Brug for hjælp

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 03.08.2010 13:08:27

Hej, min udenlandske kæreste (ikke EU-borger) og jeg er kommet i en ubehagelig situation, som jeg håber, at nogen kan hjælpe mig med.

Sagen er som følger:
Sidst hun var i Danmark for at besøge mig på et turistvisum, søgte hun om et au pair visum mens hun var her. Hun fik et afslag men opholdt sig lovligt ca tre uger ud over visumets gyldighed mens vi ventede på sagens udfald.
Nu har vi så søgt et turistvisum gennem en dansk ambassade i hendes hjemland men fik et afslag pga immigrationsrisiko. Samtidig står der også at hun ikke kan få visum til Danmark til engang i 2014 fordi hun misbrugte sit turistvisum.
Derudover står der også en masse referencer til lovstof, som jeg ikke er inde i, men så vidt jeg kan forstå forhindrer denne afgørelse ikke i at søge bestemte former for opholdstilladelse. Nu kommer mine spørgsmål så:

Betyder det, at vi stadig kan søge om familiesammenføring hvis vi gifter os?

Hvis jeg flytter til Sverige for at få en opholdstilladelse til hende, vil denne afgørelse have nogen indflydelse? Så vidt jeg ved står hun ikke registeret i Schengen Information System.

Hilsen

Den forvirrede

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for hjælp

Indlæg af fundiver199 » 03.08.2010 14:02:50

Ja hvis man har søgt om en opholdstilladelse under et besøg i Danmark og fået afslag, fordi man ikke opfyldte kravene, så er der jo en indikation af forøget immigrationsrisiko, det må man sige. Jeg er dog lidt overrasket over, at din kæreste har fået karantæne, hvis hun overholdt den frist for udrejse, der blev sat i.f.m. an-søgningen om au-pair ophold.

Men det kan måske skyldes, at man har vurderet, at ansøgningen åbenlyst kun havde til hensigt at forlænge hendes visumophold med et processuelt ophold. Er man indrejst på visum med det angivne formål at besøge en kæreste, så ”lugter” det jo mildest talt meget kraftigt, at man under sit ophold pludselig finder ud af, at nu vil man gerne være au-pair.

Og det er vel det, som US så – for så vidt helt korrekt – har takseret som misbrug af muligheden for processuelt ophold og straffet med en 3-årig visumkarantæne. Så lad da dette tjene som en advarsel til andre, der kunne forestille sig en lignende ”smart” adfærd, fordi de gerne vil have noget mere tid sammen med kæresten.

Den positive nyhed er så, at en visumkarantæne ikke står i vejen for familiesammenføring hverken efter danske regler eller EU-regler. Men ægteskab bliver I jo nødt til at indgå i hendes hjemland, når hun ikke kan komme hertil på visum.

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Re: Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 07.08.2010 05:47:46

Jeg vil sige det også kom bag på os, for da hun fik forkyndet afslaget, fik vi at vide, at hun ville kunne søge visa normalt efter de der seks måneder efter udrejse men da hun så søgte visum igen og fik afslag fik hun så at vide, at hun ikke kunne få visum før engang i 2014. I brevet stod i øvrigt også, at hun i forbindelse med den der au pair ansøgning var blevet udvist af Danmark, men der stod ingen referencer til paragraffer eller noget, så er man bare udvist så snart man bliver bedt om at forlade landet af myndighederne uanset hvad man har lavet?
Jeg er selvfølgelig glad for, at det ikke har nogen betydning for familiesammenføring, men jeg er stadig lidt bekymret over, hvilken indflydelse dette vil have på vores muligheder. Hvor alvorligt skal det være sådan helt generelt før US mener, at de ikke er interesserede i at give opholdstilladelse til en udenlandsk partner? Hvis man får afslag på en opholdstilladelse, risikerer man så og at man ikke kan søge inden for en hvis periode, eller kan man søge lige så mange gange man vil indtil det lykkes?

Så vidt jeg har forstået er der en masse smuthuller og undtagelser fra reglerne osv, og jeg har også historier om udlændinge, der er blevet dømt og udvist fra Danmark, som stadig har fået opholdstilladelse, fordi at kigger mere på et samlet billede, når man vurderer og behandler opholdstilladelser. Er det korrekt?

Jeg har også hørt noget om, at hvis man er gift, findes der et "ægtefæøllevisum" som vistnok betyder, at hvis man er gift har ægtefæller krav på visum. Passer det? Og er det i så fald også omfattet af visumkarantæne?

