Sammenligning af EU-regler og de svenske nationale regler

[Adi]

mht eu-regler , så står der på migrationsverkets hjemme side følgende :

If your family member has the right of residence in Sweden as a student you must also enclose:

* an assurance that you have sufficient funds for the support of your family members
* documented proof that you have comprehensive health insurance that is valid in Sweden for all family members.

The residence card is sent to your address in Sweden.

Dvs. at hun ikke automatisk har ret til gratis sygesikring i Sverige, men at jeg skal have et privat forsikring, som dækker for hende. Hvorfor siger I anderledes ?

[skaanebo]

Det er korrekt, at hvis du var studerende i Sverige, og hvis I søgte efter EU-regler, så skulle din kone tegne en sygeforsikring. Men du er IKKE studerende i Sverige, du er studerende i Danmark, da du jo er indskrevet ved DTU og ikke ved nogen svensk uddannelsesinstitution. Det betyder, at du er person med tilstrækkelige midler i Sverige, når vi taler EU-sprog. Der er altså forskel.

Og med hensyn til en returbillet, er amerikanere så ikke visumfrie i Storbritannien? I så fald kunne det jo være tilstrækkeligt, at din kone fremviser en billet videre til Storbritannien i stedet for en returbillet til USA, hvis ellers det kan betale sig at købe en enkeltbillet. Storbritannien er jo uden for Schengen-området.

Ang. rådighedsbeløbet, så er der ikke nogen fast beløbsgrænse i hverken Sverige eller i Danmark. De 6000 SEK er således en tommelfingerregel. Kravet er som sådan blot, at I ikke må ligge værtslandet til last, og derfor siger man normalt, at man skal råde over et beløb, der mindst svarer til laveste sociale ydelse. I Danmark er den laveste sociale ydelse starthjælp, hvilket vistnok er omkring 9-10.000 DKK for et par før skat. Så her kan du sikkert slippe af sted med at råde over meget mindre, end du kan i Sverige. Der er altså ikke noget krav om, at du skal råde over mindst 6000 DKK om måneden, når alle faste udgifter er betalt i Danmark.

Når vi taler om sociale ydelser, så er det fx sådan noget som kontanthjælp, starthjælp og revalidering i Danmark. Og i Sverige fx försörjningsstöd og introduktionsersättning. Men det er ikke boligstøtte, ikke uddannelsesstøtte og ikke dagpenge fra en a-kasse.

En ansøgning efter de nationale svenske regler tager normalt 3-6 måneder. Først kaldes din kone til et interview på ambassaden eller konsulatet, som så sender papirerne videre til Migrationsverket. Første hurdle er at få en tid til et interview på ambassaden. Dernæst selve sagsbehandlingen hos Migrationsverket. Men normalt tager det altså ikke mere end 6 måneder. For nogle år siden tog det derimod i gennemsnit op imod 12 måneder, men Migrationsverket har opprioriteret området, så ventetiden nu er blevet menneskelig.

[skaanebo]

De europæiske regler er hurtigere, og giver hende samme rettigheder mht. skole og sygesikring, men de stiller et økonomisk krav til mig, som jeg på nuværende tidspunkt kan klare uden problemer, men man ved aldrig hvad fremtiden bringer. Hvad hvis jeg i en periode mister mit job og ikke har de ( 6000 DKK) til rådighed? Ville den økonomiske krav være opfyldt, hvis mine forældre stillede en garanti, at de ville kunne forsørge os økonomisk i den periode ?

Kan I komme i tanke om nogle situationer hvor hun kunne miste sin opholdskort og/eller ikke få et opholdskort fra Sverige til Danmark?

Problemerne vil kun opstå, hvis I kommer i den situation, at I bliver nødt til at søge om sociale ydelser fra kommunen. Du kan som dansker naturligvis ikke blive smidt ud af Danmark (men hvis du har boet lang tid i udlandet forinden, kan du havne på den laveste ydelse, starthjælp). Din kone vil derimod kunne få inddraget sit danske opholdskort, hvis hun vurderes at udgøre en urimelig byrde for værtslandet. Det kunne fx være, hvis hun er så uheldig at blive invalideret og uarbejdsdygtig og ikke har nogen form for forsikring til at klare sig økonomisk.

