Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Ouncharlotte
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13.04.2010 11:25:07

Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af Ouncharlotte » 04.10.2010 13:22:23

Min cambodjanske mand og jeg starter en familiesammenføringssag i starten af november i år, det er første gang han er i Danmark på et alment turistvisum. Vi har en lille nyfødt sammen, og da jeg kun er på en hel almindelig S.U sats (som fødselsklip) har jeg prøvet at undersøge hvorvidt jeg kunne modtage S.U for enlige forsørgere som er en dobbelt sats og alt betydeligt flere penge.

Jeg bor p.t i Københavns kommune, men flytter til Ballerup om 14 dage, og gudskelov for det, de er virkelig søde i Ballerup og hjælpsomme. I mange timer og flere omgange snakkede jeg med forskellige folk fra Københavns kommune om hvorvidt jeg havde ret til det særlige børnetilskud for enlige forsørgere, som vidst p.t udgør ca. 1400 kr mere i kvartalet, når nu min mand intet CPR nummer har og dermed altså ingen arbejdstilladelse. Når først man er registreret i kommunen som enlig forsørger har man nemlig også ret til S.U for enlige forsørgere - der var bare ingen som vidste noget eller kunne hjælpe mig med det.

I ballerup kommune fortalte man mig idag at jeg har ret til det ekstra tilskud så længe min mand intet CPR nummer har. Mit spørgsmål er nu følgende:

Har det nogen indflydelse på vores familiesammenførings sag at jeg får det ekstra tilskud fra kommunen? Altså bliver det regnet med som en "ulovlig" ydelse eller falder det ikke ind under aktiv, social - og/eller integrationsloven?

Tusind tusind tak for hjælpen
Vh Charlotte Olivier

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af mbp » 04.10.2010 15:53:33

Det undre mig at du kan få ekstra børnetilskud.

Da jeg blev gift i maj måned (i udlandet) og derefter meddelte det til kommunen, gik der blot 2 dage før jeg fik brev om at børnetilskud og ekstra børnetilskud ville blive standet.

Det var nu også hvad jeg havde læst mig til og regnet med.

Man er vel ikke enlig forsørger, uanset om ens mand ikke er i Danmark eller ej og han har cpr.nr. eller ej. Sådan ved jeg også kontanthjælpsregler bliver tolket.

Så hvis Ballerup kommune har sagt at du vil være berettiget, tror jeg du skal betragte dig som værende meget heldig.

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af mbp » 04.10.2010 16:01:03

Jeg må hellere gøre opmærksom på at min mand heller ikke opholdte sig i Danmark eller nogen sinde havde været her på det tidspunkt.

Ouncharlotte
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13.04.2010 11:25:07

Re: Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af Ouncharlotte » 04.10.2010 19:09:20

Ja jeg er nok meget meget heldig i den sammenhæng hvis jeg altså skulle blive berettiget, men er det mon en lovlig ydelse i forhold til vores familiesammenføringssag?
Vil jo selvfølgelig ikke modtage tilskuddet hvis det skulle forhindre min mand i at få en opholdstilladelse.
Men du blev vel ved med at modtage børnechecken ikke?

mbp
Indlæg: 121
Tilmeldt: 17.06.2009 19:02:19

Re: Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af mbp » 04.10.2010 20:33:45

Børnechecken bliver ikke rørt, den er for alle, enlige som ikke enlige.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2010 12:07:07

I lighed med mbp undrer jeg mig meget over kommunens udmelding om, at du kan få ydelser for enlige forsørgere, selvom du både er gift og samlevende med din ægtefælle, for det er ikke sådan, man normalt fortolker tingene i Danmark. Den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller indtræffer således i samme øjeblik, ægteskabet indgås, og er ikke betinget af, hvor ægtefællen befinder sig, eller om ægtefællen har opholdstilladelse i Danmark.

Men hvis kommunen mener, at du er berettiget til børnetilskud, så er det en ydelse, der udbetales efter Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Og det er kun ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik, der står i vejen for en ægtefællesammenføring.

SU udbetales heller ikke efter Lov om aktiv socialpolitik, så det er heller ikke noget problem at modtage SU – uanset antallet af klip man modtager. Og ditto gælder for børnechecken, det er heller ikke en ydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

Du kan læse om, hvilke ydelser der hører under lov om aktiv socialpolitik og dermed står i vejen for ægtefællesammenføring under ”jeg vil… familiesammenføres”, og du kan læse lov om børnetilskud her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=125151

Som sagt er jeg mildt sagt spektisk overfor, om du kan være berettiget til ydelser for enlig forsørgere, når du både er gift og samlevende med din mand. Men til gengæld har du ret til at overtage hans ubenyttede bundfradrag i skatten for hele 2009, hvis I er gift og samlevende i Danmark pr. 31/12 2010. Og heller ikke her spiller det nogen rolle, om han har nået at få sin opholdstilladelse eller ej.

P.S. Du skriver, at I vil søge i starten af november. Det er en bedre ide at søge inden 1. november, da det bliver skæringsdatoen for, om din mand skal bestå indvandringsprøven eller ej.

Ouncharlotte
Indlæg: 3
Tilmeldt: 13.04.2010 11:25:07

Re: Særlige børneydelser under fam.sam.før. sag

Indlæg af Ouncharlotte » 05.10.2010 14:07:49

Tusind tak for hjælpen alle sammen. Det var meget hjælpsom og brugbar information, og måske det viser sig at jeg trods alt ikke er berritiget, nu må vi se.
Invandringsprøven træder i kraft d. 1 November?
Vil det sige at vi kan slippe for denne hvis vi f.x søger mandag d. 25. oktober?

Hold da op det var godt jeg fik det fortalt.

Tusind tak for hjælpen!!!!!!!!!!

Besvar