Håber ikke jeg stillet for mange "dumme" spørgsmål men har bare fået så mange forskellige svar fra US, at jeg ikke rigtigt ved, hvad jeg skal tro på efterhånden men jeg håber stadig min kæreste og jeg har en fremtid i DK. Ellers er Sverige vel stadig en mulighed?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Brug for hjælp

Indlæg af mh1 » 07.08.2010 05:51:52

Har du prøvet selv at læse på http://www.nyidanmark.dk om visumreglerne, reglerne for fs mv.?

Der er forskellige regler for forskellige lande, derfor kan det være lidt svært at svare dig særlig præcist på dine spørgsmål. Hvis du selv orienterer dig først, kan du stille dine spørgsmål mere præcist, og få bedre svar.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for hjælp

Indlæg af fundiver199 » 07.08.2010 05:53:28

Nej man er ikke udvist, bare fordi man har fået afslag og har fået fastsat en udrejsefrist. Man er kun udvist, hvis man har været her ulovligt eller er erklæret uønsket f.eks. p.g.a. kriminalitet, og herefter bliver fuldt til flyveren af politiet. Og man vil vel normalt også få det at vide, hvis man er blevet tildelt en karantæne.

Så noget kunne måske tyde på, at der er sket en fejl i denne sag, og det var måske værd at forfølge nærmere ved at kontakte US og bede om en forklaring.

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Re: Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 07.08.2010 06:05:44

Jeg ved, at US ikke er specielt gode til at forklare sig i et sprog folk kan forstå, så jeg tror at sagsbehandleren ikke helt selv har været klar over hvad det dækkede over, og derfor har hun måske troet at man er udvist hvis man bliver bedt om at forlade landet inden for en uge eller 14 dage, hvilket min kæreste også gjorde.
Er det også kun hvis man bliver erklæreret decideret uønsket og direkte udvises at man registreres i Schengen Information System?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Brug for hjælp

Indlæg af mh1 » 07.08.2010 06:11:04

Enhver form for karantæne vil også blive registreret i Schengen-systemet. Du skrev både at der ingen henvisninger var til lovbestemmelser, og at der var en hel masse. Har du mulighed for at fortælle, hvilke henvisninger der var?
mh
Rådgiver for ÆUG

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Re: Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 07.08.2010 06:20:31

Altså der stod ikke decideret at hun var idømt visumkarantæne men der stod at hun tidligst ville kunne få visum i 2014. De eneste henvisninger der var var til paragrafer om, hvilke ting, der var undtaget denne afgørelse. Og sa stod der noget om at "du i forbindelse med et tidligere besøg i Dk er blevet udvist" men der stod ikke for hvad eller efter hvilken paragraf, så jeg tror det er en uheldig formulering hvor de i virkeligheden mente, at hun skulle forlade landet inden en bestemt dato.

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Re: Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 07.08.2010 06:24:37

Men altså der var henvisninger til overtrædelse af straffeloven eller om at hun havde opholdt sig her ulovligt, da hun har sit på det tørre der

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for hjælp

Indlæg af fundiver199 » 07.08.2010 06:25:39

Alle sagsbehandlere i US er jurister, og de plejer altså ikke at lave den slags "uheldige formuleringer". Så jeg ville skrive et pænt brev til den sagsbehandler og bede om en forklaring på, hvad hun mener med, at din kæreste er "blevet udvist".

Der må jo findes noget i US journal fra dengang, hvori der står, at hun er blevet "udvist", og det kan din kæreste så bede om aktindsigt i. Hvis hun giver dig lov til det, så kan du også bede om aktindsigt.

Du kan også scanne brevet og sende det til raadgivning@aegteskabudengraenser.dk, så kan vi forsøge at hjælpe dig med at tolke det.

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Re: Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 07.08.2010 06:58:15

Først skal jeg lige sige, at der IKKE var nogen henvisninger til hun havde overtrådt paragraffer om overtrædelse af straffeloven eller at hun havde opholdt sig ulovligt her, da jeg glemte et "ikke" før
Jeg undrer mig meget over den formulering for det var kun nævnt i en enkelt sætning og i den engelsk oversættelse er det slet ikke nævnt. Der står heller ikke noget om at hun er uønsket og der står kun hun ikke kan få visum før oktober 2014, så ikke noget med at vi ikke kan søge familiesammenføring.
En udvisning er jo også ret alvorlig, så jeg vil da tro, at vi ville få det at vide hvis det var.
Jeg ringede til US og forklarede at hun havde misbrugt sit turistvisum og fået denne straf og spurgte om vi stadig kunne søge familiesammenføring hvis vi gifter os, hvilket hun bekræftede, at det kunne man godt.

