et par spørgsmål til FS i Sverige

Her kan du skrive om/søge infomation om familiesammenføring i andre lande end Danmark efter deres nationale regler

Redaktører: ZB, AUG Board

tta
Indlæg: 27
Tilmeldt: 31.10.2010 15:50:39

et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af tta » 25.02.2011 12:37:37

Hej
Forum er meget nyttig for mig.

Jeg er lige blevet dansk statsborger og har job i Kbh. Jeg er gift og vi venter et barn om et par måneder. Min kone er i Vietnam.
Jeg vil evt. flytte til Sverige fx. Malmø og lave FS efter de nationale svenske regler. Jeg overvejer at blive boende i Sverige i lang tid min. 2 år inden at jeg vil flytte tilbage Danmark. Jeg har desværre ikke svensk kendskab og sprog for at kunne finde job i Sverige. Jeg er medlem af fagforening og A-kasse i Danmark, og tror nok at skulle beskatte i Danmark, da jeg bosætter mig i Sverige og arbejde i Danmark.

1) Er der noget krav i Sverige for mig at lave FS efter de nationale svenske regler?
2) Er der boligkravet for et par med et lille barn i Sverige?
3) Har min kone og vores barn mulighed for at modtage introduktionsersättning i Sverige?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 25.02.2011 14:01:39

1) Ja du skal være bosat i Sverige og være dansk statsborger. I må desuden ikke være proformagift, og din kone må ikke være en eftersøgt terrorist.

2) For alle borgere i Sverige gælder, at en ”kernefamilie” (far, mor, børn) mindst skal råde over 1 værelse med selvstændig indgang. I kan således ikke bo i et rum, der fungerer som gennemgangsrum for boligens andre beboere, og I kan ikke dele et rum med andre beboere.

3) Ja hvis din indtægt er så lav, at hun er berettiget til det. Det vil være tilfældet, hvis I efter skat og husleje og udgifter til pendling har mindre end 8.000 SEK til overs til jeres øvrige udgifter. Disse regler gælder for alle, som bor i Sverige. Beløbet på 8.000 SEK gælder for par med et barn.

tta
Indlæg: 27
Tilmeldt: 31.10.2010 15:50:39

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af tta » 26.02.2011 13:30:39

Tak for dit svar, fundiver199

Min plan kan evt. være at jeg skal først finde en lejlighed i Malmø og flytte. Kan nogen sige hvilken måde er bedst?

1) Jeg skal lave FS, da min kone og barnet stadigvæk i Vietnam.
2) Jeg skal invitere hende og barnet på turistbesøg i Sverige og bagefter laver FS.

Er det svært at jeg som dansker/udlænding laver FS eller inviterer min kone på turistbesøg i Sverige?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 26.02.2011 13:53:24

Du skriver, at I vil søge efter de svenske nationale regler, og så skal din kone og barn jo have udstedt deres opholdstilladelse, før de må rejse ind i Sverige. Det kan du bla. læse her på hjemmesiden under "jeg vil... flytte til Sverige/EU-land".

Hvis I gerne vil have, at de kan komme hurtigt hertil, så skal I søge ophold efter EU-reglerne. Og det er der jo heller intet i vejen for at gøre, når du både er i arbejde og medlem af en A-kasse.

Så længe du får løn eller dagpenge, vil din kone alligevel ikke kunne modtage sociale ydelser, uanset hvilket regelsæt hun får ophold efter. Fordelen ved de svenske regler er derfor alene, at hun kan få permanent opholdstilladelse allerede efter 2 år i stedet for 5.

Teoretisk set er I også lidt bedre sikret, hvis du bliver ramt af sygdom eller langtidsarbejdsløshed og ryger helt ud af A-kassen, som man i Sverige gør allerede efter 12 måneder.

Men i praksis udviser Sverige stort set aldrig ægtefæller og børn til danske statsborgere, og skulle det usandsynlige alligevel ske, så kan I jo bare søge efter de svenske regler til den tid.

Om fordelene ved de svenske regler virkelig er de typisk 2-5 måneders ekstra adskillelse værd, er derfor efter min opfattelse ret tvivlsomt. Men det er selvfølgelig op til jer at afgøre, hvad I foretrækker. Og har din kone noget, som hun alligevel skal gøre færdig i Vietnam, så er ventetiden jo ikke noget problem.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af skaanebo » 26.02.2011 22:25:57

Ang. introduktionsersättning, så kan du jo foretage en prøveberegning af jeres økonomi for at se, om I evt. kunne være berettigede til økonomisk hjælp. Får du a-kasse i Sverige er det jo typisk på ca. 11.000 SEK efter skat om måneden, og har I en almindelig husleje på ca. 6000 SEK, så kan I jo sagtens blive berettigede til introduktionsersättning, også selv om du får dagpenge.

http://www.socialstyrelsen.se/ekonomisk ... vberakning

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 27.02.2011 09:59:58

Det skal så siges, at man også kan modtage introduktionsersätning, når man har ophold efter EU-reglerne. Ulempen er bare, at hvis man ikke har arbejdet i Sverige, så har svenskerne lov til at vurdere, at hjælpen har et sådant omfang, at man er en "urimelig byrde" og derfor mister sin ret til ophold.

Så derfor er man faktisk bedre sikret, hvis man enten arbejder i Sverige eller flytter relativt hurtigt tilbage til Danmark, såfremt det er her, man arbejder. Grænsegængere er således dårligere stillet efter EU-reglerne, end personer der arbejder i det land, hvor de bor.

