Mulighed efter EU's regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Eduan88
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.06.2010 16:53:18

Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Eduan88 » 17.06.2010 17:09:18

Jeg er sammen med en honduriansk pige, og vi har planer om at blive gift snart.

Jeg har læst en del her om vores muligheder for at bo permanent i danmark.

Er dette en mulighed: Vi bliver gift og flytter vha. Eu's regler til spanien (eller et andet eu-land) hvor jeg læser mit udlandssemester i ca 5-6 måneder. Og derefter søger vi tilbage til danmark?
Umiddelbart kan jeg ikke se noget galt?
Det er efter smuthullet om Eu's regler?

Hvad skulle jeg evt være opmærksom på?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 18.06.2010 02:51:44

Den plan du skitserer her, kan du/I sagtens gennemføre. Du skal blot være opmærksom på, om du opfylder de spanske betingelser til forsørgelseskrav. Dem må du prøve at undersøge nærmere.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Eduan88
Indlæg: 13
Tilmeldt: 17.06.2010 16:53:18

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Eduan88 » 18.06.2010 18:17:42

Jeg har nogle yderlige spørgsmål efter at have gennemlæst siden.

1. Hvad er et opholdskort? Og hvor søges dette?

2. Når vi gifte rejser til et andet Eu-land kan jeg opfylde forsørgelseskravet vha. en erklæring da jeg er studerende? Dette kommer vil an på hvilket land, hvor kan jeg finde bestemmelser om de enkeltes landes regler?

3. Når vi efter Eu's regler flytter tilbage til Danmark, skal jeg råde over "tilstrækkelige midler", hvad vil dette præcist sige? Og skal der stadig betales garanti til kommunen?

4. Jeg er studerende når vi flytter tilbage til Danmark, vil dette betyde at min kone ikke vil kunne søge SU i fremtiden? Eller har det kun indflydelse indtil jeg får et fast arbejde.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 18.06.2010 21:15:17

1. Det er EU-udgaven af en opholdstilladelse. Den søges hos Udlændingeservice. Du kan hente ansøgningspakken EU/FA1 på www.nyidanmark.dk eller hente det enten hos det lokale politi eller i Udlændingeservice i Ryesgade i København.

2. Dem må du søge oplysninger om på det pågældende lands udlændingemyndigheders hjemmeside. Eller kontakte landets ambassade.

3. Nej, der skal ikke stilles nogen form for bankgaranti, når man søger efter EU-retten. For det vil være en hindring for den fri bevægelighed. Tilstrækkelige midler er en elastik, dvs. der findes ingen fast formel. Men du skal have likvide midler nok til at holde tag over hovedet og brød på bordet.

4. Sålænge du studerer, kan din partner ikke også gøre det, når I benytter jer af EU-retten.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af mh1 » 19.06.2010 06:53:15

Lige for at præcisere: din ægtefælle kan godt studere, men kan ikke få SU og skal måske endog betale mellem 50 og 100tusinde kr/år i studieafgift.

Uanset om man er dansk gift eller ej er der dog muligheder for udvekslingsstipendier mv., men det kræver jo at man søger dem, inden man flytter til DK.
mh
Rådgiver for ÆUG

Besiktas
Indlæg: 280
Tilmeldt: 16.03.2010 10:43:40

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Besiktas » 19.06.2010 18:13:10

Hej mh,

Det vil sige hvis nu min kone får opholdskort i Sverige så kan hun ikke tage en uddannelse i for eksempel Danmark og få SU samtidig?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 20.06.2010 09:18:35

Det er dig, der har den traktatfæstede ret til fri bevægelighed, ikke din partner. Derfor kan hun slet ikke bo i Sverige på opholdskort og studere i Danmark. Men hun kan muligvis studere i Sverige.

Hvis I så midt i det hele beslutter at flytte tilbage til Danmark, skal hun senest på flyttedatoen opgive studiet i Sverige og søge optagelse på samme kursus på dansk læreanstalt efter sin ankomst hertil.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besiktas
Indlæg: 280
Tilmeldt: 16.03.2010 10:43:40

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Besiktas » 20.06.2010 11:46:11

Det vil sige min kone kan ikke studere i Danmark hvis hun har opholdskort i Sverige?

Men, det kan hun godt i Sverige? Kn sgu ikke huske om de har SU der? Og bliver det betragtet som overførselsindkomst?

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af skaanebo » 20.06.2010 12:06:26

Din Kone kan studere gratis i Sverige, men hun kan kun få svensk studiestøtte, hvis du er arbejdstager i Sverige.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3464
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Kim P. Nyberg » 20.06.2010 13:25:21

Besiktas skrev:Det vil sige min kone kan ikke studere i Danmark hvis hun har opholdskort i Sverige?
Præcis.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Besiktas
Indlæg: 280
Tilmeldt: 16.03.2010 10:43:40

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af Besiktas » 20.06.2010 19:13:52

Det kan jeg ikke helt forstå. Der er der mange udenlandske studerende rundt omkring på de forskellige institutioner i Danmark?

Det vil sige min kone for eksempel ikke kan tage en sosu uddannelse med elevløn?

Medmindre jeg flytter tilbage til Danmark?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Mulighed efter EU's regler

Indlæg af fundiver199 » 21.06.2010 09:20:43

mh skrev:Lige for at præcisere: din ægtefælle kan godt studere, men kan ikke få SU og skal måske endog betale mellem 50 og 100tusinde kr/år i studieafgift.
Med et opholdskort i Danmark efter EU-reglerne kan Eduan88 ægtefælle studere på lige vilkår med danske statsborgere. Der skal altså ikke i den situation betales studieafgift ud over, hvad danske statsborgere også skal betale. Derimod er det rigtigt, at Eduan88 ægtefælle kun vil være berettiget til at modtage SU, hvis Eduan88 selv er arbejdstager i Danmark. Lige netop på dette punkt er der altså en fordel at få opholdstilla-delse efter Danmarks nationale regler.
Besiktas skrev:Det kan jeg ikke helt forstå. Der er der mange udenlandske studerende rundt omkring på de forskellige institutioner i Danmark?
Ja men de har bopæl i Danmark og opholdstilladelse som studerende efter Danmarks nationale regler. En sådan opholdstilladelse indebærer bl.a., at man skal betale undervisningsafgift (som mh er inde på), og desu-den er der regler for, hvor mange timers erhvervsarbejde man må have ved siden af studierne. En studie-opholdstilladelse giver derfor på ingen måde de samme rettigheder som en opholdstilladelse som familiesammenført efter hverken danske regler eller EU-regler.
mh skrev:Det vil sige min kone for eksempel ikke kan tage en sosu uddannelse med elevløn?
Nej ikke så længe I bor i Sverige, og hun ikke er blevet svensk statsborger. I den situation må hun i stedet tage en tilsvarende uddannelse i Sverige. Det har hun ret til på lige fod med en svensker. Men svensk ud-dannelsesstøtte (som desuden kun er det halve af den danske), det kan hun kun få, hvis du selv er arbejds-tager i Sverige.

Når din kone engang er blevet færdig med sin uddannelse, må hun desuden kun arbejde i det land, hvor I bor. Først i det øjeblik, hun er blevet svensk eller dansk statsborger, vil hun have samme mulighed for at slå sig ned som grænsependler, som en svensk eller dansk statsborger har.

Der er således mange ting, som skal tænkes igennem, før man beslutter sig til, om man vil blive i Sverige igennem mange år – måske endda for livet – eller nøjes med de mindst 10 uger, som er nødvendig for at aktivere sit EU-borgerskab.

Besvar