, som Folketinget indførte sidste år, men for måske at skabe lidt mere ro i sindet hos de mange familier, der er ramt af dem.

[TRF]

Hej ÆUG-forum

Jeg har med interesse fuldt med i overvejelserne omkring denne dom. Som jeg ser det, er der to faktisk ret forskellige forhold der er i spil, som man er nødt til at dele op for at få overblik:

1) Hvis man som umyndig Eu-borger ikke har mulighed for udnytte sin ret til ophold, fordi man ikke har en værge og forsøger, bliver vedkommendes rettigheder krænket. Idet der blot er EN myndig til at opfylde dette behov, kan man ikke længere sige at EUborgens rettigheder bliver krænket. Mange børn lever i dag kun med en forældre, så jeg kan ikke se at man kan stille krav om TO forældre (!) Hvorfor denne del af dommen kan vise sig meget lidt relevant for langt de fleste. I dag kan man som barn kun få "automatisk" dansk statsborgerskab hvis man har en dansk forældre i forvejen. Hypotetisk set vil det først være aktuelt hvis den herboende forældre skulle miste livet(!!), at en ikke-herboende vil kunne få FS på dette grundlag.

Der er vel god grund til at tro IM-juristerne vil søge at tolke på denne stramme måde. hør evt. dette:
http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag ... _2_1_1.htm

Så altså; der er mange gode grunde til at få et barn, men det her er nok ikke en af dem:)

2) Det langt mere interessante, men desværre også mere abstrakte, er at EU-borgeren i dette tilfælde IKKE HAR SKULLE KRYDSE EN LANDEGRÆNSE FOR AT EU-BORGERSKABET SKULLE GÆLDE! Med Sveriges-løsningen i tankerne, er det ikke svært at se at DET for alvor vil kunne gøre en forskel. Spørgsmålet er så om dommen giver mulighed for at tolke dette som et generelt princip for alle EU-rettigheder, eller om det (indtilvidere) vil fortolkes som kun gældende i en sag som Zambrano? Her kunne man have håb...

mvh
Tomas

[MSH]

En mindre fodfejl i P1's indslag:

I chen-sagen krydsede Baby-Chen aldrig nogen landegrænser. Hun blev født i Nord-Irland, der som bekendt er en del af Britisk teritorium, og vendte derefter tilbage til England. IRSK lovgivning på daværende tidspunkt gav indfødsret til alle født på den irske ø, herunder altså også den 'besatte' nordirske del.

IM vil givetvis forsøge at gøre Zambrano til en sag om forsørgelse, selvom sagen i virkeligheden handler om OPHOLDSRET. Hvis en mindrårig dansk statsborger's tredjelandsforældre udvises er barnet jo tvunget ud a Unionen HVIS DET ØNSKER AT FORTSÆTTE ET FAMILILELIV med sin udenlandske forældre. Et åbenlyst faktum, som en domstol ville skulle forholde sig til på trods af IM's typiske pissen på menneskerettigheder.

MSH.

[MSH]

http://politiken.dk/indland/ECE1219885/ ... eringsdom/

Ombudsmanden kigger IM's 'juridiske stormtropper' efter i kortene.

Og min oprindelige vurdering af, at Zambrano bør sætte sager under behandling i bero deles nu af EU-eksperterne:

http://politiken.dk/indland/ECE1220359/ ... er-i-bero/

Interessant.

MSH.

[Kim P. Nyberg]

TRF,

Det man faktisk skal bemærke, er at et af spørgsmålene til Domstolen var, om en unionsborger kunne påberåbe sig EU-retten til familiesammenføring, uden først at skulle krydse en landegrænsen indenfor Unionen. Det interessante i spørgsmålet er, at børn faktisk slet ikke er nævnt. Der er alene taget generel stilling til begrebet unionsborgerskab og dens betydning.

Det er vigtigt at huske, at Domstolens afgørelser skal fortolkes udvidende, med mindre Domstolen ligeud fortæller, at dette eller hint skal fortolkes snævert. Da Domstolen ikke fortolker denne sag snævert, må Danmark heller ikke gøre det. Og derved gælder svaret i forhold til unionsborgerskabet uanset om man er 2 eller 92 år. Og idet at Domstolen løfter begrebet op og i meget klare vendinger fortæller, at nationalstaterne ikke må gøre indgreb i unionsborgernes retsstilling og -beskyttelse, kan Søren Pind ikke gemme sig bag de påstande han fremfører i denne sag. Med mindre han da higer efter at få Domstolen på nakken.

