Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 10.11.2010 14:15:31

Her er lige en lille opdate..

Vi har lige fået afslag på forsørgningsstøtte, da min mand kun har opholdsret:-(
Troede ikke at det havde noget at sige, men det havde det åbenbart... :cry:

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af skaanebo » 10.11.2010 14:19:53

Du mener försörjningsstöd, altså socialhjælp fra kommunen?

Hvis det handler om socialhjælp, så må de ikke give afslag med henvisning til EU-opholdsret, medmindre I har boet i Sverige i mindre end 3-6 måneder. Men man kigger jo på familiens samlede forhold og ikke kun på din ægtefælles økonomi samt hvad I selv har gjort for at blive selvforsørgende.

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 10.11.2010 15:31:01

skaanebo skrev:Du mener försörjningsstöd, altså socialhjælp fra kommunen?

Hvis det handler om socialhjælp, så må de ikke give afslag med henvisning til EU-opholdsret, medmindre I har boet i Sverige i mindre end 3-6 måneder. Men man kigger jo på familiens samlede forhold og ikke kun på din ægtefælles økonomi samt hvad I selv har gjort for at blive selvforsørgende.
ja, försörjningsstöd. Altså, afslaget var på baggrund af at min mand har uphållsrätt, er det dét du mener de ikke må?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af fundiver199 » 10.11.2010 15:38:47

Nej din mands opholdsgrundlag er ikke en lovlig grund til afslag på hjælp, med mindre I har boet under 3 måneder i Sverige, eller hans ansøgning om opholdskort stadig er under behandling.

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af skaanebo » 10.11.2010 17:17:40

Hvilken kommune er det, som ikke har styr på borgernes rettigheder? I kan naturligvis klage over afgørelsen til länsrätten, og det vil jeg da absolut anbefale jer at gøre, hvis I har boet i Sverige i længere tid, og din ægtefælle har fået et opholdskort udstedt fra Migrationsverket.

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 10.11.2010 17:23:59

fundiver199 skrev:Nej din mands opholdsgrundlag er ikke en lovlig grund til afslag på hjælp, med mindre I har boet under 3 måneder i Sverige, eller hans ansøgning om opholdskort stadig er under behandling.
Vi har boet her sammen i 3 år, så det kan heller ikke være det...
Jamen så tror jeg at vi straks vil ringe tilbage i morgen. Er der en eller anden lov vi kan referere til?

Hvad skulle man dog gøre uden dette fantastiske forum? :D -Vi var ihvertfald ikke blevet gift, og min mand var sikkert blevet deporteret for flere år siden :twisted:

Takker mange gange :D

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af fundiver199 » 10.11.2010 17:36:24

Lovgrundlaget er direktiv 2004/38 EF, afsnittet om ret til ligebehandling. Det kan findes ved at søge på nettet og findes på alle europæiske sprog også svensk. Direktivet skal også være udmøntet i svensk national lovgivning, men hvilken svensk lov det lige er, det ved jeg ikke.

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 10.11.2010 17:39:42

fundiver199 skrev:Lovgrundlaget er direktiv 2004/38 EF, afsnittet om ret til ligebehandling. Det kan findes ved at søge på nettet og findes på alle europæiske sprog også svensk. Direktivet skal også være udmøntet i svensk national lovgivning, men hvilken svensk lov det lige er, det ved jeg ikke.
Tak, den vil jeg prøve at smække i hovedet på dem så :lol:
skaanebo skrev:Hvilken kommune er det, som ikke har styr på borgernes rettigheder? I kan naturligvis klage over afgørelsen til länsrätten, og det vil jeg da absolut anbefale jer at gøre, hvis I har boet i Sverige i længere tid, og din ægtefælle har fået et opholdskort udstedt fra Migrationsverket.
Det er i Helsingborg, vi bor.

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 11.11.2010 17:12:53

skaanebo skrev:Du mener försörjningsstöd, altså socialhjælp fra kommunen?

