Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
EMO
Indlæg: 8
Tilmeldt: 27.05.2010 16:27:32

Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af EMO » 27.05.2010 16:51:52

Jeg håber, der er nogle der kan komme med nogle ideer, for jeg er ved at løbe sur i, hvordan reglerne egentlig er.

Min dejlige polske kone kommer til Danmark i juli. Hun har opgivet alt i sit hjemland, fordi hun satser på en fremtid sammen med mig.

Og så vidt jeg har forstået, kan hun opholde sig i Danmark i op til 6 måneder, mens hun søger arbejde.

Problemet er jo bare, at det ikke er så let at finde et arbejde - især når man ikke taler sproget, men kun taler polsk.

Og sprogundervisning kan man jo kun få, hvis man selv betaler, så længe man ikke har et opholdsbevis.

Og opholdsbeviset kan hun jo først få, når hun har arbejde.

Så det hele bider jo sig selv lidt i halen!

Er der nogen der er klar over, om der stilles nogen krav til det arbejde, man skal have for at få beviset. Jeg tænker på antal timer, løn etc.

Og hvordan vil myndighederne stille sig, hvis jeg f.eks. opretter et firma, eksempelvis inden for hjemmeservice, og ansætter hende?

Familiesammenføring er udelukket, da jeg ikke er i stand til at stille bankgaranti, og løsningen med f.eks. at flytte til Sverige er jeg heller ikke så interesseret i, men det kunne jo blive en sidste udvej. Så vidt jeg har forstået kan man vist godt flytte til Sverige og stadig pendle til sit arbejde i Danmark (hvilket vil give mig 5 timers daglig transporttid).

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3476
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af Kim P. Nyberg » 27.05.2010 21:47:37

Der er en fejl i det du skriver. Der stilles IKKE betingelse om arbejde for at få et opholdskort eller registreringsbevis. Registreringsbevis søger man om, når man selv er statsborger i et medlemsland.

Hun skal senest 3 måneder efter sin ankomst melde sig til Statsforvaltningen i den politiske region, hvori hun ønsker at bosætte sig. Når hun melder sig, skriver hun en ansøgning om registreringsbevis. Den har myndighederne seks måneder til at behandle. Straks hun har afleveret ansøgningen, har hun ret til at søge og påtage sig arbejde. Om en arbejdsgiver så vil give hende et job i mellemtiden indtil registreringsbeviset faktisk er hende i hænde, er en helt anden sag.

Idet hun selv er EU-borger (Polen er jo også fuldgyldig medlem af EU), kan I sagtens familiesammenføres uden du behøver tage omvejen over Sverige først. For med EU-retten i hånden kan danske myndigheder nemlig ikke stille krav om bankgaranti af nogen art. Men hun skal kunne dokumenterer, at hun kan klare sig selv i den første stykke tid hun er her i landet. Og som EU-borger har hun direkte rettigheder i henhold til traktaterne, direktiver, forordninger og afgørelser fra EF-Domstolen. Fuldstændig ligesom dig og mig. Så du behøver ikke flytte dig nogen steder hen for at få ønsket om familiesammenføring opfyldt. Det er bare noget I gør.
Senest rettet af Kim P. Nyberg 27.05.2010 22:27:00, rettet i alt 3 gange.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af fundiver199 » 27.05.2010 21:59:37

Din kone kan også få en opholdstilladelse som "person med tilstrækkelige midler", hvis hun råder over et beløb svarende til starthjælpen hver måned (cirka 5.000 DKK før skat).

Og da I er gift, så kunne de penge jo passende komme fra dig, hvis du har lidt til overs på budgettet. Man kan således også råde over "tilstrækkelige midler" ved, at nogen forpligter sig til at understøtte en økonomisk.

Du skal så bare være klar over, at hvis I laver en sådan kontrakt, så får du nok en økonomisk forpligtelse over for din kone, som rækker ud over de almindelige skilsmisseregler.