[MSH]

http://brophysolicitors.ie/news/post/MA ... MPLOI.aspx

Ovenstående kommentar er forfattet af en irsk udlændingeadvokat, og her fortolkes Zambrano-dommens konsekvenser som værende af betydning for ALLE tredjelandsfamiliemedlemmer til unionsborgere, og ikke kun forældre til mindreårige børn med unionsborgerskab.

MSH.

[fundiver199]

Spørgsmålet er så om dommen giver mulighed for at tolke dette som et generelt princip for alle EU-rettigheder

Ja det siger dommers præmisser sådan set så klart, som det overhovedet kan siges:

"Unionsborgerskabet (TEUF20) er til hinder for national lovgivning, der forhindrer unionsborgerne i at nyde godt af de grundlæggende rettigheder, som er indholdt i unionsborgerskabet".

Usikkerheden går derfor alene på, præcis hvilke grundlæggende rettigheder, der egentlig er indeholdt i unionsborgerskabet.

At det bla. er ret til ophold på unionens område, fremgår direkte af dommen. Men det mere interessante spørgsmål er, om familieliv som sådan også er en grundlæggende rettigheder for unionsborgere.

[mh1]

FN's konvention om samtykke til ægteskab, mindstealder for ægteskab og registrering af ægteskaber (1962) indeholder følgende passus i præamblen:
"(1) Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og at stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning."

DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER
(2010/C 83/02) (http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/Lex ... 403:da:PDF)
Artikel 9
Ret til at indgå ægteskab og ret til at stifte familie
Retten til at indgå ægteskab og retten til at stifte familie sikres i overensstemmelse med de nationale love om udøvelsen af denne ret.

Der står selvfølgelig ikke udtrykkeligt, at 'stifte familie' også indebærer retten til at leve SAMMEN, men jeg er ret overbevist om, at det bliver uhyre vanskeligt at finde nogen hæderlig jurist, der kan fortolke 'stifte familie' anderledes end at det indebærer at ægtepar kan leve sammen, og at det gælder både for barnløse par og par med børn.

Det har da heller ikke hidtil været under diskussion, DK har bare kynisk sagt at man da heller ikke forhindrer ægtepar i at leve sammen, man forhindrer dem bare i at gøre det i DK. Hidtil har DK altså ment, at de opfylder såvel FN konventionen som overholder EU-chartret ved blot at tillade folk at blive VIET i DK, og ved at 'nøjes' med at nægte den ene af to forældre at bo sammen med sin ægtefælle og evt. børn - den anden ægtefælle/forælder kunne da bare pakke sine sydfrugter og rejse ud af sit land.

Og DK mener således heller ikke at krænke følgende:
- Artikel 24, Børns rettigheder, stk. 3. Ethvert barn har ret til regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge sine forældre, medmindre dette er i modstrid med dets interesser.
- Artikel 33
Familieliv og arbejdsliv
1. Der drages omsorg for juridisk, økonomisk og social beskyttelse af familien.
- Artikel 52
Rækkevidde og fortolkning af rettigheder og principper
1. Enhver begrænsning i udøvelsen af de rettigheder og friheder, der anerkendes ved dette charter, skal være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder.
2. De rettigheder, der anerkendes i dette charter, og for hvilke der er fastlagt bestemmelser i traktaterne, udøves på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastlagt deri.
3. I det omfang dette charter indeholder rettigheder svarende til dem, der er sikret ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, har de samme betydning og omfang som i konventionen. Denne bestemmelse er ikke til hinder for, at EU-retten kan yde en mere omfattende beskyttelse.
4. I det omfang dette charter anerkender grundlæggende rettigheder, således som de følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, skal disse rettigheder fortolkes i harmoni med disse traditioner.
5. De bestemmelser i dette charter, der indeholder principper, kan gennemføres ved lovgivnings­ mæssige retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og ved retsakter vedtaget af medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, under udøvelse af deres respektive kompetencer. De kan kun påberåbes over for en domstol i forbindelse med fortolkning af sådanne retsakter og kontrol af disses lovmedholdelighed.
6. Der tages fuldt hensyn til national lovgivning og praksis som angivet i dette charter.
7. Unionensogmedlemsstaternesdomstoletagerbehørigthensyntildeforklaringer,derer udarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af dette charter.
- Artikel 53
Beskyttelsesniveau
Ingen bestemmelse i dette charter må fortolkes som en begrænsning af eller et indgreb i de grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, der anerkendes i EU-retten og folkeretten, i de internationale konventioner, som Unionen eller alle medlemsstaterne er parter i, herunder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, samt i medlemsstaternes forfatninger på disses respektive anvendelsesområder.

