Opholdskort - skal mine forældre blandes ind i det?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Princess
Indlæg: 45
Tilmeldt: 28.05.2010 22:10:13

Opholdskort - skal mine forældre blandes ind i det?

Indlæg af Princess » 17.02.2011 03:32:34

Hej igen herinde :D

Min mand er kommet til Sverige, men vi venter lidt med at søge om opholdskort, ind til jeg har en lønseddel + et pendlerkort mere + at vores ægteskab er først ved at blive registreret nu, da vi blev gift efter jeg flyttede til Sverige, så venter på nyt personbevis, hvor der står jeg er gift.

Jeg startede med at arbejde i København i starten af januar og fik ca. 8000 udbetalt, men jeg VED at jeg får mere i næste måned, hvor vi sagtens kan vise 6000 sek efter alt er betalt. Dog gir det sig selv at vi så ikke har 6000 sek efter husleje og pendlerkort er betalt i februar.

Jeg har læst mig frem til herinde, at min mor/mine forældre, kan lave en dokumentation, for at de støtter os økonomisk.
1: Hvilken dokumentation kræver det fra mine forældre?
2: Skal der stå noget specielt i den dokumentation?
3: Skal de se en udskrift fra min bank, at de penge rent faktisk går ind på min konto? For i princippet kan mine forældre jo overføre penge til mig og jeg så overføre dem tilbage, da vi sagtens kan klare os for min løn. (men de vil jo se 6000 sek efter alt er betalt :? ).

Når vi søger om opholdskort, skal vi så medbringe følgende:
- Kopi af mit og hans pas
- Vielsesattest
- Dokumentation for at jeg har svensk pers.nr.
- Lejekontrakt
- Dokumentation for at jeg er godkendt som lejer
- Lønsedler
- kopi af pendlerkort
- Ansættelseskontrakt
- Årsopgørelse
- Forskudsopgørelse for 2010 + 2011
- og så evt dokumentation fra mine forældre

Håber nogen kan hjælpe, men det plejer der at være :D Super forum...


Princess

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opholdskort - skal mine forældre blandes ind i det?

Indlæg af fundiver199 » 17.02.2011 07:36:56

Der er da ingen grund til at blande dine forældre ind i sagen, når du selv kommer til at tjene nok til at forsørge jer. En erklæring forpligter jo dine forældre og kan dermed få betydning, hvis I f.eks. om 3 år bliver udsat for en social begivenhed, så det er ikke bare en "gratis" underskrift på et stykke papir.

Det er ikke din hidtidige indtægt, man kigger på, men den forventede fremtidige. Og hvis denne endnu ikke kan dokumenteres, fordi jobbet er helt nyt, så fremsender du naturligvis bare dokumentationen til Migrationsverket, når den foreligger.

Der er intet usædvanligt i, at man ikke kan dokumentere sin forventede fremtidige indtægt, før man har boet i et nyt land i nogle måneder. Tværimod er dette ganske almindeligt, da de fleste jo flytter til et andet EU-land, fordi de har fået et nyt job i det pågældende land.

De danske grænsegængere, som flytter fra København til Malmø p.g.a. Udlændingeloven, og som beholder deres job i København, er jo et særtilfælde og ikke den måde, den fri bevægelighed normalt udnyttes på.

Princess
Indlæg: 45
Tilmeldt: 28.05.2010 22:10:13

Re: Opholdskort - skal mine forældre blandes ind i det?

Indlæg af Princess » 18.02.2011 22:46:56

Tusind tak for dit svar!

Jeg kan godt se det på længere sigt, selvom jeg håber at jeg ALDRIG skal modtage nogen støtte fra det offentlige, men som du fremlægger det, er det nok klogest at holde mine forældre uden for det her :D Man ved jo aldrig...
Så må vi ta' det som det kommer, hvis de ønsker yderligere fra migrationsverket... Håber bare ikke det kommer til at tage 6 måneder :( :shock:

Men er jeg inde på noget af det rigtige af det som jeg skal medbringe til migrationsverket, når han skal søge om opholdskort? :mrgreen:

Princess

Besvar