Kan vi vende tilbage til DK

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
engno
Indlæg: 66
Tilmeldt: 17.11.2009 15:30:03

Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af engno » 21.01.2011 10:22:29

Hej

Min ægtefælle og jeg bor i Sverige hvor han har EU-opholdskort. Han studerer dog i DK og det samme gør jeg. Vi vil gerne flytte tilbage til Danmark da vi bruger rigtig meget tid og mange penge på transport. Vi har boet der et halvt år nu.

Med de stramninger og mange afslag folk har fået, hvad er vores chancer for at få opholds i DK?

Hvis vi ansøger om dansk opholdstilladelse efter EU-reglerne og vi får et afslag, kan han så stadig beholde sit svenske opholdskort?

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af krikris » 21.01.2011 11:07:51

Var det ikke en ide at søge fra Sverige, så slipper i for mange spekulationer, om hvad der sker, hvis i evt får et afslag?

engno
Indlæg: 66
Tilmeldt: 17.11.2009 15:30:03

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af engno » 21.01.2011 11:09:49

@krikris
Det vidste jeg ikke man kunne. Hvis man søger fra Sverige, ville det så ikke have nogen indflydelse på opholdet hvis man får et afslag?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af skaanebo » 21.01.2011 11:11:20

Det er svært at sige, om I opfylder betingelserne eller ej, da det jo afhænger af jeres dokumentation, økonomi, boligforhold, osv.

Men ja, I kan jo søge om et dansk opholdskort, mens I stadig bor i Sverige, og vente med at flytte, til I får positivt svar fra US.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af skaanebo » 21.01.2011 11:13:15

engno skrev:@krikris
Det vidste jeg ikke man kunne. Hvis man søger fra Sverige, ville det så ikke have nogen indflydelse på opholdet hvis man får et afslag?
Du kan læse om det under http://www.aegteskabudengraenser.dk/jegvil/flyttedk

Og hvilken betydning skulle det dog have, hvis I får afslag? Din ægtefælle er jo stadig i besiddelse af sit svenske opholdskort, og I bor stadig i Sverige. Så et afslag betyder bare, at I får tid til at rette op på de forhold, som US mener, I ikke opfylder betingelserne for.

engno
Indlæg: 66
Tilmeldt: 17.11.2009 15:30:03

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af engno » 21.01.2011 11:16:04

Hvor kan vi læse om hvordan vi kan ansøge om at flytte tilbage? Og om de evt. konsekvenser ved et afslag? Vi vil jo meget hellere blive boende i Sverige mens vi ansøger inden vi flytter nogen steder hen.

engno
Indlæg: 66
Tilmeldt: 17.11.2009 15:30:03

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af engno » 21.01.2011 11:17:26

Tusind tak for hjælpen!

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kan vi vende tilbage til DK

Indlæg af fundiver199 » 21.01.2011 12:15:10

Hvis man er gift med en dansk statsborger, så søger man om opholdskort i Danmark ved at udfylde blan-ketten EU/FA1 og aflevere den til Udlændingeservice i København eller alternativt på en dansk politistation i provinsen eller måske en dansk ambassade i udlandet. EU/FA1 kan man finde på www.nyidanmark.dk

Der er ingen konsekvenser af at søge og få afslag. Andet naturligvis end at så må man jo lade være med at flytte til Danmark, før man har opfyldt de betingelser, som US mener man ikke opfylder, og herefter enten har søgt nok engang eller har klaget over afslaget og fået medhold.

Der ligger ret så mange tråde i forum, hvor det er diskuteret, hvilke krav til dokumentation for ”faktisk og reelt ophold” i et andet EU-land, som det er US stiller. Så prøv at læs nogle af dem igennem. En beskrivelse er også givet under ”jeg vil… flytte tilbage til DK”.

I korthed er det noget med, at man skal kunne sandsynliggøre, at det, der med et teknisk udtryk hedder ”centrum for ens livsinteresse”, har været det andet EU-land og ikke Danmark. Det er altså ikke nok, at man har sat sin fod på et andet EU-lands territorium. Man skal have rykket teltpælene op fra Danmark og have etableret sig i det andet EU-land.

Besvar