Adoption af stedbarn over 18 = Dansker ?

[Bjarne2010]

Jeg har en stedsøn på 20 år, som har boet hos mig sammen med sin russiske mor i 7 år. Pga. alle de krav der stilles til permanent opholdstilladelse er vi ved at være modne til at flytte til Sverige og få ophold der iflg EU-reglerne.
Vi er meget bekymrede over sønnen, der er meget dansk i alt hvad han gør - og vil ikke risikere hans opholdstilladelse - da han INTET har at vende tilbage til i Rusland (hans far døede for nogle år siden).
Jeg ved at jeg kan adoptere ham - og har læst en masse om adoption af voksne stedbørn - men det er ikke tydeligt hvordan det påvirker hans opholdstilladelse i DK.
Er der nogen af Jer der har erfaring eller kender reglerne ?
Vil min stedsøn nemmere kunne få permanent opholdstilladelse når jeg adopterer ham ?
Vil min stedsøn kunne opnå Dansk statsborgerskab når jeg adopterer ham ? - og hvilke krav stilles der så til ham for at opnå det ?

[mh1]

Jeg (som er jurist) har gravet lidt mere i det og kan se, at der ikke er overensstemmelse mellem de forskellige bestemmelser på hhv. adoptionsområdet og indfødsretsområdet.

Mht. om du KAN adoptere er der ingen tvivl, se bla. domspraksis: U.1999.614H
TFA1999.163/2
“Mand berettiget til at adoptere 3 stedbørn over 18 år.
M og H påbegyndte et samliv i 1982, da de var henholdsvis 26 og 31 år gamle. H havde 4 særbørn, der var ca. 14, 13 (tvillinger) og 9 år gamle, og som derefter reelt ikke havde nogen kontakt med deres biologiske far. I 1993, da børnene var 25, 24 og 20 år gamle, indgav M ansøgning om adoption. Civilretsdirektoratet C meddelte tilladelse til adoption af det yngste barn, men afslog adoption af de 3 andre børn. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte C's afgørelse, men Højesteret gav M medhold i, at han var berettiget til at adoptere også de 3 andre børn. Højesteret begrundede dette med, at hensynet til at give samtlige søskende samme familieretlige status burde tillægges en sådan betydning i en familiesituation som den foreliggende, at betingelserne i adoptionslovens § 2 måtte anses for opfyldt uanset den forholdsvis beskedne aldersforskel mellem M og børnene og uanset disses forholdsvis korte opfostringsperiode hos M.”

Det er så lidt mere indviklet, hvad adoption vil medføre.

Bekendtgørelse 2009-09-28 nr. 918 
om adoption synes at indeholde en bestemmelse om, at den adopterede over 12 år blot behøver at meddele, at han/hun ønsker at blive dansk statsborger (hvilket ville være i overensstemmelse med al anden retsvirkning af adoption):
“§ 33 Et udenlandsk barn under 12 år, der er adopteret ved en dansk adoptionsbevilling, bliver dansk statsborger ved adoptionen, hvis barnet adopteres af et ægtepar, hvor mindst én af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.
Stk.2. Hvis barnet ikke bliver dansk statsborger efter stk. 1, men ønskes meddelt dansk indfødsret, sendes kopi af den danske adoptionsbevilling eller af den udenlandske adoptionsafgørelse samt bekræftelse på, at denne anerkendes her i landet til Indfødsretskontoret, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, sammen med følgende dokumenter:
1) adoptanternes skriftlige bekræftelse af ansøgningen om dansk indfødsret,
2) hvis barnet er fyldt 12 år, en erklæring fra barnet om, at det ønsker dansk indfødsret,
3) hvis barnet er fyldt 15 år, en skriftlig bekræftelse af, at barnet og adoptanterne er bekendt med, at der vil blive indhentet oplysninger i Kriminalregisteret vedrørende barnet,
4) hvis barnet er under 12 år og besidder en vis modenhed, oplysninger om dets holdning til spørgsmålet om erhvervelse af dansk indfødsret,
5) kopi af barnets pas eller rejselegitimation,
6) dokumentation for adoptanternes statsborgerskab (kopi af pas),
7) kopi af vielsesattest i tilfælde, hvor adoptanten og den oprindelige forælder eller adoptanterne har indgået ægteskab i udlandet.”

MEN så er der Cirkulære 2008-09-22 nr. 61 
om naturalisation, som godt nok heller ikke nævner noget om adopterede over 18, men hvor det synes lidt mere tydeligt, at der er en grænse der:
§ 14. Børn under 12 år, der adopteres af danske statsborgere, herunder ved stedbarnsadoption, og som ikke bliver danske statsborgere i medfør af § 2 A i lov om dansk indfødsret, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uafhængig af ophold her i landet. Det er en forudsætning, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret. Er adoptionen sket mellem det fyldte 12. og 18. år, kan barnet optages på et lovforslag, hvis det inden det fyldte 18. år har opholdt sig mindst 2 år her i landet.

