visum til min svigermor

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Thomas77
Indlæg: 68
Tilmeldt: 15.03.2009 13:11:21
Geografisk sted: Vestegnen

visum til min svigermor

Indlæg af Thomas77 » 16.01.2011 20:21:15

Vi har været gift 1½ år nu, min kone fik opholdstilladelse i DK uden problemer udover ventetid. Vi har nu fået en lille søn, som nu er 3 måneder.

Vi har inviteret min svigermor herop fra Peru, men sidder og river os i håret over visum ansøgning mv.

Skal jeg være vært på invitationen, eller skal min kone?

Det er mig der har pengene (selv om det jo er fælles når vi er gift).

Men der skal dokumenteres relation. Hun er min svigermor, og jeg har mødt hende til vores bryllup og ferie i Peru, og har talt i telefon med hende nogle gange.

Jeg har søgt i indlæg her for at finde noget lignende, men har ikke kunnet finde noget.

Hvis jeg står som ansøger havde jeg tænkt mig at vedlægge lønseddel, årsopgørelse som dokumentation for penge, billede af mig og min svigermor fra bryllup samt vielsesattest som dokumentation for kendskab og relation.

Nogle der kan komme med gode ideer? og forslag?

Det er ligeledes tanken at min svigermor, søn og kone tager på en lille ferie til Italien, mens de er på besøg. Jeg bliver desværre hjemme i DK og passer mit arbejde.

Thomas77
Indlæg: 68
Tilmeldt: 15.03.2009 13:11:21
Geografisk sted: Vestegnen

Re: visum til min svigermor

Indlæg af Thomas77 » 16.01.2011 20:57:51

Jeg har nu set et indlæg hvor det bliver foreslået at mand og ægtefælle begge står som værter.

Er det en mulighed også nu? På invitationen er der dog kun plads til et navn.

T63
Indlæg: 45
Tilmeldt: 19.06.2009 10:09:32

Re: visum til min svigermor

Indlæg af T63 » 16.01.2011 21:58:45

Hej Thomas77.

Nu hører Peru til immigrationslandegruppen uden referencebegrænsning, så jeg kan ikke se der er noget til hinder for du inviterer din svigermor. Der er nemlig ikke krav til familiemæssige relationer fra denne landegruppe.
Du kan jo på invitationen så bemærke, at hun er din svigermor.

Ellers for at undgå den bureaukratiske vej vi bruger her i Danmark (og evt krav om garanti), så lade hende rejse direkte til Italien og mødes med din hustru og søn, for derefter at holde den uges ferie sammen.
Et schengenvisum giver nemlig mulighed for, at din svigermor, på fuldt lovlig vis, kan rejse med sin datter tilbage til Danmark og blive hos jer på ferie, det resterende antal dage hendes visum er udstedt til.
Kan hun f.eks få 30 dage på et single entry visum udstedt til Italien, så kan hun bruge en uge der og de resterende dage på et ophold i Danmark. Vigtigt er, at hun sætter fødderne på italiensk grund først, inden rejsen går andre steder hen.


T63

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: visum til min svigermor

Indlæg af mh1 » 16.01.2011 23:02:23

Hmmm, der skal en invitation til eller fremvises hotelbooking, samt dokumenteres tilstrækkelige midler mv., også for at få et visum til Italien, og det er ikke just et land, der er kendt for at have et let og smidigt bureaukrati, og desuden er den italienske ambassade i Peru's hjemmeside 'under construction' og yderst lidt informativ, så jeg tror ikke det vil lette visumansøgningen at prøve at få til Italien.

I øvrigt afskaffedes jo kravet om garanti, for at gøre processen hurtigere, hvis jeg husker rigtigt.
mh
Rådgiver for ÆUG

T63
Indlæg: 45
Tilmeldt: 19.06.2009 10:09:32

Re: visum til min svigermor

Indlæg af T63 » 17.01.2011 00:05:46

mh skrev:I øvrigt afskaffedes jo kravet om garanti, for at gøre processen hurtigere, hvis jeg husker rigtigt.
Den har jeg også læst mig til, men ikke desto mindre står det anført på US hjemmeside, derfor denne lille pasus i parentes.

Alternativt kunne være andre EU-lande som mellemstation, det er der gode erfaringer for. Det kan gøres for en ubetydelig merudgift.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: visum til min svigermor

Indlæg af mh1 » 17.01.2011 09:53:54

Da Thomas 77's svigermor ikke BEHØVER at have tilknytning til nogen i DK for at få visum, blot skal have en vært (familie/venner/hotel), er der næppe nogen grund til at tro at Thomas 77 skulle blive afkrævet sikkerhedsstillelse - et hotel ville jo ikke. Svigermor falder heller ikke rigtig ind under de grupper, hvor der typisk ville kunne blive krævet sikkerhedsstillelse, så jeg tror roligt de kan søge uden krumspring.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: visum til min svigermor

Indlæg af fundiver199 » 17.01.2011 15:18:55

Man kan stadig blive bedt om at stille garanti, hvis man inviterer nogen fra et land i immigrationslandegruppen. Det gør ingen forskel, om det er immigrationslandegruppen med eller uden referencebegrænsning.

Der bliver dog kun krævet garanti, hvis det vurderes, at visumansøgeren har svage tilbagevendelsesforudsætninger. Så typisk vil der være større risiko for at skulle stille garanti, hvis man inviterer en ung, ugift barnløs og arbejdsløs person, end hvis man inviterer sin svigermor. Men da der er tale om en konkret vurdering fra sag til sag, så kan man ikke sige noget med sikkerhed, da det i høj grad afhænger af, hvor veletableret svigermor er i sit hjemland.

Jeg ville vælge at spille med åbne kort og lade svigermor søge om visum til Danmark. Og så ville jeg forsøge at undgå at blive stillet over for et krav om garanti ved at sørge for, at svigermor i sin ansøgning på overbevisende måde dokumenterer, at hun har masser af grund til at vende tilbage til Peru, når ferien i Danmark er slut. Fast ejendom, job/pension, ægtefælle og børn trækker alt sammen i den rigtige retning og bør derfor dokumenteres i ansøgningen.

Thomas77
Indlæg: 68
Tilmeldt: 15.03.2009 13:11:21
Geografisk sted: Vestegnen

Re: visum til min svigermor

Indlæg af Thomas77 » 17.01.2011 15:39:47

Mange tak for svar.

Jeg er dybt imponeret over hjælpsomheden og vidensniveauet hos folk i dette forum. Det er stort set de samme der svarer alle indlæg, det må være meget tidskrævende, men det er en stor hjælp for alle os.

Vi har valgt at lade min svigermor ansøge om visum, og jeg laver invitation med mig som vært.

Der er ingen tvivl om at hun vil vende tilbage til Peru. Hun har 5 øvrige børn, en mand og en flok børnebørn samt en lille butik hun skal tilbage til.

Besvar