Familiesammenføring med New Zealænder

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
pernille77
Indlæg: 1
Tilmeldt: 23.01.2011 23:14:15

Familiesammenføring med New Zealænder

Indlæg af pernille77 » 23.01.2011 23:43:54

Min New Zealandske kæreste og jeg planlægger, at han skal komme til Danmark om ca fire måneder, hvorefter vi straks vil gifte os og søge om familiesammenføring. Geoff er selvsagt engelsktalende og er desuden veluddannet (flere uddannelser bla en it-uddannelse samt en BCs), og så er han desuden ved at lære dansk, så han kan klare indvandringstesten. Jeg har en treværelses ejerlejlighed og fast arbejde og kan dermed forsørge os begge, til Geoff finder arbejde. Desuden har jeg en gavmild og støttende familie, der bla. er villig til at stille med den økonomiske sikkerhed, der kræves. Vi lever altså op til kravene med undtagelse af et:
Jeg opholdt mig i 2009 i London i tre måneder, hvor jeg havde min a-kasse med og forsøgte at finde arbejde. Det lykkedes ikke, så jeg var nødsaget til at vende tilbage til Dk efter de tre måneder. Midt i kaosset med flytning fra UK til DK glemte jeg at aflevere min ansøgning om af modtage a-kasse i DK igen. Jeg afleverede den to dage for sent, men der var ingen hjælp at hente fra førnævnte a-kasse (som jeg naturligvis troligt har betalt til al den tid, jeg har arbejdet), så jeg fik karantæne, indtil jeg havde oparbejdet 300 timer. Jeg kunne jo selvsagt ikke oparbejde timer, når jeg kom tilbage til Dk uden et job, så for at overleve og betale mine regninger var jeg nødt til at modtage kontanthjælp alt imens jeg søgte arbejde på livet løs og samtidig betalte til både fagforening of a-kasse ud af den skrabede kontanthjælp. Efter fire måneder fandt jeg endelig arbejde, og jeg er nu sikret skulle jeg være så uheldig at gå hen og blive arbejdsløs igen. Skulle det ske, vil jeg naturligvis få a-kasse, og jeg vil derfor aldrig igen (thank God) få brug for at modtage kontanthjælp.
Nu er mit spørgsmål så til alle jer eksperter:) :
Vil denne ene lille detalje - fire måneders kontanthjælp som følge af karantæne fra en a-kasse jeg ellers var fuldt berettiget til - nu forhindre mig i at blive familiesammenført med min kommende mand og leve sammen med ham i DK?
Jeg er jo som sagt økonomisk fuldt ud solvent nu - og hverken jeg eller min kæreste har til hensigt nogenside at ligge samfundet til last.

Jeg vil være overmåde taknemmelig for alle besvarelser samt gode råd til, hvordan jeg løser problemet.

Mange hilsner
Pernille

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Familiesammenføring med New Zealænder

Indlæg af krikris » 24.01.2011 07:03:55

Ja desværre er den lille detalje vigtig, da man ikke må have modtaget kontant hjælp inden for de seneste 3 år, og så er det ligemeget om i opfylder alle andre krav til punkt og prikke som jeg har forstået reglerne

Måske var det muligt for din mand at søge greencard ordningen altså uddannelse på positivlisten?

Sidste og bedste( efter min opfattelse) er at benytte jer af EU retten og flytte til et andet EU land for en kortere periode.

Det kræver tid og planlægning men så bortfalder alle danske nationale danske krav, ved tilbagekomst til DK.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Familiesammenføring med New Zealænder

Indlæg af skaanebo » 24.01.2011 09:07:39

Ja, du kan jo fx tage 3 måneder til England igen og dernæst returnere til Danmark med din ægtefælle, så I kan gøre brug af EU-reglerne i Danmark i stedet for de mange krav efter den nationale lovgivning. Læs mere om EU-reglerne her:

www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Familiesammenføring med New Zealænder

Indlæg af fundiver199 » 24.01.2011 11:17:19

Jeg er enig i, at greencard ordningen eller EU-reglerne må være løsningen for jer. Hvis greencard ikke virker så fremkommeligt, og du har brug for mere tid til at finde et sted at bo i et andet EU-land, så kan working holiday ordningen måske fungere som en midlertidig løsning for jer:

http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/w ... oliday.htm

Besvar