Med hensyn til at flytte fra Sverige til Danmark ved brug af EU-retten, så er det forholdsvis enkelt: Du skal dokumentere, at du har boet og opholdt dig reelt i Sverige igennem mindst 10 uger, og at du i denne periode ikke har modtaget nogen sociale ydelser i Sverige, samt at din kone har sluttet sig til dig, mens du boede i Sverige.

[fundiver199]

I praksis er det meget få danskere, som oplever, at det giver anledning til problemer at skulle leve op til det forsørgelseskrav, der stilles ved ophold efter EU-reglerne. Så med mindre I direkte sigter efter at leve af svensk bistandshjælp, så er det efter min opfattelse ikke noget væsenligt problem.

For det første er det 6.000 SEK og ikke 6.000 DKK, der skal være til overs efter skat og faste udgifter. For det andet får du dobbelt bundfradrag i skatten, når du er gift, og din kone ikke tjener noget. For det tredje må der ikke kræves højere indtægt end den laveste sociale ydelse i det pågældende land, så i Danmark er kravet ikke 6.000 SEK efter skat og faste udgifter men et beløb svarende til starthjælpen = cirka 10.000 DKK før skat. For det fjerde kan studielån naturligvis også bruges til at opfylde kravet, da kravet alene har til formål at beskytte de sociale systemer imod urimelig belastning. Og for det femte er det jo, som tidligere skrevet, ikke sådan, at der sidder nogen i tide og utide og holder øje med jeres økonomi.

Når din kone først har fået opholdskort, så er der ingen, der interesserer sig for jeres økonomi, med mindre I søger om bistandshjælp, eller din kone søger om tidsubegrænset opholdskort efter 5 år. I så fald vil man til den tid bede om at se årsopgørelser fra de sidste 5 år for at kontrollere, om din kone har ernæret sig på lovlig vis eller f.eks. ved sort arbejde eller narkohandel.

Hvis I skulle bo i USA, så var I jo også nødt til at finde noget arbejde og tjene nogle penge, som I kunne leve af, så jeg kan ikke se, hvorfor der er nogen grund til at gøre det til noget stort problem, at det forholder sig på samme måde, hvis I skal bo i Sverige eller Danmark efter EU-reglerne.

Bistandhjælp er jo sådan set kun tænkt til dem, der ikke kan klare sig på anden måde, og som ingeniørstuderende hører du så absolut ikke til i den målgruppe. Og skulle der tilstøde sygdom e.l. jamen så er I jo netop berettiget til hjælp på lige fod med alle andre borgere i Sverige eller Danmark.

Det er kun egentlig misbrug af de sociale systemer, som EU-reglerne tillader medlemslandene at skride ind over for.

[fundiver199]

Som en tilføjelse er Sverige mig bekendt det eneste vestlige land, som ikke stiller noget forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Alle andre europæiske lande samt USA, Canada, Australien og New Zeeland stiller mig bekendt et sådant krav under den ene eller anden form.

Så også af den grund kan jeg ikke se, hvorfor det skal gøres til et stort problem, at der findes et lignende krav i EU-reglerne. Som sagt betyder det jo bare, at Sverige har en ret (men ikke nogen pligt) til at skride ind over for "social turisme", hvor f.eks. folk fra storbyer i fattige europæiske lande flytter til Sverige med det specifikke formål at opnå ret til svenske sociale ydelser, hvilket måske er mere attraktivt end at bo i et slumkvarter i Bukarest.

Det er sådan set kun det, det hele handler om, og intet andet. Og de sidste 2 år har vi i ÆUG forum ikke hørt om en eneste dansker, hvis ægtefælle blev nægtet ophold i Sverige af økonomiske grunde.

Svenskerne ved vel også godt, at hvis de giver afslag på en ansøgning efter EU-reglerne, eller udviser en danske statsborgers ægtefælle, så kommer de efter al sandsynlighed blot til at behandle en ansøgning efter deres nationale regler i stedet.

Så så længe Sverige ikke har et forsørgelseskrav i deres nationale regler, så kan de jo heller ikke effektivt håndhæve det forsørgelseskrav, som EU-reglerne giver mulighed for at stille, overfor danske eller andre nordiske statsborgere.

[Adi]

Jeg vil lige sige tusind tak for jeres hjælp og tålmodighed med at besvare alle mine spørgsmål

Nu forstår jeg tingene meget bedre!
Det ender med at vi følger EU-reglerne, så vi kan være sammen hurtigere og starte vores liv sammen.

