INdvandringsprøven

[mh1]

@ maXjolt: så sandt, så sandt. På mit første begynderkursus i tyrkisk var der en engelsk kvinde, tyrkisk gift gennem 10 år, havde boet i Tyrkiet 3 år. Hun var end ikke nået til at kunne gå på indkøb i andet end selvbetjeningsbutikker, og opgav kurset efter den første uge.

Hvis man ikke har haft megen skolegang, er genert og/eller vant til at andre klarer tingene for en, kan det være meget svært at motivere sig selv. Men det er utroligt, så meget det forandrer måden (de fleste) folk tager imod en, at man gør et forsøg på at tale landets sprog.

[fundiver199]

Problemet er, at vidensdelen af prøven vil kræve et højere niveau end A1 minus. Her vil spørgsmålene f.eks. kunne lyde: ”I Danmark har vi indskrænket monarki. Forklar hvad det betyder”. Og det skal man så kunne – på dansk. Ok eksemplet er nok overdrevet, og jeg ved ikke, hvad vidensspørgsmålene præcis kommer til at gå ud på eller hvor svære de vil være.

Men jeg gætter på, at hvis ikke mindst 40-50% dumper til prøven, så går der ikke ret lang tid, før Dansk Folkeparti kræver, at den skal gøres sværere. Det forløb så vi f.eks. også med indfødsretsprøven. Og det kan jo være, at regeringen denne gang har valgt at komme den situation i forkøbet ved fra start af at lave en prøve, som er svær nok til at tilfredsstille Dansk Folkepartis ønske om, at den skal forhindre folk i at flytte til Danmark. For det er jo selvfølgelig det, der er det primære formål med prøven, uanset hvordan politikernes spindoktorer forsøger at pakke det ind i fine ord om integration og kvindefrigørelse og alt muligt andet sludder og vrøvl.

Så jeg ville da absolut foretrække at spare min ægtefælle og mig selv for denne komplet overflødige og unødvendige prøve. Og ifølge Dansk Flygtningehjælp kræver det normalt 3 måneders undervisning at nå op på A1 minus, så så lavt er niveauet nok heller ikke, at det bare går ud på at kunne sige ”dav jeg heder Jørgen”.

Men lad os nu se, hvor mange der dumper, før vi trutter alt for højt i alle dommedagsbasunerne. Og det bliver vel realistisk set ikke før et pænt stykke ind i 2011, at vi overhovedet kan begynde at danne os et overblik over det.

[mh1]

@ fundiver, du har nok ret i, at videns-delen vil kræve at man kan dansk på et forholdsvis højt niveau - men heldigvis er der jo forskel på at læse og at tale et sprog, det første er ubetinget lettere end det andet, forudsat naturligvis at man er vant til noget der ligner vores alfabet.

Men tror du, eller ved du, at videns-delen ikke er en 'multiple-choice' prøve? De er jo alt andet lige betydeligt nemmere at hente point i, og indfødsretsprøven er jo multiple-choice.

[fundiver199]

Der bliver ikke tale om multiple-choice men om mundtlig samtale med en båndoptager, måske koblet til et TV. Båndoptageren afspiller så et spørgsmål, hvorefter eksaminanten skal svare på det på dansk. Bagefter skal en censor så lytte til båndoptagelsen og vurdere, om der er svaret tilfredsstillende. Officielt siger man, at denne prøveform skal sikre, at også analfabeter kan bestå prøven. Men det vil jeg nu se, før jeg tror på det.

[mh1]

Høøøøøh, det skal da være analfabeter med en perfekt mnemoteknik, der skal kunne klare sådan en prøve
men ok, der findes da sikkert personer, der er i stand til at tilegne sig både fremmedsprog og viden om fremmede kulturer uden samtidig at kunne tilegne sig læsefærdighed ...

