Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Her kan du skrive om/søge information om visum-reglerne, hvordan I søger om visum, dokumenter, gode råd m.v.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Indlæg af InderJoe » 01.10.2010 16:15:50

Hej allesammen,

Jeg står i den situation at jeg skal have min forlovede fra Indien til Danmark, så vi kan blive gift og ansøge om fast opholdstilladelse. Jeg er EU statsborger og kommer således ikke ind under reglerne om 24 årsregel mv. af hvad jeg har forstået, og derfor handler det primært om at blive gift pt. og få gang i papirarbejdet omkring opholdstilladelse.

Vi har ansøgt om et turistvisum for at få hende til landet(Anbefaldet af familiestyrelsen) og så blive gift i min lokale kommune.
Sagen er så at nu har Udlændingestyrelsen(US) bedt om en anfordringsgaranti på 58.603 kr. før de vil give hende visum, på trods af at jeg i invitationen har gjort opmærksom på at vi skal giftes i Danmark og at jeg er EU statsborger.

Jeg har således følgende spørgsmål - Bemærk, jeg har pengene i rede kontanter:
  • Er en bankgaranti forskellig fra en Anfordringsgaranti?
  • Er en deponeringskonto med dertilhørende deponeringskvittering tilstrækkelig?
  • Hvad ligger priserne på for en garanti udfærdiget af banken?
Min bank Lån og spar vil have 2500 kr. for en anfordringsgaranti på trods af at jeg har penge i rede kontanter, hvilket er fuldkommen grotesk efter min mening. Hvorfor jeg gerne vil høre hvad forskellige banker tager for det?
Danske bank har tilbudt mig en gratis anfordringsgaranti, hvis jeg flytter alle mine ting over til dem.

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Indlæg af InderJoe » 03.10.2010 17:22:38

Ingen der har nogle ca. priser eller noget vejledning? Står nemlig og skal have foretaget dette imorgen.

jeda
Indlæg: 3
Tilmeldt: 03.10.2010 23:27:10

Re: Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Indlæg af jeda » 03.10.2010 23:30:56

Hej hej!

Jeg har lige haft kontakt med samtlige banker i min by, for at høre hvad de tog af priser for anfordringsgarantien ved visumansøgning. Og det er faktisk meget forskelligt.
Sydbank tager mellem 300-500 kr, Skjern Bank tager normalt 2000 kr. Nykredit ville gøre det gratis.

Så det er meget forskelligt..

296740
Indlæg: 14
Tilmeldt: 17.09.2010 11:27:44

Re: Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Indlæg af 296740 » 04.10.2010 12:25:25

Hej,

Jeg har lige fået lavet en bankgaranti hos Sydbank.

Det kostede 500,- i oprettelse + en løbende garantiprovision på 1,5% p.a. af det fulde garantibeløb.

Det kan godt virke lidt hul i hovedet, at man skal betale "så meget", for at få en sådan konto oprettet, når man selv har pengene, men sådan er det ved alle banker.

InderJoe
Indlæg: 21
Tilmeldt: 01.10.2010 16:03:17

Re: Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Indlæg af InderJoe » 04.10.2010 14:54:11

Til info for andre: En deponeringskonto med tilhørende deponeringskvittering til fordel for US kan IKKE bruges. Det skal være en anfordringsgaranti. Om der er en reel forskel på en Anfordringsgaranti og en Bankgaranti kunne de ikke svare på.

Valget er faldet på Danske bank der ville gøre det for mig gratis i oprettelse, den nærmere rente er mig pt. ubekendt. De vil dog bruge 5 arbejdsdage på at få den udarbejdet :(

Lån og spar holdt fast i de 2500 kr. i oprettelse, hvorfor jeg simpelthen har valgt at skifte min lønkonto mv. til Danske bank.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Anfordringsgaranti/Bankgaranti Pris

Indlæg af fundiver199 » 05.10.2010 09:34:54

Ja når I ikke er gift, så er din forlovede jo ikke "familie" til dig endnu, og så falder hun ikke ind under EU-rettens regler endnu. Så derfor gælder der de samme visumregler for hende som for alle mulige andre.

Løsningen på det problem havde været at gifte jer i Indien i stedet for i Danmark. Men en flybillet til Indien koster jo nok mere end en bankgaranti, så gå I nu bare videre med de planer, som I allerede har lagt.

Besvar