Det er faktisk temmelig uklart, hvad der egentlig kræves:
§ 5. Det er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, at ansøgeren har tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 4, § 12, § 14, 1. pkt., og § 16. (din stedsøn er ikke omfattet)
Stk. 2. Personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 7, 1. pkt., § 13, § 14, 3. pkt., § 15, § 17 og § 18, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uanset at de ikke har tidsubegrænset opholdstilladelse (din stedsøn er ikke omfattet).
§ 6. De i § 7 og § 8 omtalte opholdsperioder regnes fra det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang har fået opholdstilladelse.
§ 10. Ansøgere, der er indrejst i Danmark inden det fyldte 15. år, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, når de er fyldt 18 år. Det er en betingelse, at en eventuel uddannelse, som ansøgeren har fået under opholdet i Danmark, er af dansk karakter.
§ 11. Ansøgere, der har fået en væsentlig del af deres almindelige eller faglige uddannelse i Danmark, kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 4 års ophold her i landet. Det er en betingelse, at uddannelsen er af dansk karakter og har varet i mindst 3 år, medmindre den forinden er afsluttet med eksamen eller lignende prøve.

Ansøgere, som opfylder betingelserne i §§ 10 og 11 har vel næppe tidsubegrænset opholdstilladelse, men undtagelserne i § 5 omfatter ikke disse to paragraffer. Til gengæld er din stedsøn omfattet af begge.

Jeg har søgt i alle domme, kommenterede love, bekendtgørelser og cirkulærer samt de få bøger, jeg har til rådighed, og kan ikke finde svar på dine spørgsmål. Derfor vil jeg foreslå, at du henvender dig til en gratis retshjælp (se adresser på http://www.retshjaelpsguiden.dk/Steder.html), som nok har adgang til flere oplysninger end jeg har.

[Juma]

Efter min bedste overbevisning, så skal han til indfødsretsprøve, da han er over 18 år, også selvom du adopterer ham.

Problemet opstår, da der her er tale om stedbørnsadoption, og her gælder den undtagelse, at man IKKE automatisk bliver statsborger ved adoptionen.

Jeg ved det, jeg har lige været igennem maskinen, og forventer, at mine tre stedbørn denne måned får indfødsret. Da de er under 18 og ikke har hverken 9. eller 10. klasses eksamensbevis, undgår de dog indfødsretsprøven. Men jeg kan ikke forestille mig, at en 20 årig kan slippe ved stedbørnsadoption.

[Bjarne2010]

MH - tak for din indsats og dit forslag, som jeg vil følge.
Jeg vil også spørge retshjælpen om hvordan vi - og sønnen - er stillet hvis vi flytter til Sverige inden vi får adoptions-meddelelsen -(ved ikke lige hvor lang tid der plejer at gå i sådanne sager).
Jeg vil vende tilbage til dette forum, når jeg har lidt mere konkret.

[mh1]

Mht. at flytte, tror jeg ikke der er nogen problemer - man kan adoptere efter danske regler, selv om man bor i udlandet, og der er samarbejde mellem de nordiske lande på familieretsområdet - reglerne er ikke fuldstændig ens, men landene har arbejdet sammen og har ændret deres regler på samme tidspunkter.
Jeres sag burde vel ikke tage mere end 2-3 uger, da det eneste der skal undersøges er jeres identitet og om i faktisk har et far-søn forhold, og det skulle jo være en enkel sag. Men da det nok også er en forholdsvis ualmindelig sag, kan sagsbehandleren godt blive usikker, så vær velforberedt og indgiv al relevant dokumentation, evt. også en print af den dom, jeg henviste til.
PS - jeg hælder også til, at man vil forlange bestået indfødsretsprøve, dog afhængig af, hvad uddannelse din søn hidtil har fået i DK. Er han samfundsfaglig student med højt gennemsnit ville det være unødvendigt bureaukratisk at forlange indfødsretsprøve, men-men, DF får jo udvirket at der opstilles nogen mærkelige regler.

[omhyggelig]

Jeg har søgt i alle domme, kommenterede love, bekendtgørelser og cirkulærer samt de få bøger, jeg har til rådighed, og kan ikke finde svar på dine spørgsmål.

Jeg tror at forvirring kommer fra en uklar definition af "barn" begreb. I juridisk tilstand betyder "barn" en ikke-myndig person (under 18 år). Men samtidig definerer "barn"-begreb familie-relationer (når man snakke on arv eller testamente, f.eks.), og i den tilstand er "barn"-begreb uafhængig af alderen. Hvad bestemt mener loven om statsborgskab ved adoption, når der er taler om "barn over 12 år"? Betyder det "en ung person fra 12 til 18" eller "en person der er født af ægtefællen"? Jeg er ikke jurist, men det ser ud for mig som der er en hul i loven. Spørgsmål er om man kunne bruge den hul til sin fordel - eller den er bare noget at brokke sig over.

P.S. Jeg er ikke dansker så I må undskylde mine skrivefejl. Jeg håber dog jeg kunne forklar hvad jeg mener.

[mh1]

@Juma, det er også min 'mavefornemmelse' at myndighederne nok vil henvise til at søge om indfødsret ad den tunge vej.

@ omhyggelig: jeg tror du måske har ret, men da dommene (som jo er skrevet af jurister), fx bruger benævnelsen 'barn' for 20-25-årige og lovene, bekendtgørelserne og cirkulærerne bruger hhv. 'barn' og 'ansøger', så er det noget tåget hvad der gælder for en voksen-adopteret. Og Bjarnes situation er som skrevet ikke noget, jeg kan finde noget om mht. spørgsmålet om indfødsret.