Evt. kan man gøre det, at man i tilfælde af en fyring skynder sig at flytte til Danmark, medens man stadig får løn fra sin arbejdsgiver. Så kan man nemlig blive i den danske A-kasse, hvor man får udbetalt et noget større beløb, og hvor dagpengeperioden desuden er 24 måneder mod 12 i Sverige.

tta
Indlæg: 27
Tilmeldt: 31.10.2010 15:50:39

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af tta » 27.02.2011 12:07:55

Mange tak for jeres svar, skaanebo og fundiver199

Det kan ses en god ide at jeg skal bruge EU regler, hvis jeg arbejder i Danmark og bosætter mig Sverige. Men problemet er at min løn efter skat varierer ca. 12 - 13000 dkk og jeg ved ikke det er nok for husleje og udgifter til pendling, da jeg skal have min. 8000 sek tilbage om måned. Hvis min økonomi er vurderet lidt under 8000 sek, så vores ansøgning om FS efter EU-regler har risiko for at få afslag?

1) Kan jeg godt lave FS efter EU-regler, da min kone er stadig i Vietnam?
Fordi jeg har hørt og er lidt i tvivl om at jeg kun kan lave FS efter EU regler, kun hvis min kone og barn er i Sverige eller Danmark fx. turistbesøg. (hun var på turistbesøg hos mig i DK i sidste år)

2) Er det nemt at invitere min kone og barn på turistbesøg og derefter lave FS efter EU regler i Sverige?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af fundiver199 » 27.02.2011 21:27:55

Husk at 1 DKK = 0,85 SEK, så de 8.000 SEK svarer kun til 6.800 DKK. Boliger er ikke dyre i Sverige, så det burde overhovedet ikke være noget problem for dig at finde et sted, som I har råd til med din nuværende løn.

Der er masser af studerende, som får opholdskort til deres ægtefæller i Sverige, så selvfølgelig kan du som lønmodtager også leve op til kravene. Det hele går jo bare ud på, at man skal kunne opretholde sin tilværelse på et absolut eksistensminimum uden hjælp fra de offentlige kasser.

Husk at du får et stort transportfradrag, og til og med 2011 (så vidt jeg ved) kan du også overtage din kones ubenyttede bundfradrag i indkomstskatten. Det giver tilsammen et par tusinde kroner mere om måneden udbetalt end du har nu. Og hertil kommer børnecheck på cirka 1.000 om måneden, hvis barnet er dit.

Hele fordelen ved EU-reglerne er, at din kone kan komme hurtigere til Sverige, idet hun kan indrejse på et visum og herefter søge opholdskort. Visum udstedes på højest 4 uger, hvor opholdskort kan tage op til 6 måneder.

Det er ikke svært at søge om visum, man skal bare udfylde en ansøgningsblanket og en invitationsblanket, og begge dele kan du finder her:

http://www.migrationsverket.se

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af skaanebo » 28.02.2011 03:22:11

Muligheden for at overføre et ubenyttet bundfradrag mellem ægtefæller blev afskaffet ved årsskiftet, hvis en af parterne bor i udlandet og derfor er begrænset skattepligtig

mvrose
Indlæg: 35
Tilmeldt: 14.10.2009 10:01:46

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af mvrose » 28.02.2011 12:12:51

Jeg ved at reglerne er blevet lavet om, men det ser da ud til at man stadig kan få ægtefælles bundfradrag ved at vælge at blive beskattet efter grænsegænger reglen.

http://www.oresunddirekt.dk/Oekonomi/Sk ... eglen.aspx

Har jeg misforstået noget?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af mh1 » 28.02.2011 12:20:49

NEJ, det står jo sort på hvidt, at grænsegænger-beskattede kan udnytte ægtefællens uudnyttede fradrag. Det er fordi grænsegængere IKKE er begrænset skattepligtige.
mh
Rådgiver for ÆUG

tta
Indlæg: 27
Tilmeldt: 31.10.2010 15:50:39

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af tta » 28.02.2011 16:08:27

fundiver199 skrev:
Husk at du får et stort transportfradrag, og til og med 2011 (så vidt jeg ved) kan du også overtage din kones ubenyttede bundfradrag i indkomstskatten. Det giver tilsammen et par tusinde kroner mere om måneden udbetalt end du har nu. Og hertil kommer børnecheck på cirka 1.000 om måneden, hvis barnet er dit.
Du mener, at jeg som dansker kan få børnecheck, selv om vores lille familie bosætter os i Sverige?
Er det rigtigt at mit barn ikke kan blive dansk statsborger så længe mit barn bor uden for Danmark?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af skaanebo » 28.02.2011 16:37:04

Børnecheck afhænger af, om du er arbejdstager i Danmark.

Hvis dit barn ikke allerede er dansk, så bliver det heller ikke dansk ved at bo i Sverige. Men man kan søge om svensk statsborgerskab efter 5 år i Sverige.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af mh1 » 28.02.2011 17:21:36

HOV!

Ifølge § 1 i den gældende indfødsretslov erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis forældrene er gift, og enten faderen eller moderen er dansk. Dette gælder uanset, hvor i verden barnet er født.

tta er gift med sit kommende barns mor OG er dansk statsborger, så hans barn bliver dansk ved fødslen.
mh
Rådgiver for ÆUG

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: et par spørgsmål til FS i Sverige

Indlæg af skaanebo » 28.02.2011 17:31:22

Ja, jeg synes også, det lyder underligt, hvis barnet ikke skulle være dansk, evt. have dobbelt statsborgerskab.

Besvar