Alternativt kan sagen formentlig klares ved, at hun fremviser en bankkonto med cirka 100.000 DKK, når hun søger om opholdskort.

EMO
Indlæg: 8
Tilmeldt: 27.05.2010 16:27:32

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af EMO » 27.05.2010 22:24:38

Jeg sidder lige og kigger på ansøgningsskemaet, som jeg lige har printet ud.

Og jeg kan se, at EU-opholdsdokumentet bl.a. kan udstedes på grundlag af lønnet beskæftigelse. At man også kan få det på andet grundlag er ikke relevant i dette tilfælde. Beskæftigelseskravet er det eneste, der er nogen sandsynlighed for kan blive opfyldt.

Problemet er, at hun IKKE kan dokumentere, at hun kan klare sig selv økonomisk.

Og opholdsdokumentet er jo vigtigt, da det jo er forudsætningen for, at hun kan få et CPR-nummer.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3476
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af Kim P. Nyberg » 27.05.2010 22:45:11

Hvad har hun, der KAN bruges? Her tænker jeg på udskrifter fra bank (kontoudtog), lønsedler fra arbejdsgiver i hjemlandet, en slagtet sparegris etc? Tænk alt igennem, der overhovedet KAN bruges.

Såfremt du kan opfylde de krav der stilles i forhold til at etablere en virksomhed, så kan du naturligvis sagtens benytte dig af den model, så hun kan komme i gang. Hendes løn må dog ikke være af marginal karaktér, men skal være på et plan hun kan leve af. EF-Domstolen har ved tidligere lejligheder afgjort, at det er marginal karaktér, hvis arbejdstiden er på under 10-12 timer om ugen i mindst 10 uger.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

EMO
Indlæg: 8
Tilmeldt: 27.05.2010 16:27:32

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af EMO » 28.05.2010 06:08:20

Foreløbig tak for oplysningerne.

Har jeg forstået det korrekt, at hvis jeg afgiver en erklæring om, at jeg vil forsørge hende (hvilket jeg jo forøvrigt alligevel er forpligtet til i henhold til ægteskabslovgivningen), så vil det være tilstrækkeligt?

Jeg mener også at have hørt noget om, at hun skal være omfattet af en sygeforsikring, indtil opholdsbeviset udstedes, men jeg går ud fra, at det blå EU-bevis er nok?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af fundiver199 » 28.05.2010 07:09:20

EMO skrev:Har jeg forstået det korrekt, at hvis jeg afgiver en erklæring om, at jeg vil forsørge hende, så vil det være tilstrækkeligt?
Ja men du skal nok nævne et bestemt beløb i erklæringen, som jo så pasende kan svare til starthjælpen.

Men måske kunne I starte med at se, om din kone kan finde et job i Danmark, og så bare have den anden mulighed i baghånden, hvis de på et tidspunkt begynder at tale om, at nu skal hun altså forlade Danmark.

10 uger arbejde i 10-12 timer om ugen er nok til, at hun er blevet til en arbejdstager og bevarer den status i mindst 6 måneder.
EMO skrev:hvilket jeg jo forøvrigt alligevel er forpligtet til i henhold til ægteskabslovgivningen
Forpligtelsen vil være mere vidtgående, idet den også vil gælde, selvom I bliver skilt. Forpligtelsen skal således gælde, sålænge hun bor i Danmark og kun har midlertidig opholdstilladelse, d.v.s. i indtil 5 år.

Konkret vil det betyde, at såfremt I bliver skilt inden, der er gået 5 år, så kan du komme til at betale cirka 5.000 kroner om måneden til din ekskone, som hun eller kunne have fået fra et dansk bistandskontor, hvis hun vel at mærke stadig ikke selv har nogen indtægt.

Det er nok en god ide at få en advokat til at kigge på det, inden I afleverer en sådan erklæring til Statsforvaltningen, og at diskutere fordele og ulemper igennem med ham.

Jeg har aldrig hørt om nogen, der har klaret sagen på den måde, men som reglerne er, så må det være en mulighed.