Mange mange tak

[fundiver199]

Det var så lidt

Med fare for at forvirre dig igen, så er der dog en enkelt fordel ved de svenske regler, som vi vist har glemt at nævne. Nemlig at din kones opholdstilladelse kan gøres tidsubegrænset allerede efter 2 år i Sverige i stedet for 5.

Personligt er det dog ikke noget, som jeg ville lægge stor vægt på, idet EU-reglerne også beskytter din kone imod udvisning efter en evt. skilsmisse eller dit eventuelle dødsfald efter højest 3 år i Sverige. Så reelt er det kun et enkelt år, der er forskellen her, og forhåbentlig er du jo både så ung, sund og rask, at det nok skulle være muligt for dig at holde dig i live i 3 år

[skaanebo]

Som en tilføjelse er Sverige mig bekendt det eneste vestlige land, som ikke stiller noget forsørgelseskrav ved familiesammenføring. Alle andre europæiske lande samt USA, Canada, Australien og New Zeeland stiller mig bekendt et sådant krav under den ene eller anden form.

Belgien har i hvert fald tidligere haft tilsvarende åben indvandring for familiemedlemmer til i Belgien bosatte personer, men jeg ved ikke, om Belgien stadig ikke stiller nogen krav af den art. I øvrigt stiller Sverige nu også krav til både bolig og økonomi for familiesammenføring til såkaldte tredjelandsborgere, dvs., hvor referenten i Sverige hverken er svensk, nordisk, EU- eller EØS-borger. Disse krav blev indført i april i år og har tidligere været drøftet her på forum.

[fundiver199]

Din kone vil derimod kunne få inddraget sit danske opholdskort, hvis hun vurderes at udgøre en urimelig byrde for værtslandet. Det kunne fx være, hvis hun er så uheldig at blive invalideret og uarbejdsdygtig og ikke har nogen form for forsikring til at klare sig økonomisk.

Og dette vil jo så igen kun kunne blive aktuelt, hvis ali heller ikke tjener penge, så han kan forsørge sin kone. Og hvis konen virkelig er blevet invalideret, så hun ikke kan arbejde, så kan hun naturligvis søge og opnå førtidspension (evt. i form af brøkpension) på lige fod med en dansker.

Forskellen vil derfor alene bestå i, at modtagelse af bistandshjælp i perioden indtil førtidspensionen bevilges kan bringe opholdskortet i fare. Men igen er dette jo kun aktuelt, hvis ali heller ikke har indtægt. En dansker, som er blevet syg, kan således heller ikke få bistandhjælp, hvis hun har en ægtefælle, som tjener penge og kan forsørge hende.

Desuden skal der jo foretages en helhedsvurdering, før nogen kan erklæres for at være "en urimelig byrde". Og her må det jo klart spille ind, om behovet for sociale ydelser er delvis selvforskyldt eller tværtimod helt uforskyldt, fordi det skyldes sygdom, foruden at man også skal tage hensyn til varigheden af opholdet.

Det er således helt sikkert ikke intentionen i EU-reglerne, at EU-borgere eller deres familiemedlemmer skal udvises, bare fordi de bliver syge. Intentionen er, som tidligere skrevet, alene at forhindre "social turisme". Og hvis nogle EU-lande begynder at fortolke reglerne på en mere restriktiv måde, så får de formentlig kommissionen på nakken.

[skaanebo]

idet EU-reglerne også beskytter din kone imod udvisning efter en evt. skilsmisse eller dit eventuelle dødsfald efter højest 3 år i Sverige.

Jeg har personligt kendskab til en filippiner, der er gift med en dansker i Malmö, der nu har anmodet om separation. Parret har været gift i 2 år og boet 2 år i Sverige. Filippineren har som følge af separationen fået inddraget sit opholdskort og har fået beskikket en advokat af Migrationsverket. Filippineren står med andre ord til at blive afvist fra Sverige, såfremt der ikke kan påvises nogen grunde til, at filippineren kan få en opholdstilladelse efter national svensk lovgivning. Det kunne fx være som følge af arbejde, et nyt parforhold, eller studier i Sverige. Så der er med andre ord et håb. Men det er i hvert fald en ubehagelig situation at havne i, ikke alene at skulle igennem en skilsmisse, men også vide, at når skilsmissen er bevilget, står man med en enkeltbillet i hånden hjem til der, hvor man kommer fra. Den situation ville parret kunne have undgået, hvis de i stedet havde benyttet nationale regler, hvor filippineren jo ville have opnået at få PUT, inden parret gik fra hinanden efter 2 år.

