Blev i viet i Tyrkiet og i givet fald: har du sørget for at registrere dig som gift i Danmark?
Det bør være det første, du sørger for. Bor du i en kommune, hvor der er mange andre tyrkere, kan du sandsynligvis få det gjort uden at få oversat din Aile Cüzdani, fordi de kommunale medarbejdere så kender dem og ved, at det er vielsesattester, men når i skal søge fs vil myndighederne have en oversættelse, enten til engelsk eller til dansk (eller svensk). Endvidere kan det tænkes, at de også vil have et apostille-stempel, afhængigt af hvor længe siden det er, i blev gift (er det længe siden vil de have det). Både apostille og oversættelse kan klares enten i Tyrkiet, hvis det er din kone, der har den originale vielsesattest, eller i DK via den tyrkiske ambassade i København. Du kan læse her, hvad en apostille er:
http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/ ... postillen/ - husk, at det er tyrkiske myndigheder, der skal sætte apostille på tyrkiske dokumenter.
Gå ind på
http://www.uhdigm.adalet.gov.tr/ og vælg Apostil Şehri Veren Makamlar, der står alle byer, som har apostille-kontorer. Du kan komme ud for, at de kræver at du får udstedt et nyt dokument, da det som hovedregel højst må være 3 mdr. gammelt.
Når du er registreret i DK som gift, vil denne oplysning automatisk gå videre til de svenske myndigheder, når du flytter derover og søger om svensk personnummer.
I kan søge fs til Sverige fra Tyrkiet, hvis du flytter først, men hvis planen er at bruge EU-reglerne til at få opholdskort og derefter flytte tilbage til DK efter at have sørget for at etablere et 'reelt ophold' (husk at samle bevis for mindst 3 mdr.s ophold, lejekontrakt, huslejekvitteringer, svensk bankkonto, pendlerkort, svensk taletidskort/abonnement, mv.), så er det ligemeget om din kone kommer til DK først. Der skal i vælge den løsning, hvor i hurtigst kan være sammen, hvis det er væsentligt, ellers vil jeg råde jer til at hun kommer til Sverige først.
Hvis du har en bolig i Sverige, kan hun lige så godt komme dertil på et fs-visum, hvorefter i søger opholdskort til hende i Sverige. Fordelen ved at søge fs-visum er, at det er gratis og skal udstedes snarest muligt (men i praksis ikke er væsentligt hurtigere end alm. visum).
Hvis i søger fs-visum til Sverige, skal din kone oplyse:
• Hvorfor hun vil til Sverige (for at slutte sig til dig)
• Hvor længe hun vil blive i Sverige (3 mdr.)(fordi det er alm. schengen-visum)
• Hvordan hun vil forsørge sig i Sverige (det sørger hendes mand = du for)
• Hvilken slags pas hun har och hvor længe det er gyldigt
• Hvor hun vil rejse hen efter besøg i Sverige (til Tyrkiet)
• Om hun har tilladelse til indrejse i det land skal til efter at have været i Sverige (ja, da det er hjemland).
Hun skal vedlægge:
• 2 pasfotos, højst 6 mdr. gamle
• blanket Bilaga D , nr 201031 (familjebilagan).
• blanket Bilaga E, referentbilagan (inbjudan)
• personbevis med rubrikken "inbjudan" for den, der inviterer (dig).
andre dokumenter, som ambassaden kan kræve (dem, du selv har nævnt)"
+ ansøgning om schengen visa
Hvis i søger til DK behøver i IKKE skrive at hun vil rejse til Sverige - hun må jo rejse hvor som helst i Schengen i gyldighedsperioden. HUSK endelig at skrive under på, at du forsørger hende i visumperioden!!