[fundiver199]

Hvad angår EU´s Charter om Grundlæggende Rettigheder, så fremgår det af bemærkningerne til dette, at Charteret, som er en let udbygning af den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), skal overholdes af EU og af medlemslandene, når de implementerer EU-lovgivning. Charteret skal således ikke overholdes, når medlemslandene laver national lovgivning, men landene skal selvfølgelig overholde EMRK, som Charteret bygger på.

Her er problemet bare, at det er den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), der tolker, om EMKR er overholdt. Og EMD har hidtil anlagt en helt anderledes og langt mindre borgervenlig linie i sager om familiesammenføring end EF-domstolen.

Den danske regering kan således desværre støtte sin politik på, at EMD i flere sager rent faktisk har sagt, at en borger og selv en statsborger bare kan pakke sine sydfrugter og rejse et andet sted hen for at leve sit familieliv der. Også selvom der f.eks. er tale om et land med en meget ringe levestandard og dårlige muligheder for at finde beskæftigelse, så man faktisk kan forsørge sig selv og eventuelle børn.

Til gengæld mener jeg ikke, at den danske stat overholder FN´s børnekonvention i sager om familiesammenføring, der involverer børn og deres forældre. Der står således direkte i børnekonventionen, at de kontraherende lande skal behandle sådanne ansøgninger "positivt, humant og hurtigt". Og det kan man efter min mening selv med den bedste vilje ikke sige, at Danmark gør med de nuværende regler og den nuværende manglende hensyntagen til fællesbørn.

[MSH]

Fra EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder:

"Artikel 7

Respekt for privatliv og familieliv

Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin kommunikation."

Hvis art. 7 parres med retten til ophold på egen medlemsstats område, så kan de danske myndigheder ikke længere lovligt og med henvisning to EMD's praksis på FS-området fortsætte deres tvangsadskillelser af familier.

MVH,

MSH.

[fundiver199]

Ja hvis de rettigheder, der er beskrevet i Charteret, er en del af de grundlæggende rettigheder, der følger af unionsborgerskabet, så forholder det sig, som MSH beskriver.

Mig bekendt er der bare stadig ingen danske jurister, der er kommet med noget begrundet bud på, hvad der ligger i begrebet "unionsborgernes grundlæggende rettigheder".

Det er muligt, at man kan forstå dette begreb som alle de rettigheder, der er beskrevet i Charteret. Men bl.a. set i lyset af, at unionsborgerskabet er langt ældre end Charteret, så er det også muligt, at begrebet skal forstås på en anden og mindre vidtrækkende måde.

Og i sidste instans kan det godt blive nødvendigt med flere kendelser fra domstolen, hvor den præciserer og uddyber de ting, den har sagt i denne.

Her skal man heller ikke undervurdere den politiske side af processen. Det vil også i andre lande end Danmark være kontroversielt, hvis domstolen alene fremtvinger en så føderal udvikling, som der vil være tale om, hvis unionsborgerskabet tildeles en virkning, som fuldt ud svarer til et statsborgerskab.

I den forbindelse er det også værd at bemærke, at ikke kun de EU-lande, der afgav indlæg i sagen med også EU-kommissionen argumenterede imod den kendelse, som domstolen nu har afsagt.

Og ganske vist har EF-domstolen meget magt i EU, men den har ikke hele magten. Og hvis domstolen går i en retning, som et flertal af medlemslande ikke vil være med til, så kan konsekvensen i yderste fald også blive, at selve traktaten og eller diverse direktiver bliver lavet om, så domstolen får et nyt grundlag, den skal forholde sig til.

[MSH]

Fundiver:

Jeg er enig i, at det er en i hvert fald hypotetisk MULIGHED at EU som helhed PÅ SIGT ender med at rulle rækkevidden af de grundlæggende rettigheder tilbage, men indtil da, så er Zambrano-dommen gældende ret med øjeblikkelig virkning, og alle medlemsstater er forpligtet til at implementere den.

Og sådan som vindene blæser i andre medlemsstater, så ser det i hvert fald lige nu ud til, at IM bliver tvunget til at indrømme tredjelandsforældre til danske børn opholdsret i DK.

I den henseende er Zambrano-dommen meget klar i mælet, sådan som jeg læser teksten (para. 40-42 især)..

I øvrigt gjorde en juridisk analyse af dommen jeg læste i går opmærksom på en ny og meget interessant 'bivirkning' af Zambrano-dommen:

Da en unionsborger, som IKKE har udnyttet sin ret til fri bevægelighed som Domstolen også påpeger, IKKE falder ind under opholdsdirektivet, men i stedet har en opholdsret afledt direkte af art. 20 TEUF, så er de unionsborgere, som ikke har bevæget sig inden for unionen nu i den besynderlige situation, at de faktisk er BEDRE stillede end mobile unionsborgere.