Hvis det handler om socialhjælp, så må de ikke give afslag med henvisning til EU-opholdsret, medmindre I har boet i Sverige i mindre end 3-6 måneder. Men man kigger jo på familiens samlede forhold og ikke kun på din ægtefælles økonomi samt hvad I selv har gjort for at blive selvforsørgende.
Skaanebo, vi kiggede lige på papirene fra migrationsverket i dag. Det stod sådan set, mere eller mindre, at hvis vi mistede muligheden for at forsørge os selv, ville min mand også kunne miste sin opholdsret, som er afhængig af at vi forsørger os selv.
Det er dog ikke sådan jeg har tolket de regler og love jeg har læst om emnet, men kunne der alligevel være noget om det, når de nu skriver det? :?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af skaanebo » 11.11.2010 20:29:41

Man skal kunne forsørge sig selv i de første 3 måneder, man som EU-borger (og medfølgende familie) flytter til et andet EU-land eller indtil, man får opholdskort efter højst 6 måneder. Efter de 6 måneder er man ligestillet med alle andre borgere i de pågældende land i forhold til at søge sociale ydelser. Det er dog en risiko for, at opholdskortet vil blive inddraget, hvis myndighederne (dvs. Migrationsverket) efter en konkret vurdering af ens forhold mener, at man udgør en urimelig byrde for værtslandet. Dvs., hvis I er uden udsigt til at blive selvforsørgende inden for et ikke nærmere defineret tidsrum. Når I har boet i Sverige i 3 år allerede, så skal det jo stå i rimeligt forhold til det tidsrum, Migrationsverket i givet fald giver jer til at blive selvforsørgende igen.

Kort sagt: Hvis I er i økonomisk krise og ikke kan få pengene til at slå til, så er I berettiget til at søge om socialhjælp hos kommunen, og kommunen er forpligtet til at hjælpe jer, hvis I opfylder de sædvanlige betingelser, fx at I er indskrevet ved AF og aktivt søger job. Kommunen kan så vælge også at kontakte Migrationsverket for at få en nærmere vurdering af, om I udgør en urimelig byrde, men det er altså ikke kommunen, som skal vurdere den side af sagen. Kommunen skal alene vurdere, om I opfylder betingelserne for at få socialhjælp, og kommunen må derfor ikke afvise en ansøgning om försörjningsstöd med henvisning til, at din ægtefælle "kun" har et opholdskort efter EU-regler.

Derfor bør I i den givne situation klage over afslaget (der fulgte givetvis en klagevejledning med i afslagsbrevet fra kommunen).

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af fundiver199 » 12.11.2010 13:15:32

Måske har Jane forvekslet kommunens oplysning om reglerne med et afslag? At der står i brevet, at modtagelse af sociale ydelser kan medføre, at man mister retten til ophold, er jo ikke det samme som, at man ikke har ret til sociale ydelser. Det er bare en vejledning, man får, så det ikke kommer bag på en, hvad konsekvenserne kan blive af at modtage sociale ydelser.

Tænk hvis de ikke skrev sådan, så kunne det jo medføre udvisning af personer, der, hvis de havde været klar over reglerne, havde foretrukket at klare sig uden hjælpen fra det offentlige. Som skaanebo er inde på, så må det jo komme an på en kalkuleret risikovurdering, om I tør modtage sociale ydelser eller ej.

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 17.11.2010 12:31:09

fundiver199 skrev:Måske har Jane forvekslet kommunens oplysning om reglerne med et afslag? At der står i brevet, at modtagelse af sociale ydelser kan medføre, at man mister retten til ophold, er jo ikke det samme som, at man ikke har ret til sociale ydelser. Det er bare en vejledning, man får, så det ikke kommer bag på en, hvad konsekvenserne kan blive af at modtage sociale ydelser.
Vi har endnu ikke fået en skriftlig afgørelse, blot en telefon opringning om at det er sådan landet ligger. Jeg går stærkt ud fra at vi får noget på skrift fra dem en af dagene, og så må vi håbe at d er kommet til fornuft :)

I mellemtiden har jeg spurgt om råd på dit europa. Jeg har i dag modtaget svar derfra, men må indrømme at jeg ikke blev så meget klogere. -Måske er der nogen herinde som kan gennemskue det, og forklare mig hvad der menes??? :?:

