Infomødet i Århus 2. juni 2010

[Kim P. Nyberg]

Jeg er lige kommet hjem fra et velbesøgt informationsmøde i Det Regionale Netværk, som Udlændingeservice står bag.

I mange tråde her i forum, kan man læse, at hvis man har boet mindst 10 uger i et andet EU/EØS-land, så kan man familiesammenføres i Danmark efter EU-retten. Den tolkning mener US kun er delvist rigtigt.

Uanset hvilken erhvervsstatus man har, er de 10 uger ikke en udløsende faktor i sig selv, men indgår i vurderingen sammen med en række andre faktorer. De mindst 10 uger er i øvrigt kun noget der indgår i vurderingen i forhold til arbejdstagere.

[krikris]

Ja formodentlig er der nu politisk set alle sejl til at lukke EU regel hullet, selvom det jo er fuldt lovligt for en EU borger at bo i et land og arbejde i et andet. Holdningen er nok at 10 uger ikke skal være nok, hvis man f.eks er selvforsørgende
Måske skal DK snart for EU domstolen igen, med sine underlige fortolkninger af EU derektivet

[skaanebo]

Er der nogen, der kender til nogen konkrete afgørelser, hvor US har sagt, at 10 uger eller mere ikke har været tilstrækkeligt?

Med den form for kreativ statistik, de fører i US, kan de jo også sagtens være kreative i deres formuleringer til offentligheden, uden at det nødvendigvis har noget som helst konkret indhold.

[Kim P. Nyberg]

Det der gør, at de er hoppet lidt væk fra 10 ugers reglen, er EU-dommene over Tyskland sidste år, hvor en EU-borger blev fyret fra sit job i gæstelandet inden de 10 uger var gået, fordi virksomheden gik nedenom. Jeg husker ikke detaljerne i den anden dom ved samme lejlighed lige på stående fod, men de domme har gjort, at US nu foretager en mere grundig individuel behandling af de enkelte sager.

Det betyder ikke nødvendigvis, at sager syltes. For nogle er en håndfuld uger måske nok, mens det for andres vedkommende måske kræver en del flere uger.

Desværre var tidsplanen skredet så meget, at Michael Bernbom, som er Udlændingeservices EU-ekspert, ikke nåede at fortælle, hvad de andre kriterier kunne være. Men det lå meget klart i luften, at hvis eneste beskæftigelse er at nyde solens stråler på en svensk varanda eller at dase i en hængekøje på Mallorca, så må man nok belave sig på at skulle være der i 40 uger eller mere, hvis man vil gøre sig håb om FS efter EU-retten i Danmark. Har man derimod været flittig på en eller anden måde, så bliver man naturligvis belønnet.

[skaanebo]

Man skal sikkert søge om aktindsigt for at finde ud af, om US overhovedet på noget tidspunkt har givet afslag til nogen ansøgere, der har boet i et andet EU- eller EØS-land i mindst 10 uger, men jeg har svært ved at tro, at der findes en eneste sådan sag.

Fra ministerens side har det hele tiden lydt, at man ikke kunne sætte nogen tidsmæssige rammer for, hvornår man ville være omfattet af EU-retten eller ej, så det er der jo ikke noget nyt i. Det nye ville være, hvis US rent faktisk har givet afslag på en ansøgning, hvor danskeren har opholdt sig i et andet EU- eller EØS-land i mindst 10 uger.

Naturligvis skal man som ansøger ikke skrive, at man har holdt ferie 10 uger i Spanien eller på en fransk tropeø, man skal jo som minimum have forsøgt at etablere sig som en almindelig borger i det pågældende land ved fx at søge arbejde.

Men hvis US ikke har givet afslag til nogen ansøgere, der har opholdt sig mindst 10 uger i et andet EU- eller EØS-land, så er det jo tomme floskler, når man til offentligheden siger noget andet. Der kan naturligvis være givet afslag til ansøgere, der har opholdt sig i et andet land i mindst 10 uger, af andre grunde: Fx at man ikke har kunnet dokumentere sit ophold tilstrækkeligt, eller at man ikke har kunnet dokumentere, at man har været selvforsørgende i perioden, eller at man ikke har kunnet dokumentere, at ægtefællen har sluttet sig til den pågældende dansker, mens danskeren opholdt sig i det andet land, osv., osv., men det vil i så fald jo netop være et eksempel på den kreative måde, man formulerer sig i US, for det har i så fald intet i sig selv at gøre med længden af danskerens ophold i det andet land.

[fundiver199]

Jeg er enig med skaanebo. Der er rigtig meget politik i det her, og US og ministeriet har aldrig sagt, at de 10 uger var nogen fast "regel". Så der er intet nyt i, at de fastholder, at man ikke kan opsætte noget bestemt tal for, hvor længe man skal have boet i et andet EU-land for at have haft et "faktisk og reelt ophold". EU-rettens regler tillader heller ikke at opsætte sådanne faste krav, så US har sådan set ikke andet valg end at melde ud, som de gør.

Samtidig passer det dog givetvis også politikerne fantastisk godt, at der hersker så megen usikkerhed som muligt, da det kan afholde folk fra at benytte sig af deres rettigheder.

Og der er altså grænser for, hvor ”individuelt” man kan vurdere et ophold for f.eks. en grænsependler eller en førtidspensionist, da der ikke må praktiseres vilkårlighed i sagsbehandlingen. Så i praksis må US formodes at have nogle interne retningslinier for opholdets varighed, som offentligheden bare ikke kan få indsigt i.

Og det er så derfor, at vi i ÆUG siden efteråret 2008 har skåret igennem og sagt til folk, at 10 uger efter vores opfattelse med sikkerhed er nok til, at man har haft et "faktisk og reelt ophold", hvis man vel at mærke opfylder de forskellige betingelser.

Og så længe man ikke kan finde nogle afgørelser i databasen, som taler imod denne formodning, så vil jeg fastholde, at der stadig er tale om en nyttig og brugbar tommelfingerregel, som folk er langt bedre tjent med end bare at få at vide, at "det er en individuel vurdering fra sag til sag".

Men det er da rigtigt, at man ikke med sikkerhed kan sige, at 10 uger er nok og f.eks. 9 uger ikke nok. Der hersker en reel usikkerhed om, hvor langt ned man kan tillade sig at gå.

Det eneste, som vi reelt kan holde os til, det er de offentliggjorte afgørelser i databasen. Og her er der givet afslag til folk, hvis danske ægtefæller havde arbejdet 2-4 uger i et andet EU-land, men tillladelse til en person, hvis danske ægtefælle havde været jobsøgende i Sverige i 8-9 uger.

[Kim P. Nyberg]

Det er korrekt, at de aldrig har sagt, at det er en fast regel med de 10 uger, men på den anden side skal vi ikke længere tilbage end til informationsmødet i Herning 2. april 2009 (der ligger en tråd her på forum med referat fra mødet), hvor Michael Bernbom faktisk siger, at de 10 uger kan bruges som tommelfingerregel. Og det er lige præcis dét, han nu er gået væk fra, bl.a. på grund af dommene mod Tyskland.

På mødet blev der fra tilhørerne spurgt til boligkrav efter EU-retten, hvortil Bernbom svarede med et stort bredt smil:

"Vil du have den korte version? Der findes ikke noget boligkrav i EU-retten. Punktum."

Citat slut.

Den lange version gik ud på, at nogle lande, som f.eks Sverige, har en slags folkeregister, mens Storbritannien stort set ikke har noget som helst. Derfor må man dokumenterer sit faktiske ophold i de enkelte lande på anden vis. Jo mere, jo bedre.