Ny form for boligkrav?

Her kan du dele links til interessante sider eller artikler med andre brugere.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Ny form for boligkrav?

Indlæg af mh1 » 25.10.2010 16:07:32

mh
Rådgiver for ÆUG

mariep
Indlæg: 50
Tilmeldt: 25.10.2009 19:07:42

Re: Ny form for boligkrav?

Indlæg af mariep » 25.10.2010 17:16:28

"Borgere fra lande uden for EU og Norden kan ikke blive familiesammenført med et familiemedlem, der bor i en ghetto. [...] Forslaget skal ramme borgere fra ikke-vestlige lande i et forsøg på at ændre beboersammensætningen i ghettoerne."

Så kan man så undre sig over, hvornår vi har slettet ex Canada og USA fra den vestlige verden.
Senest rettet af mariep 26.10.2010 09:27:36, rettet i alt 1 gang.

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Ny form for boligkrav?

Indlæg af mh1 » 25.10.2010 20:35:35

Jeg er 87,5% skandinav (3-i-en), født i Kbh, vokset op i Århus V men vi ville altså ikke kunne få fs, hvis vi flyttede tilbage til den boligforening, hvor vi boede i 8 år. Men det gør vi nu nok heller ikke, vi foretrækker vores ejerbolig i Istanbul :wink:
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny form for boligkrav?

Indlæg af fundiver199 » 26.10.2010 06:45:07

»Når man gerne vil ændre på beboersammensætningen, så er det fornuftigt med sådan et forslag. Men det kræver, at der bliver at man kan blive tilbudt en anden bolig uden for ghettoerne. Personerne skal have mulighed for at opnå deres ret til familiesammenføring«, siger Henrik Dam Kristensen.

Det er nok yderst naivt at tro, at regeringen vil vedtage en lov, som indeholder nogen form for hjælp til folk med at opfylde alle de krav, man stiller i.f.m. familiesammenføring.

Ud over de erklæret ædle hensigter, i dette tilfælde at gøre noget ved de sociale problemer i bestemte boligområder, er hensigten med alle reglerne og kravene jo nemlig netop at forhindre danskere i at bo i Danmark med deres familie.

Specielt danskere med muslimsk baggrund må helst ikke finde sig en ægtefælle i det land, som deres forældre eller bedsteforældre i sin tid kom fra. Og da den foreslåede regel alt andet lige må antages at ramme en større fraktion af denne gruppe frem for resten af befolkningen, da ghettoerne jo netop er defineret ved, at en stor procentdel af beboerne er flygtninge, indvandrere og efterkommere, så passer den foreslåede regel jo fint ind i resten af den førte politik som f.eks. tilknytningskravet og 24-års reglen.

Juma
Indlæg: 325
Tilmeldt: 08.06.2007 09:03:36
Geografisk sted: Danmark
Kontakt:

Re: Ny form for boligkrav?

Indlæg af Juma » 28.10.2010 17:46:15

Taget direkte fra regeringens ghettoudspil:

"Regeringen foreslår derfor en ændring af reglerne om
familiesammenføring, så det fremover tillægges betydning,
om den herboende bor i et udsat boligområde. Sigtet
er at styrke den ægtefællesammenførtes muligheder for
en vellykket integration."

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ny form for boligkrav?

Indlæg af fundiver199 » 29.10.2010 07:07:57

Ja det lyder jo smukt, men det gør den officielle argumentation for al den eksisterende uhyrlige lovgivning også. Det er jo nærmest rørende, at regeringen på den måde bekymrer sig om, at det ikke vil være godt for min kone at bo i sådan et belastet område.

Det er jeg da sådan set enig med regeringen i, men det må nu engang være min ret som dansker at bo, lige hvor fanden jeg vil (eller overhovedet kan få en bolig), uanset om min kone er indfødt dansker eller ej.

Og det er vel i øvrigt mere end tvivlsomt, om dette forslag vil afhjælpe problemerne i ghettoområderne. For en ghetto er jo defineret ved, at en uforholdsmæssig stor del af beboerne i den erhvervsaktive alder hverken arbejder eller studerer men f.eks. er på bistandshjælp eller førtidspension.

Og da uafhængighed af sociale ydelser jo er et krav for familiesammenføring, med mindre man kan få dispensation, så er det jo netop nogle af de relativt få selvforsørgende beboede, som man med dette forslag vil presse til at flytte et andet sted hen.

De ghettobeboere, som er berettiget til dispensation i.f.m. familiesammenføring herunder især flygtninge, vil man omvendt ikke kunne give afslag bare fordi, de bor et "forkert" sted, da det jo vil krænke deres ret til et familieliv.

Så de mennesker, der især medvirker til at gøre områderne til ghettoer, de vil i mange tilfælde stadig kunne få familiesammenføring uden at flytte et andet sted hen. Hvorimod de få ressourcestærke og selvhjulpne beboere bliver tvunget til at flytte ud af ghettoen, hvis de gifter sig med en udlænding.

Så alt i alt risikerer forslaget at medvirke til en endnu højere andel af beboere på overførselsindkomst i de belastede områder og dermed også endnu større problemer.

At regeringen ikke ser det på den måde skyldes givetvis, at den definerer problemet i ghettoerne som værende beboernes nationale og etniske oprindelse og ikke den høje andel af beboere, som har sociale problemer og er på overførselsindkomst.

Lars Løkke Rasmussen mener således, at ghettoerne skal gøres "danske" igen, hvilket efter min mening er at ramme helt ved siden af skiven. Der var nemlig også ghettoer længe før, der overhovedet kom flygtninge eller indvandrere til Danmark i noget nævneværdigt antal.

Besvar