EMO
Indlæg: 8
Tilmeldt: 27.05.2010 16:27:32

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af EMO » 28.05.2010 11:51:20

fundiver199 skrev:Men måske kunne I starte med at se, om din kone kan finde et job i Danmark, og så bare have den anden mulighed i baghånden, hvis de på et tidspunkt begynder at tale om, at nu skal hun altså forlade Danmark.

10 uger arbejde i 10-12 timer om ugen er nok til, at hun er blevet til en arbejdstager og bevarer den status i mindst 6 måneder.
Ja, det ville nok være den bedste løsning. Men også svært at finde arbejde i Danmark, når man ikke kan dansk - og heller ikke engelsk.

- Og er der forøvrigt en arbejdsgiver, der vil ansætte én der ikke har CPR-nr. og skattekort (hvilket man jo først kan få, når man har opholdsbeviset)?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af fundiver199 » 28.05.2010 18:04:43

Den situation er jo gældende for alle EU-borgere, og da der hvert år flytter cirka 20.000 af dem til Danmark, så må det jo være til at løse. Når man er EU-borger, så er der jo ingen tvivl om, at man har ret til at arbejde i Danmark, og det ved 99 ud af 100 arbejdsgivere vel godt.

De problemer, som forumskribenterne oplever, skyldes nok mest, at deres ægtefæller er fra lande uden for EU og derfor kun har en afledet ret i kraft af den EU-borger, som de er gift med.

Kim P. Nyberg
Indlæg: 3476
Tilmeldt: 02.02.2009 11:41:42
Geografisk sted: Herning
Kontakt:

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af Kim P. Nyberg » 28.05.2010 21:11:55

Jeg er så ikke enig med fundivers estimat, at 99 ud af 100 arbejdsgivere vel kender EU-reglerne på området. Min oplevelse er, at uanset hvilket regelsæt de bruger for at komme hertil landet, så får de ikke noget arbejde, før de kan fremvise en arbejdstilladelse af den ene eller anden art.
Frivillig rådgiver i Ægteskab Uden Grænser

EMO
Indlæg: 8
Tilmeldt: 27.05.2010 16:27:32

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af EMO » 30.05.2010 21:32:52

fundiver199 skrev:Forpligtelsen vil være mere vidtgående, idet den også vil gælde, selvom I bliver skilt. Forpligtelsen skal således gælde, sålænge hun bor i Danmark og kun har midlertidig opholdstilladelse, d.v.s. i indtil 5 år.

Konkret vil det betyde, at såfremt I bliver skilt inden, der er gået 5 år, så kan du komme til at betale cirka 5.000 kroner om måneden til din ekskone, som hun eller kunne have fået fra et dansk bistandskontor, hvis hun vel at mærke stadig ikke selv har nogen indtægt.

Det er nok en god ide at få en advokat til at kigge på det, inden I afleverer en sådan erklæring til Statsforvaltningen, og at diskutere fordele og ulemper igennem med ham.

Jeg har aldrig hørt om nogen, der har klaret sagen på den måde, men som reglerne er, så må det være en mulighed.
Jeg tror så meget på forholdet, at det er en risiko jeg vil tage.

Og jeg kan da ikke forestille mig, at det er en usædvanlig fremgangsmåde. Jeg fandt da dette skema på Statsforvaltningens hjemmeside:

http://www.statsforvaltning.dk/stats_resources/387.pdf

EMO
Indlæg: 8
Tilmeldt: 27.05.2010 16:27:32

Re: Opholdsbevis til ægtefælle fra EU

Indlæg af EMO » 25.07.2010 16:53:08

Jeg vil bare lige fortælle, at det hele gik meget nemmere, end jeg havde forestillet mig.

En ansøgning til Statsforvaltningen vedlagt en forsørgelseserklæring fra mig, og vupti - en uge efter kom opholdsbeviset ind ad brevsprækken.

Så nu er det bare en tur på kommunen for at få CPR-nr. og sygesikringsbevis.

Besvar