Stinepigen skrev:Jeg tænker at han måske bliver afvist når han søger turistvisum hvis han allerede ER gift med mig - Eller hvordan?
Nej sådan hænger det ikke sammen. Nærmest tværtimod faktisk. Når en visumansøgning behandles, så vejer man nemlig hensynet til den person, som søger visum, samt den person, som han/hun evt. skal besøge, op imod hensynet til samfundets interesser.
Og da der er større velfærdsmæssige interesser forbundet med at kunne besøge sin ægtefælle end sin kæreste (som man jo har et meget løsere og mere uforpligtende forhold til), så er det faktisk
nemmere at få visum til at besøge en ægtefælle end at besøge en kæreste.
Desuden er immigrationsrisikoen ikke nødvendigvis større, fordi man er gift. Er man ikke gift, så kan man gifte sig under sit ophold i Danmark og herefter søge om familiesammenføring. Så at ansøger er ugift garanterer på ingen måde, at der ikke havner en ansøgning om FS på US´s bord, når vedkommende først er ankommet til Danmark.
Og omvendt er det nok sådan, at der er større risiko for, at en ugift visumansøger vil søge om asyl eller ”forsvinde” i Schengen, end at en visumansøger, som er gift med en person, der allerede bor i Schengen, laver det samme nummer.
Og det er så bl.a. derfor, at ansøgere fra asyllandene kan få visum til at besøge deres ægtefælle i Danmark, men ikke til at besøge deres kæreste.
Man kan også sige det sådan, at ved at gifte sig så beviser man forholdets seriøsitet, og derfor har myndighederne ikke så mange yderligere spørgsmål, når man søger om visum.