Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Kajka
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.05.2010 09:52:16
Geografisk sted: Sønderjylland

Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af Kajka » 03.06.2010 18:38:17

Jeg har hørt at man kan omgå reglerne om FS når ægtefællen fra tredjeland har haft lovlig arbejde i andet EU land i 14 dage.

Er der nogen der ved om det passer?

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3515
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af Kim P. Nyberg » 04.06.2010 03:43:50

For et par dage siden var jeg til et informationsmøde i Århus, hvor Udlændingeservice fortalte om de forskellige regelsæt. Michael Bernbom, som er ekspert på EU-området fortalte, at længden af opholdet i gæstelandet er en af flere faktorer som indgår i den samlede vurdering. Man kan derfor ikke sige, at fordi man har været i gæstelandet i x antal dage eller uger, så er døren til fs efter EU-retten åbnet på vid gab.

De krav der stilles i forhold til forsørgelse, stilles overfor EU-borgeren (dig). Din ægtefælle er i den sammenhæng irrelevant. Han kan kaste sig i hængekøjen uden at foretage sig en brik, hvis det var det, han havde lyst til. Spørgsmålet er derfor ikke, om han har arbejdet, men om du kan tilvejebringe midler til livets opretholdelse for dig selv og din lille familie.

Så svaret på dit spørgsmål lyder således: Om - og eventuelt hvor længe - din mand har arbejdet, interesserer ikke US. De kigger på dig.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

Kajka
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.05.2010 09:52:16
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af Kajka » 04.06.2010 09:36:58

Hej Kim,
Tak for dit svar.
Det er godt at kunne efterprøve her på forum nogle rygter man har hørt for at bekræfte om de er sande eller falske. Så ved man hvad man skal forholde sig til.
Takfor hjælpen!
Mvh
Kajka

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af fundiver199 » 04.06.2010 10:03:50

Kære Kajka

Det er ikke ægtefællen fra et 3. land (land uden for EU), som skal have arbejdet i et EU-land. Det er den danske ægtefælle, som skal have boet i et andet EU-land end Danmark. Du kan læse mere under ”jeg vil.. flytte til Sverige/Schlesvig” samt i forum ”EU-regler”, hvortil jeg har flyttet dit indlæg. Læs f.eks. indlægget ”ofte stillede spørgsmål”. Læs også teksten på www.nyidanmark.dk om familiesammenføring efter EU-reglerne til danske statsborgere.

Kajka
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.05.2010 09:52:16
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af Kajka » 04.06.2010 13:49:08

Hej,
Det er ikke det jeg spørger om :D

Det er netop en rygte jeg gerne vil have be-/afkræftet.
Rygten går ud på at hvis en ægtefælle fra tredjeland får et arbejde i et andet EU land så kan han/hun familliesammenføres med sin ægtefælle i Danmark. Den danske ægtefælle skal slet ikke røre sig fra Danmark.
Dvs. at hvis ægtefællen fra tredjeland går greencard eller lign i Tyskland og arbejder der et stykke tid så har han/hun ret til bruge EU regler og blive FS med sin danske ægtefælle bare på baggrud af at vedkommende har haft et arbejde i et EU land.
Jeg tor ikke på at det er sand, men vil spørge for sikkerheds skyld :)
Mvh
Kajka

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af fundiver199 » 04.06.2010 13:56:01

Det tætteste, som vi kommer på det, du spørger om, det er nok, at der eksisterer en form for ret til fri bevægelighed for personer, som har opholdstilladelse i et EU-land. Denne ordning deltager Danmark imidlertid ikke i p.g.a. vores forbehold.

Hvis en person er berettiget til fri bevægelighed over landegrænserne i EU, er det desuden ikke nogen forudsætning, at han/hun har en ægtefælle i det EU-land, som han/hun flytter til. I så fald er retten knyttet til personen selv, og det er derfor misvisende at tale om "familiesammenføring".

Men det er altså rigtigt nok, at en opholdstilladelse i et EU-land kan benyttes til at flytte til et andet EU-land, blot ikke til Danmark. De nærmere betingelser herfor og om det f.eks. er nok, at man har boet og arbejdet 2 uger i det EU-land, hvor man fik opholdstilladelsen, eller om opholdstilladelsen måske ligefrem skal være gjort tidsubegrænset, før man kan flytte, det ved jeg dog ikke.

Kajka
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.05.2010 09:52:16
Geografisk sted: Sønderjylland

Re: Kan man få FS- ægtefællen har haft arbejde i andet EU land?

Indlæg af Kajka » 05.06.2010 09:30:54

Hej fundiver199,
Tusind tak for dit svar! Det er netop det jeg gerne vil have svar på.
Nu er jeg blevet klogere.
Mvh
Kajka

Besvar