Visum efter ansøgning om opholdskort?

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af Thomas T » 19.02.2011 20:16:34

Vores situation er den at vi bor i Sverige, og har ansøgt om opholdskort her i december 2010. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet. Min kones visum til Schengen udløb den 12. februar.

Min kone får altså formentlig sit opholdskort senest midt i juni i år. Hun vil dog gerne besøge sin familie i Rusland i maj måned.

Mit spørgsmål lyder derfor: Kan hun ansøge om Schengenvisum når der er gået 6 måneder fra hun åbnede sit 90-dages visum, selvom hun har opholdt sig i Sverige efter visumets udløb?

I så fald vil vi nemlig tage afsted i slutningen af april eller starten af maj, og med det samme ansøge om visum til Sverige til hende, gældende fra den 15. maj. Eller er hun jo nødt til at vente i Rusland til hun får opholdskortet, hvis hun tager derover inden det er kommet.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2011 08:17:40

Det er meget usandsynligt, at din kone ikke når at få sit opholdskort længe før den planlagte rejse. Migrationsverket bruger kun 6 måneder på den opgave, hvis ansøgningen er mangelfuldt belyst eller der er andre problemer som f.eks. en særlig bestyrket mistanke om snyd og misbrug. I rutinesager er det mere almindeligt, at det kun tager 2-8 uger.

Men hvis din kone ikke når at få opholdskort, så vil der næppe kunne udstedes Schengenvisum, før hun har været ude af Schengen i 3 måneder. Derimod har hun ret til at få udstedt enten et nationalt begrænset visum til Sverige eller en tilbagerejsetilladelse, således at hun kan rejse direkte fra Rusland til Sverige.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af Thomas T » 21.02.2011 20:54:38

Tak for dit svar, fundiver.

Det lyder interessant med en tilbagerejsetilladelse. Er det migrationsverket man skal henvende sig til for at få sådan en?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af fundiver199 » 21.02.2011 21:12:56

Ja men jeg ved ikke, om Sverige udsteder den slags, eller om de vil henvise hende til at søge om et nyt visum. Prøv selv at kontakt dem og spørg, hvis det overhovedet bliver aktuelt. Men vent nu lige først og se, om de ikke når at udstede opholdskortet inden da.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af Thomas T » 23.02.2011 15:51:03

Nu er det jo sådan at prisen på flybilletter ikke ligefrem bliver mindre jo længere man venter med at købe dem.

Indtil videre har vi ventet snart 2½ måned på det opholdskort, og efter hvad jeg har kunnet læse ud af skaanebo's indlæg, så er praksis på Migrationsverket at man sylter dem som ikke indleverer alle dokumenter med det samme. Og jeg havde ikke fået personnummer endnu da vi søgte, så det fik de først en måned senere. Derfor denne forespørgsel.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af fundiver199 » 23.02.2011 16:15:17

Jamen hvis det haster med at købe flybillet, så spørg dog Migrationsverket, om din kone kan få en tilbagerejsetilladelse, hvis de stadig ikke har nået at udstede hendes opholdskort i maj 2011. Det kan da også tænkes, at en sådan høflig forespørgsel kan føre til, at de udsteder opholdskortet i stedet for en tilbagerejsetilladelse. Så slipper de jo for det ekstra arbejde med at udstede en tilbagerejsetilladelse.

"Min kone kunne godt tænke sig at rejse til Rusland i maj 2011. Tror I, at det er muligt, at hun kan få sit opholdskort inden da, eller kan I alternativt udstede en tilbagerejsetilladelse"?

Noget i den retning.

Thomas T
Indlæg: 277
Tilmeldt: 07.10.2010 23:58:32

Re: Visum efter ansøgning om opholdskort?

Indlæg af Thomas T » 23.02.2011 17:49:42

Det er nok ingen dum ide, det der. Vi prøver, og giver en tilbagemelding.

Besvar