[maXjolt]

Det virker mildest talt bare en anelse molbo-agtigt, at "kun" kræve et A1 minus niveau til en oral sproglig prøve, hvorefter man vender sig om og forventer at folk kan forstå, endsige svare på, en prøve om samfundsstruktur/etc PÅ DANSK, som alt andet lige vil foregå på et højere niveau end A1 minus

[fundiver199]

Meningen med kommunikationsdelen er vel, at folk skal kunne klare dagligdags situationer som at spørge om vej og købe brød hos bageren. Man kan så spørge sig selv, hvorfor vidensdelen absolut også skal foregå på dansk, når den nødvendige niveau i dansk dermed bliver højere end det, som man skal bruge for at spørge om vej eller købe brød hos bageren?

Det har ÆUG også gjort, og svaret fra Integrationsministeriet var, at det ville være helt uoverkommeligt at udforme videnspørgsmålene og finde censorer, der kunne bedømme prøven på alle de sprog, som ansøgerne taler. Og hvis man udvalgte nogle enkelte sprog som f.eks. engelsk, så ville det være urimeligt over for dem, som ikke taler de sprog.

Personligt finder jeg argumentet mærkeligt, når man officielt siger, at formålet med prøven er at lette integrationen og ikke at holde nogen ude. For så burde det vigtige jo være, at folk er i stand til at spørge om vej, og at de ved hvad indskrænket monarki er, og ikke at alle skal have lige svært ved at bestå prøven.

Hvis man skal tage politikernes egen argumentation for prøven alvorligt, burde man kunne tage videndelen på et hvilket som helst sprog, som det er praktisk muligt at udbyde den på, og kommunikationsdelen burde man valgfrit kunne tage på dansk, engelsk og måske også tysk. Det er således absolut muligt at spørge om vej og købe brød hos bageren på engelsk, og specielt i Sønderjylland også på tysk.

Men det vil man altså ikke give folk lov til, og hvordan mon det kan være? Jeg kan ikke nå frem til anden konklusion end, at årsagen må være, at prøvens egentlige formål er at gøre det så svært at få opholdstilladelse, at nogle par helt opgiver det.

Denne mistanke bestyrkes af, at man skal have boet ikke mindre end 5 år i Danmark og bestået prøve i Dansk 2 for at blive fritaget for ”indvandrings”prøven, såfremt man søger familiesammenføring. Det er der-imod f.eks. ikke nok til at blive fritaget for prøven, at man har været au-pair hos en dansk familie i 18 måne-der eller har læst 2 år på en dansk uddannelse.

Og endelig bestyrkes mistanken af, at EL foreslog, at man skulle tilbyde danskundervisning til dem, der skal op til prøven, men det blev ligeledes fejet af bordet. Ifølge regeringen er det vigtige ved prøven således, at det skal signaleres til ansøgerne, at der forventes noget af dem i Danmark. Så derfor kan der naturligvis ikke være tale om, at man kan tilbyde nogen form for hjælp til at klare prøven.

Denne holdning gik også igen, da man et par måneder senere indførte det nye pointsystem for tidsubegræn-set ophold. Dette pointsystem indebærer bl.a. et ufravigeligt krav om 2½ års fuldtidsarbejde inden for de sidste 3 år. Hvilket bl.a. betyder, at førtidspensionister aldrig kan få tidsubegrænset opholdstilladelse. På et spørgsmål fra SF´s Astrid Krag om, hvorvidt dette virkelig var regeringens hensigt, svarede Birthe Rønn Hornbæk, at det var regeringens opfattelse, at ingen udlændinge burde opgives.

Skal jeg være helt ærlig, så fatter jeg ikke, at nogen frivilligt vælger at søge efter de danske regler og dermed underkaste sig de danske politikeres luner, hvis de har blot den mindste mulighed for at søge efter EU-reglerne.

I de par år, hvor jeg har været aktiv i ÆUG, har jeg i hvert fald set og hørt mere end rigeligt til, at jeg totalt har mistet enhver form for tillid, jeg på noget tidspunkt måtte have haft til de danske politikere. Jeg betragter dem som værende fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde, og derfor ser jeg ingen anden løsning end at sætte hårdt imod hårdt og gøre krav på sine rettigheder som EU-borger.