Jeg er dog stadig lidt bekymret fordi jeg ikke stoler så meget på US mere. Ser det helt håbløst ud for os i DK? Og hvad vil man sige i Sverige, hvis jeg flytter derover, og de kan se, at min kæreste har visumkarantæne i DK?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Brug for hjælp

Indlæg af mh1 » 07.08.2010 08:09:30

US kan ikke bare lave en afgørelse efter eget behag - der er næppe noget sted, hvor man følger reglerne mere nøje end netop US. Et afslag skal ALTID begrundes og der skal gives klagevejledning, derfor er der ingen grund til ikke at søge fs i DK, hvis ellers i opfylder de krav, du kan læse dig til på http://www.nyidanmark.dk

Sverige KAN tænkes at undersøge jeres sag nøje, fordi de ikke ønsker at få pro-forma indvandrere - de har lov til at give afslag på fs, hvis det er åbenlyst at ansøgere overhovedet ikke har tænkt sig at etablere sig i Sverige, men bare bruge det som transitland. Derfor skal en evt. Sverigesløsning udføres omhyggeligt, så der ikke kan rejses tvivl om, at jeres plan har været bosættelse i Sverige. Som fundiver skriver på en anden tråd, så bør man i hvert fald blive boende i Sverige i mindst 12 uger, og gerne sørge for at få det svenske opholdskort, før man returnerer til DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for hjælp

Indlæg af fundiver199 » 07.08.2010 15:33:20

Det er rigtigt, at man godt kan søge og få opholdstilladelse, selvom man har visumkarantæne. Men da en visumkarantæne stadig forhindrer jer i bl.a. at gifte jer i Danmark, så mener jeg stadig, at du bør undersøge det nærmere, om det virkelig er rigtigt, at din kæreste har fået en sådan, og i givet fald med hvilken begrundelse.

For hun er jo, ifølge det du beskriver, IKKE blevet "udvist" af Danmark. Fulgte der ikke en klagevejledning med det afslag, som din kæreste fik? I så fald kan I jo klage og skrive, at afgørelsen efter jeres opfattelse er forkert, fordi det er ukorrekt, at din kæreste er blevet udvist. Så skal US redegøre over for Integrationsministeriet, at det virkelig er rigtigt, at din kæreste er blevet udvist, når det nu er det, de bruger som begrundelse. Og kan de ikke det, så bliver de formentlig bedt om at genoptage ansøgningen.

Jeg må indrømme, at jeg er meget nysgerrig efter at se, hvordan sådan et brev ser ud, så du vil gøre ÆUG´s rådgivning en tjeneste, hvis du scanner det og sender det til os, så vi kan få lov til at kigge på det.

BlackDragon
Indlæg: 17
Tilmeldt: 03.08.2010 12:31:59

Re: Brug for hjælp

Indlæg af BlackDragon » 08.08.2010 04:47:20

I det brev hun har fået står der, at hun efter udlændingelovens paragraf fire 4c ikke ville kunne få visa i en periode på op til fem år hvis hun afleverer en ansøgning som au pair i Danmark, og så står der at hun derfor på dette grundlag får afslag på visum og at hun tidligst vil kunne få et visum til oktober 2014.
Det står så i papiret, at ansøgninger om familiesammenføringer var undtaget for denne afgørelse og jeg fik også dette bekræftet af en ansat i US.
Jeg har kigget på US's hjemmeside og der ser lidt ud som at udvisning betyder noget i retning at man mister sit lovlige opholdsgrundlag her.
I hvert fald fremgår det ikke, at hun er decideret uønsket i Danmark eller har fået et indrejseforbud.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Brug for hjælp

Indlæg af fundiver199 » 08.08.2010 07:23:17

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0 ... ?id=126407

Det kræver godt nok nærmest en juridisk embedseksamen at forstå denne del af Udlændingeloven, men så vidt jeg kan stave mig frem til i §4 og §9, så er det rigtigt, at en ansøgning om au-pair ophold ikke er blandt de "typer", som man kan søge om i Danmark uden automatisk at få en 5-årig visumkarantæne.

Det er derfor helt korrekt, at din kæreste for at undgå en 5-årig visumkarantæne skulle have rejst hjem og have søgt om sit au-pair ophold fra sit hjemland. Så havde hun ikke fået nogen karantæne.

Det er derfor også helt korrekt, at din kæreste hverken er "udvist" eller erklæret uønsket eller forhindret i at søge om andre former for opholdstilladelse. Hun kan bare ikke få et visum i 5 år som "straf" for, at hun under sit sidste visumophold valgte at søge om et au-pair ophold.

I bund og grund en mærkelig regel, for hvorfor nægter man så ikke bare at tage imod en ansøgning om au-pair ophold i København og henviser din kæreste til at aflevere den på en dansk ambassade?

Det er jo nærmest kafkask lovgivning det her.

Besvar