[fundiver199]

Belgien har i hvert fald tidligere haft tilsvarende åben indvandring for familiemedlemmer til i Belgien bosatte personer, men jeg ved ikke, om Belgien stadig ikke stiller nogen krav af den art.

Det er muligt, at Belgien stadig ikke har et forsørgelseskrav. Må indrømme at min viden om de europæiske landes politik på området mest stammer fra en rapport fra Migrationsverket, som du selv linkede til, og hvis indhold var, at forsørgelseskrav og boligkrav i en eller anden form var normen i de andre europæiske lande.

Den canadiske politik på området har jeg til gengæld sat mig ret grundigt ind i. Og den er for så vidt ekstrem åben, f.eks. kan man også hente forældre og andre familiemedlemmer til Canada, og alle opholdstilladelser er tidsubegrænsede med det samme. Men der stilles dog et forsørgelseskrav, som har form af, at den i Canada bosiddende skal skrive under på at ville "sponsorere" sit familiemedlem i de første 3 år. Og det skal så selvfølgelig kunne dokumenteres via årsopgørelse og lønsedler, at indtægten rækker til det.

I starten af oktober er der en konference i Holland for organisationer som ÆUG, så formentlig bliver vi snart en del klogere på, hvilken politik der egentlig føres på området i andre europæiske lande. Men der er vist næppe nogen tvivl om, at Danmark og Sverige ligger i hver sin ende af spektret.

[fundiver199]

Den situation ville parret kunne have undgået, hvis de i stedet havde benyttet nationale regler, hvor filippineren jo ville have opnået at få PUT, inden parret gik fra hinanden efter 2 år.

Ja det er korrekt, men jeg synes nu stadig ikke, at forskellen mellem 2 og 3 år er så afgørende endda. Det skal jo også ses i forhold til, at flytningen til Sverige måske må udskydes med op til ½ år, hvis der skal søges efter de svenske regler.

Men det er naturligvis altid surt, hvis forholdet går i stykker, inden tidsubegrænset opholdstilladelse er opnået, uanset om det så er efter 2, 3, 4, 5, 7 eller 38 år. De 38 år kan blive relevant i Danmark om cirka 30 år, hvis reglerne ikke laves om, da nogle jo aldrig vil kunne opfylde de nye pointkrav, som nu stilles efter de nationale regler.

Her må man jo spørge sig selv, om de danske politikere virkelig mener det alvorligt. Men det gør de åbenbart, indtil de evt. kommer på andre tanker, eller vi får et andet flertal.

[skaanebo]

Hvis man vil se et eksempel på, hvor hårdt den danske regering tolker internationale konventioner og forpligtelser i forhold til vores nordiske nabolande er der et godt eksempel her på, hvordan nordiske statsborgere bliver bedt om at rejse ud af Danmark, fordi de kortvarigt må bede om socialhjælp i Danmark:

viewtopic.php?f=13&t=4916

Jeg tvivler ikke på, at den nuværende danske regering ligeledes vil vælge en restriktiv fortolkning, hvis en ægtefælle til en EU-borger skulle komme til at søge om socialhjælp i Danmark. For nylig har vi jo også set, hvordan Danmark har sendt romaer hjem på et tvivlsomt grundlag.

[fundiver199]

Enig. Den nuværende danske regering vil naturligvis tolke alting til borgerens ulempe, i hvert fald hvis denne borger er udlænding. Men så har man jo mulighed for at gå til domstolene, og sager af denne art vil i sidste ende havne hos EF-domstolen, som den danske regering ikke har nogen indflydelse på. Og hvis afgørelser den trods alt hidtil har respekteret.

[Adi]

Tak igen for jeres hjælp !

Jeg har lige to små spørgsmål, som jeg glemte at stille

1) Skal jeg registrere mit ægteskab i Sverige inden min kone ankommer eller kan det gøres på samme dag, som vi ansøger et opholdskort til hende.

2) Hvor kan jeg henvende mig til mht. sprogundervisning samt studier i Sverige ? Og er der nogen af, som kender noget til hvordan det foregår i Sverige ?

Spørgsmål 1 er nok vigtigere end spørgsmål 2

MVH Adi