Kære Jane i den nye EU forordning 883/2004 defineres de kriterier, som særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser skal opfylde for at blive betegnet som sådanne, og dette fører således til større klarhed og større retssikkerhed. Endvidere finder disse kriterier anvendelse for alle medlemsstater, således at ensartede ydelser behandles på samme måde. Denne forordning finder anvendelse på personer, der er statsborgere i en medlemsstat, samt på disses familiemedlemmer. Personer, som er omfattet af denne forordning, har de samme rettigheder og pligter i henhold til en medlemsstats lovgivning som vedkommende medlemsstats egne statsborgere, medmindre andet følger af særlige bestemmelser i denne forordning. Denne forordning finder også anvendelse på de særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser, der er omfattet af artikel 70. Artikel 70 om særlige ikke-bidragspligtige kontantydelser finder anvendelse på særlige, ikke-bidragspligtige kontantydelser, der tilkendes i henhold til lovgivning, som på grund af sin personkreds, mål og/eller betingelser for ret til ydelser, har træk både fra lovgivning om social sikring vedr. dagpengeydelser og fra social bistand. Med henblik på dette kapitel forstås ved: "særlige, ikke-bidragspligtige kontantydelser", ydelser som: a) enten har til formål: i) at supplere, erstatte eller yde et tillæg til dækning af de risici, der er omfattet af bl.a. dagpengeydelser, omhandlede sociale sikringsområder, og garantere de pågældende personer et eksistensminimum under hensyn til de økonomiske og sociale forhold i den pågældende medlemsstat og b) hvis finansiering udelukkende stammer fra obligatorisk beskatning til dækning af generelle offentlige udgifter, og betingelserne for tilkendelse og beregning af ydelserne ikke afhænger af et bidrag fra ydelsesmodtagerens side. Dog skal ydelser, der tilkendes som supplement til en bidragspligtig ydelse, ikke betragtes som bidragspligtige ydelser alene af denne grund. De omhandlede ydelser kan kun tilkendes i den medlemsstat, hvor de berørte personer er bosat, og i henhold til dennes lovgivning. De pågældende ydelser udredes af institutionen på bopælsstedet og for dennes regning. For Sverige er disse ydelser (se Forordning 988/2009): - boligstøtte til pensionister (lov 2001: 761) - økonomisk støtte til ældre (lov 2001: 853). Hvis din mand modtager arbejdsløsdagpenge fra Sverige er der dog mulighed for yderligere familieydelser fra Sverige. Hvis dette er tilfældet er du velkommen til at skrive til os med et nyt spørgsmål med flere detaljer om det. Med venlig hilsen Dit Europa

Det ser ud til, at din sag vil blive behandlet yderligere af SOLVIT, der er et gratis netværk, som tilstræber at løse problemer, der skyldes, at en offentlig myndighed i en anden medlemsstat ikke anvender EU-reglerne korrekt. Læs mere om SOLVIT. Klik på følgende link, hvis du ønsker at gå videre med sagen hos SOLVIT.

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 18.11.2010 21:47:10

Slet ingen der har et bud??

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af skaanebo » 18.11.2010 22:37:30

Jeg forstår ikke, hvad du spørger om. I har ret til socialhjælp, men hvis hjælpen ikke bare er af midlertidig karakter, kan din ægtefælle få sit opholdskort inddraget.

Du som er dansk vil derimod aldrig få en enkeltbillet hjem til Danmark fra kommunen i Sverige, da vi har en nordisk konvention, som beskytter dig bedre end EU-regler.

I bagklogskabens lys kan man undre sig over, at I så ikke har søgt ophold efter nationale svenske regler, da din ægtefælle så allerede ville have haft permanent ophold, og det i øvrigt ikke ville være noget problem at få socialhjælp

jane
Indlæg: 47
Tilmeldt: 12.11.2007 15:47:48

Re: Har vi overhovedet ikke ret til noget?

Indlæg af jane » 19.11.2010 14:48:58

Jeg spørger såmænd bare om der er nogen som kunne oversætte det der er skrevet i det svar. Jeg tænker bare at hvis jeg jeg skal til at diskutere med kommunen, kan jeg jo ikke bare sige "fordi skaanebo siger det." :wink:

Jeg kan egentlig ikke huske hvorfor vi søgte via eu reglerne, men går ud fra at det på daværende var en fordel, eller at det ikke var muligt for os at bruge de nationale regler.

Besvar