Stinepigen skrev:Hvis vi bosætter os i Tyskland, hvor lang tid kan vi så regne med der går før vi kan komme tilbage til Danmark igen?
Tommelfingerreglen er stadig 10 uger, som det er forklaret under ”jeg vil… flytte til Sverige/Schlesvig”.
Stinepigen skrev:Kan vi i det hele taget vende tilbage til Danmark når jeg har været på kontanthjælp eller bortfalder den lov når man bosætter sig i Tyskland?
Der er ikke nogen lov, der ”bortfalder”, fordi du har boet i Tyskland. Men til gengæld får din mand mulighed for at søge opholdstilladelse i Danmark efter EU-rettens regler om fri bevægelighed, hvor der gælder nogle helt andre krav og betingelser, end hvis han søger opholdstilladelse efter Udlændingelovens §9.
Har du læst ”jeg vil…. familiesammenføres” for nylig? Teksten er netop blevet opdateret og indeholder nu også en gennemgang af, hvilke forskellige regelsæt, man kan søge opholdstilladelse efter, hvis man gerne vil bo i Danmark sammen med sin ægtefælle/partner, samt hvilke fordele og ulemper der er ved at søge efter EU-rettens regler kontra Udlændingelovens §9.
Stinepigen skrev:Hvis nu vi vælger at flytte til Tyskland har det så nogen betydning i forhold til tilknyt-ningskravet senere hen hvis jeg lader mine børn bo hos deres far i den periode vi er i Tyskland?
Det ved jeg ikke. Men spørgsmålet er jo også kun relevant, hvis din mand senere ønsker at søge opholdstilladelse i Danmark efter Udlændingelovens §9. Og hvis I har boet sammen i Tyskland, så er det jo på mange måder mere oplagt, at han i stedet søger opholdstilladelse i Danmark efter EU-rettens regler. Ellers vil I jo f.eks. stadig blive ramt af reglen i Udlændingelovens §9 om, at du ikke må have modtaget kontanthjælp i 3 år, før din mand får sin opholdstilladelse.
Stinepigen skrev:Kan man i værste fald få afslag på at vende tilbage til Danmark hvis man har boet sammen 10 uger i Tyskland?
Ja hvis man ikke opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter hverken EU-rettens regler eller Ud-lændingelovens §9, så kan man naturligvis få afslag. Hvad angår EU-rettens regler, så kunne det f.eks. tænkes, at du ikke har haft et ”faktisk og reelt ophold” i Tyskland, at din mand ikke har søgt om opholdskort i naturlig forlængelse af jeres flytning til Danmark, eller at du tjener for lidt til at forsørge ham. Du kan læse mere om familiesammenføring efter EU-reglerne til danske statsborgere på nyidanmark hjemmesiden samt i indlægget ”ofte stillede spørgsmål” her i forum.