Den sidste gruppe er jo netop stadig underlagt de begrænsninger som er nedlagt i opholdsdirektivet om tilstrækkelige midler som selvforsørgende osv. Noget, som den nye gruppe af 'immoble' unionsborgere ikke behøver at opfylde for at have opholdsret i deres egen medlemsstat..

MVH,

MSH.

[fundiver199]

Poster du ikke et link til den analyse? Konklusionen er ubestridelig korrekt, men kun hvis man kan sige, at opholdsretten også omfatter en ret til at have sin nærmeste familie hos sig, også selvom man ikke er et barn, der er afhængig af den nærmeste familie til at forsørge sig. Og det er vi vist ikke helt færdige med at diskutere endnu, hverken i Danmark eller i flere andre EU-lande vil jeg tro.

Bortset fra det er det vel rimeligt nok, at man har mere vidtgående rettigheder i det EU-land, hvor man er statsborger, end i de andre EU-lande. Så det kontroversielle består alene i, at EF-domstolen overhovedet blander sig i, hvilke rettigheder medlemslandene skal tildele deres egne borgere.

EF-domstolen har dog tidligere taget skridt i denne retning, bla. i Carpenter og Eind. Eind medførte således, at en unionsborger, der vender tilbage til sit eget land efter ophold i et andet som arbejdstager, er fritaget fra forsørgelseskrav. Og dermed er hun både bedre stillet, end hun var i det andet EU-land, og end de stationære unionsborgere er i de fleste medlemslande.

Der er således næppe tvivl om, at EF-domstolen i bund og grund mener, at samliv med ægtefælle og mindreårige børn bør være en grundlæggende rettighed for alle unionsborgere også uden forsørgelseskrav.

EF-domstolen deler således ret åbenlyst ikke EMD´s opfattelse af, at EMRK artikel 8 er overholdt, hvis blot familien har en teoretisk mulighed for at bosætte sig sammen uden for unionens område.

Eller også handler det om, at EMD ikke har lyst til at udfordre landenes selvbestemmelsesret på det område, hvorimod EF-domstolen ikke nærer nogen betænkeligheder derved. Hvilket måske igen kan forklares ved den meget forskellige status og historiske baggrund, som de to domstole har.

[MSH]

Fundiver:

Jo selvfølgelig, her er artiklen:

http://eudo-citizenship.eu/citizenship- ... situations

Hvad angår voksne unionsborgeres ret til familieliv, så faldt jeg over en detalje i selve teksten til Zambrano-dommen.

"44 En sådan nægtelse af ophold må derfor anses for at indebære, at disse børn, der er unionsborgere, vil blive nødsaget til at forlade Unionens område for at følge deres forældre. På tilsvarende måde forholder det sig, hvis en arbejdstilladelse ikke tildeles en sådan person, idet han risikerer ikke at have tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og sin familie, hvilket også for hans børn, der er unionsborgere, vil indebære, at de vil blive nødsaget til at forlade Unionens område. Under sådanne omstændigheder kan de reelt ikke udøve kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere."

Denne paragraf er to-leddet: Første led handler om OPHOLDSRET og andet led om RET TIL AT ARBEJDE. Domstolen har her skelnet mellem de to forskellige rettigheder og man må jo formode, at det er med fuldt overlæg.

Altså; HVIS tredjelandsforældreren nægtes OPHOLDSRET, så må børnene nødvendigvis følge med UD af Unionens område, og tilsvarende, HVIS tredjelandsforældreren nægtes ARBEJDSTILLADELSE, så bliver hans mulighed for at forsørge børnene effektivt forhindret, hvilket ligeledes medfører, at de udrejser sammen med ham.

To forskellige situationer.. den første handler, som jeg læser dommen, om retten til ophold (pga. familiens enhed) og først den ANDEN del berører forsørgelsesproblematikken.

MHT forskellen på EU-domstolens fortolkning af EMRK så har den jo konsekvent valgt at tolke art. 8 om retten til familieliv efter proportionalitetsprincippet, og indtil nu har EUD åbenbart aldrig fundet en situation, hvor hensynet til statens sikkerhed er vigtigere end at sikre en almindelig, lovlydig unionsborgers familieliv..

Jeg tror du har helt ret i at EMD derimod er skrækslagen for at kunne blive beskyldt for at blande sig i nationale anliggender og derfor ikke dømmer som EUD..

MVH,

MSH.