Gift med Amerikaner - under 24aar

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
jensbrinch
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2010 22:21:36

Gift med Amerikaner - under 24aar

Indlæg af jensbrinch » 23.08.2010 22:28:48

Hej,

Jeg er dansk statsborger og flyttede til USA januar 2010. Jeg er gift med en amerikansk pige og vi oensker nu at flytte til Danmark.

Hun er 26 og jeg er 22. Saa jeg er nok problemet.

Vi har begge en god indkomst og en god portion penge sparet op.
Mine foraeldre er ogsaa danskere.

Vi ville oenske at flytte til Danmark indenfor en kort periode - 2-4 maaneder. Men gaar ud fra det ikke er muligt for hende at faa opholdstilaldelse?


Paa forhaand tak alle sammen!

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: Gift med Amerikaner - under 24aar

Indlæg af krikris » 24.08.2010 05:42:10

Nej da du er under 24 år har den danske regering bestemt, at du ikke er "gammel nok" til at søge om FS med din amerikanske kone. Men det skal du ikke være så ked af da du har EU reglerne som et godt alternativ,så i må bosætte jer i et andet EU land inden i flytter videre til DK.

jensbrinch
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2010 22:21:36

Re: Gift med Amerikaner - under 24aar

Indlæg af jensbrinch » 24.08.2010 06:14:04

Tak for dit hurtige svar.

Lige et par yderligere spørgsmål.
Hvor hurtigt kan hun få opholdstilladelse i eksempelvis Sverige? Hvor meget koster det? Og hvor hurtigt derefter kan vi flytte til Danmark?
Når vi så har flyttet til Danmark, kan hun blot ansøge om CPR nummer og begynde at arbejde? Og hvor lang tid vil sådan en proces tage?

Super forum herinde!!

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Gift med Amerikaner - under 24aar

Indlæg af mh1 » 24.08.2010 06:22:24

Alderen er jo noget, der retter sig med tiden - men pt er du dels et par år for ung, dels er der tilknytningskravet som du ikke opfylder og skal opfylde, når du ikke er fyldt 28. Mht det, hjælper det ikke ret meget, at dine forældre er danske, det tæller mere i det regnskab er om din ægtefælle nogen sinde har været i DK. Et enkelt turistbesøg retter dog op på det, og man kan søge om fs under det første besøg.

EU løsningen giver så mange fordele, at det vil være tosset ikke at benytte sig af det, hvis det overhovedet er praktisk muligt, og når i ikke endnu har noget hjem i DK, vil det da være helt oplagt at lægge en slagplan der går omkring ca. 3 mdrs ophold i et andet EU-land.

Efter de nye danske regler skal amerikanske statsborgere lige så vel som alle andre snart bestå en dansk- og en vidensprøve, for at kunne få fs, der skal stilles sikkerhed og er en masse krav der skal opfyldes før man kan få varig opholdstilladelse.

Efter EU reglerne er der ganske få ting, der skal opfyldes for at få en 5-årig opholdstilladelse, som efter de 5 år veksles til en permanent.

Du kan gå ind på "Jeg vil ..." øverst på siden og læse under "Familiesammenføres" og "Flytte til Sverige/Slesvig" - der gælder samme regler for at flytte til Sverige som for at flytte til ethvert andet EU- eller EØSland, så hvis fx Schweiz er mere interessant arbejds- og karrieremæssigt, så kan det også bruges.

Det koster ikke noget at få en opholdstilladelse i Sverige efter EU-reglerne, men i skal blive der mindst 3 mdr. OG når i søger angive, at i har til hensigt at blive mindst 12 mdr.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Gift med Amerikaner - under 24aar

Indlæg af fundiver199 » 24.08.2010 06:30:00

1) Din kone skal ikke have nogen opholdstilladelse i Sverige. Hun har ret til at følge med dig, når du bosætter dig i et andet EU-land. For at bekræfte denne ret skal hun have udstedt et opholdskort.

2) Det koster ingenting.

3) Det er op til jer, men hvis din kone skal have ret til ophold i Danmark efter EU-retten, skal du forinden have haft et "faktisk og reelt ophold". Og det er i hvert fald mere end 4 uger jævnfør de afgørelser, som US har offentliggjort. Omvendt er der folk, som har fået opholdskort i Danmark efter 8-10 uger i et andet EU-land. Men sæt dog farten ned og gør det sikkert i stedet for hurtigt. Det er da også trættende at ligge og flytte hele tiden, og der er meget rarere at være i Sverige end i Danmark. Så bliv der dog så længe som overhovedet muligt :wink:

4) Nej i Danmark skal din kone - helt som i Sverige - søge om et opholdskort. Når hun har fået det, kan hun få et CPR-nummer. Hun kan i princippet begynde at arbejde med det samme, men kun hvis hun faktisk har ret til ophold i Danmark. Og det kan jo være svært at vide, før US faktisk har bekræftet dette. Det kunne jo f.eks. være, at US ikke mener, at du har haft et faktisk og reelt ophold i Sverige, fordi du har været så fokuseret på at komme videre til Danmark, at det nærmest har haft karakter af en lille ferie. Eller det kunne tænkes, at din økonomi ikke er i orden.

5) Opholdskort udstedes i Danmark på højest 3 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor US har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen. D.v.s. blandt andet 3½ kg dokumentation for, at du har haft et "faktsik og reelt ophold" i Sverige.

jensbrinch
Indlæg: 3
Tilmeldt: 23.08.2010 22:21:36

Re: Gift med Amerikaner - under 24aar

Indlæg af jensbrinch » 25.08.2010 18:09:48

Tak for alle de gode svar! Det varmer meget!

Jeg har dog fundet ud af at der er en anden loesning.
Min kone har en 6 aarig MBA og har derfor muligheden for at soege om Greencard. Jeg har snakket med US og hun har mindst 110 point og derfor en meget god chance for at faa et Greencard.

Det er desuden gratis og ventetiden skulle vaere omkring 30 dage. Papirerne bliver sendt ind senere denne uge :)

Hun har alt hvad der skal til for at faa et Greencard, saa haaber vi kan faa det paa den maade!

Besvar