[krikris]

Bravo fundiver! Jeg deler Fundivers opfattelse og min mand er her ifølge Eu-retten efter et ca 20 ugers ophold i Sverige. Mine 2 særbørn blev i Danmark den en hos min ex mand, den anden valgte at bo hos sine bedste forældre og de har ikke lidt overlast tværtimod har det gjort dem begge meget bevidste om dansk udlændinge politik tros deres unge alder

[Joos]

Fundiver.. Brugte du selv EU-reglerne da i søgte om sammenføring, eller er det på vegne af 'alle os andre' du er harm?

[fundiver199]

@Joos

Vi har ikke søgt endnu, men når/hvis vi gør det, bliver det helt sikkert efter EU-reglerne. Jeg vil heller ikke udelukke, at vi kunne finde på bare at blive i Sverige i stedet for at vende tilbage til Danmark.

[Maja1987]

Mig og min mand skal søge om familiesammenføring efter de danske regler her til december hvor jeg er de krævede 23½ nu ser jeg at prøven træder i kraft 1. oktober. Det er ikke muligt for os at søge sidst i septermber selvom jeg først bliver 23½ til december?

[fundiver199]

Nej I kan tidligst søge, når du er fyldt 23½. Ellers er der jo også EU-reglerne, hvis du foretager en reel flytning til et af vores nabolande.

[Maja1987]

Det har jeg jo prøvet boede i Tyskland i 3 måneder for at min mand kunne få afslag på visa. Så det må blive de danske regler nu så må han jo bare bestå den prøve.

Tænkte på når vi søger skal jeg skrive om jeg har opholdt min andre steder end danmark i mere end en måned ud over Tyrkiet har jeg jo boet i Tyskland i de 3 måneder man skal skrive hvorfor, der er det vel helt fint at skrive for forsøge at få min mand til Tyskland så vi kunne være sammen der?

[fundiver199]

Hvis du var registreret som fraflyttet i det danske folkeregister i de 3 måneder, hvor du boede i Tyskland, så skal du naturligvis skrive det på som et udlandsophold i den rubrik, der handler om tilknytningskravet.

Jeg ville som årsag angive "grænsependler".

Det, som US skal have, er jo ikke en roman, hvor du fortæller om hele din livshistorie, og alle de overvejelser, du har haft igennem tiderne, men blot et kortfattet overblik.

Alternativt til "grænsependler" kunne f.eks. være "arbejde", "ferie", "studier" eller "udstationering for dansk arbejdsgiver".

M.h.t. ansøgninger efter EU-reglerne, så går de som regel nemmere, hvis man faktisk flytter og ikke nøjes med at flytte sin adresse

Og hvis man faktisk er flyttet, så må man jo altså bare bide tænderne sammen og tage kampen op imod i dette tilfælde de tyske myndigheder, i stedet for at acceptere afslag, som er i strid med reglerne.

Det kan så være, at man ikke kommer tilbage til Danmark efter 3 måneder, men så må det jo tage den tid, det tager. Et af ÆUG`s medlemmer har netop fået sin kone til Tyskland efter en 8 måneder lang kamp med de tyske udlændingemyndigheder og ambassaden i hendes hjemland.

[maXjolt]

Jeg vil sige, at jeg personligt valgte den danske model pga. det integrationsforløb, som det var min opfattelse at min kone ville kunne drage nytte af.

Det viste sig så bare at bestå af gratis dansk-undervisning, men jeg vil da sige, at lige så snart den er overstået - og vi har fået hvad vi kan af den danske stat - er det ikke usandsynligt, at vi finder på at flytte til sverige en tid for ligesom at få en pause,,,

Jeg synes ganske enkelt, at den usikkerhed man byder vores mænd/koner i form af begrænsninger på tidsubegrænset ophold er usmagelig

Det får mig til at tænke på, er der nogen der har nogen ide om, om statsborgerskab bare kræver permanent lovligt ophold i lander (f.eks. eu opholdskort efter 5 år ?) eller det SKAL være dansk opholdstilladelse ?