Skilsmisse - Efter ophold via EU-reglerne..

[mehrdad]

Kones og mit forhold har desværre set bedre tider og vi har overvejet at gå fra hinanden.

Hvordan ville det hænge sammen med hendes opholdstilladelse som hun fik via EU-reglerne for snart 2 år siden?

Hun går til dansk undervisning, men ellers laver hun ikke andet i landet pt. - Hun skal jo lære sproget at kende først.

Vil hun blive smit ud af landet eller vil hun få lov at blive? - Hvordan skal vi forholde os? Jeg synes jeg har læst noget om at efter 3 år kan hun ikke smides på porten? Eller hvordan?

Jeg takker og bukker på forhånd.

[fundiver199]

Det er rigtigt, at hvis I har været gift i mindst 3 år og heraf har boet i Danmark de sidste 12 måneder før skilsmissen, så bevarer din kone sin ret til ophold på et individuelt grundlag.

Men det er da trist at høre, at det ikke går godt mellem jer. Og måske er der endnu tid til at prøve at få tingene til at fungere. F.eks. ved at sætte jer ned og snakke åbent om, hvad det er for nogle forventninger, I hver især har haft, og hvor disse forventninger måske er blevet skuffede.

Hvis I begge eller en af jer har haft en forventning om, at din kone skulle arbejde, kan det jo f.eks. være, at det hele kommer til at gå meget bedre, hvis hun finder sig et job. Og så er det måske kommunens jobkonsulent, I skal kontakte, og ikke en skilsmisseadvokat. Med de nye regler, som trådte i kraft i foråret, kan ægtefælleforsørgede bede om, at kommunen giver dem et beskæftigelsesrettet tilbud, også selvom de hverken modtager starthjælp, introduktionsydelse eller bistandshjælp.

Der findes også gode parterapeuter, som I kan kontakte, hvis jeres problemer handler om andre ting end, at din kone går rundt og keder sig, og/eller at du er træt af at skulle slæbe alle pengene hjem.

[mehrdad]

Hej fundiver.

Hvilke nye regler er det du taler om mht. at få et beskæftigelsesrettet tilbud fra kommunen? Er det et krav vi kan gøre brug af?

Altså, så skal kommunen tilbyde et job til min kone eller hvordan?

[fundiver199]

Jeg taler om de beskæftigelsesrettede tilbud, som hele tiden har været indeholdt i Integrationsloven, men hvor det tidligere var frivilligt for kommunerne, om de ville give disse tilbud til ægtefællesammenførte, der ikke modtager offentlige ydelser.

Det er det ikke længere efter en lovændring, som blev vedtaget i foråret i.f.m. det såkaldte "serviceeftersyn." Nu hedder det i stedet, at kommunen skal give disse tilbud, hvis den arbejdsløse ægtefællesammenførte selv beder om det. Med mindre det i den konkrete situation åbenlyst ikke vil forbedre chancerne for at komme i arbejde.

Der er kort sagt tale om nogle af de samme tilbud, som man giver til arbejdsløse danskere efter et stykke tids ledighed, hvis de modtager dagpenge eller bistandshjælp. Og formålet er det samme, nemlig at øge personens chancer for bagefter at finde sig et almindeligt ustøttet job. F.eks. ved at få noget erfaring at skrive på CV´et, få nogle kontakter og måske gøre et så godt indtryk det sted, hvor man kommer hen, at det ender med en almindelig ansættelse.

Den nye lov hedder lov nr. 571 om ændring af Integrationsloven og forskellige andre love:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=132119

De forskellige mulige tilbud er beskrevet i Integrationslovens §23:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=114165

§ 23. Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettigede til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om

1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,

2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og

3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.

Stk. 2. Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination.

Stk. 3. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter §§ 23 a-23 c.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold.

Stk. 7. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.

.......................

Det, som er ændret med lov nr. 571, er ordlyden af Stk. 5, hvor det altså ikke længere blot hedder, at kommunerne "kan" give disse tilbud til f.eks. din kone.

[fundiver199]

Formålet med lovændringen er naturligvis, at man gerne vil have endnu flere udlændinge i arbejde i Danmark. Og i den forbindelse har man altså erkendt, at der hidtil har været et "hul" i det, man kalder den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Hvis jeg som A-kasse forsikret dansker bliver arbejdsløs, er jeg således - selv efter mange år på arbejdsmarkedet - både berettiget og forpligtet til diverse former for aktivering, som skal sikre, at jeg ikke bliver langtidsledig.

Men ægtefælleforsørgede udlændinge har hidtil fået lov til at sejle deres egen sø, for de fik jo ikke nogen offentlig ydelse. Og det er så det, man nu meget fornuftigt har lavet om.

Essensen af det hele er således, at kommunens jobkonsulent skal gøre lige så meget for at hjælpe din kone ind på arbejdsmarkedet, som han i forvejen gør for at hjælpe en bistandsklient eller en ledig dagpengemodtager med at komme i gang igen.

[Lowlife]

Dette gælder vel nok også for dem som er under de danskeregler, er det ligefrrem også noget udlændingen modtager en eller anden for ydelse altså betaling for?

