Indlæg
af fundiver199 » 29.05.2010 06:19:07
At få besøg af en kæreste er ikke omfattet af menneskerettighederne. Så nej, din veninde kan ikke slippe for at stille en evt. visumbankgaranti, fordi hun p.g.a. sine særbørn ikke kan henvises til at flytte til Tyrkiet og leve sammen med sin kæreste der.
Til gengæld kan din veninde slippe for at stille visumbankgaranti, hvis hun gifter sig med sin kæreste, eller hvis kæresten søger om visum til et andet schengenland end Danmark.
Det kunne jo f.eks. være, at kæresten kender nogen i Sverige eller Tyskland, som havde lyst til at invitere ham på besøg, eller måske vil han bare gerne holde ferie i nabolandet Grækenland.
Et schengenvisum gælder til alle schengenlandene, så hvis man f.eks. holder ferie i Grækenland, har man også lov til lige at slå et smut forbi Danmark. Man skal søge visum til det land, hvor man forventer at tilbringe mest tid, men man har lov til at ombestemme sig i løbet af ferien.