[fundiver199]

Det kommer an på hvilken af de tre ordninger, der er tale om.

Bliver man ansat med løntilskud (typisk i 6 måneder), så får man løn af sin arbejdsgiver. Er der tale om en offentlig arbejdsgiver, så får man dog ikke mere end dagpengesatsen, men til gengæld er arbejdstiden så også mindre end 37 timer om ugen.

Virksomhedspraktik er et kortere (typisk 4 uger) ophold i en virksomhed, hvor man ikke får løn. Ledige, som modtager dagpenge eller bistandshjælp, bliver til gengæld ikke trukket for de timer, hvor de arbejder for virksomheden.

Vejledning og opkvalicifering må være kurser, som afholdes af kommunen eller andre aktører, og dem får man selvfølgelig ikke penge for at deltage i. Men f.eks. et jobsøgningskursus kan jo hjælpe en med at finde et job, hvor man så kommer til at tjene penge, eller måske står man lige og mangler èn eller anden dansk certificering, der er mange muligheder.

Hvad der kan være relevant for den enkelte afhænger jo helt af vedkommendes uddannelse, kvalifikationer, erfaring og jobønsker m.m. Så man må tage en snak med kommunens jobkonsulent og i fællesskab finde frem til, hvad der skal til for, at netop en selv (eller ens ægtefælle) kommer i arbejde.

Generelt kan man dog sige, at en jobkonsulent nok vil være mere villig til at hjælpe, jo mere man selv har tænkt tingene igennem og har en ide om, hvad man gerne vil. Så det skader helt sikkert ikke at have tænkt dette lidt igennem, før man beder om en samtale med en jobkonsulent.

[mehrdad]

fundiver, nu du skriver at hvis vi har være gift i 3 år og boet i landet i de sidste 12 måneder så bevarer min kone sin ret til ophold på et individuelt grundlag, er det så noget der sker per automatik eller hvordan?

En helt anden ting er, er det før skilsmissen eller før separationen ? Altså kan vi søge om at blive separeret også først skilles efter 1 år, så vi er kommet ud over de 3 års ægteskab så hun kan bibeholde sin opholdstilladelse ? Når man er separeret er man vel stadigvæk gift rent teknisk ikke også?

[skaanebo]

Spørgsmålet er vel, om I vil opretholde et samliv, selv når I er separeret? De fleste, der separeres, flytter jo fra hinanden, men hvis I bliver boende sammen, så har I jo stadig et samliv.

At man er gift, men ikke bor sammen, er nemlig ikke tilstrækkeligt, da opholdskortet jo er givet med henblik på, at man kan opretholde et liv sammen.

[mehrdad]

Så, så længe vi bliver boende er det ok vi bliver separeret ? Det er intet problem for os at blive boende sammen - Da det er meget synd hvis hun mister sin opholdstilladelse.

[skaanebo]

Rådfør jer med en jurist for at få et juridisk holdbart svar

[mh1]

NEJ mehrdad, i kan ikke blive separeret OG blive boende sammen. En separation bortfalder, hvis ægtefællerne enten fortsætter eller genoptager samlivet. Samliv, som er nok til at begrunde opholdstilladelse, er også nok til at en separation enten ikke kan bevilges eller bortfalder.

Det er kun i de tilfælde, hvor det er svært at finde en ny bolig, at myndighederne accepterer at man ikke flytter fra hinanden så snart blækket er tørt på separationsbevillingen. I sådanne tilfælde (når man fx bor i København eller Århus, hvor det er ret svært at finde bolig med kort varsel), kan man godt blive boende på samme adresse i op til nogle måneder.

Der er nogle ganske få tilfælde, hvor ægtefæller har kunnet godtgøre at de har ophævet samlivet, selv om de er blevet boende på samme adresse længere tid - de havde indrettet boligen i to adskilte lejligheder. Men med sådan en ordning har man altså heller ikke det samliv, der begrunder en opholdstilladelse.

[fundiver199]

Faktisk er ophold efter EU-reglerne ikke betinget af, at et ægtepar bor sammen. Man kan undre sig over, at det er sådan, men det er det altså. Så hvis parret trænger til ”luft” fra hinanden, så kan de helt lovligt flytte hver til sit, de må bare ikke indgive skilsmissebegæ-ring. Og det betyder jo så bl.a., at de stadig vil have gensidig forsørgelsespligt, og at de ikke kan blive gift med en anden. Mehrdad vil til gengæld ikke længere kunne overtage sin kones ubenyttede bundfradrag, hvis de ikke længere har fælles bopæl, så nogen billig løs-ning er det langt fra.

Og ja det med de tre års ægteskab og 12 måneders ophold er en klart beskrevet regel i opholdsdirektivet, så det er ikke åbent for for-tolkninger af nogen art. Det hedder dog, at inden en sådan opholdstilladelse bliver gjort tidsubegrænset, der skal 3. lands borgeren op-fylde de grundlæggende betingelser for ret til ophold, d.v.s. være selvforsørgende. Men hvad man så vil gøre, hvis dette ikke er tilfældet efter 5 års ophold, det ved jeg i grunden ikke.