Hjælp med svar fra SOLVIT

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af Mitsu » 07.05.2010 15:45:54

Jeg er blevet opfordret herinde til at kontakte SOLVIT for at hjælpe mig med at få min kone's visum. Vi har nemlig ventet i over 4 måneder nu. Hun kommer fra Filippinerne og jeg bor i Tyskland og arbejder i Danmark. Jeg må sige at jeg er mget forviret over SOLVIT's svar da jeg troede jeg kunne udnytte EU reglerne da jeg bor i Tyskland, her er svaret jeg fik fra SOLVIT:

Kære Thomas Nielsen.

Tak for din henvendelse til SOLVIT. For at vi kan behandle din sag i SOLVIT, skal du reelt have udnyttet din ret til fri bevægelighed i EU's Indre Marked ved både at have arbejde og bopæl i Tyskland. Da du kun har bopæl i Tyskland, men har bevaret dit arbejde i Danmark, er du ikke omfattet af reglerne om fri bevægelighed og kan således ikke få familiesammenføring med din kone efter EU-reglerne.

Jeg beklager derfor at måtte meddele, at vi ikke kan hjælpe dig i denne sag.

Med venlig hilsen/Best regards,
Bjarne Bang Christensen
Juridisk rådgiver/Legal advisor

Jeg må sige at det forstår jeg ikke da jeg jo netop har brugt slesvigløsningen herinde fra. Det var den eneste grund til at jeg flyttede til Tyskland så jeg kunne søge familiesammenføring igennem EU reglerne. Håber i kan hjælpe mig.

Besiktas
Indlæg: 280
Tilmeldt: 16.03.2010 10:43:40

Re: Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af Besiktas » 07.05.2010 21:30:58

"SP: Skal jeg arbejde i et andet EU-land for at få min ægtefælle til Danmark efter EU-reglerne?

Svar: Nej det behøver du ikke. Retten til fri bevægelighed i Europa gælder også for studerende, pensionister og alle andre, som kan klare sig selv økonomisk. Tidligere tolkede Danmark reglerne mere restriktivt, men det blev heldigvis lavet om i oktober 2008. Du kan derfor sagtens bosætte dig i Sverige eller Tyskland, beholde dit job i Danmark, og efter et stykke tid flytte tilbage til Danmark og tage din ægtefælle med dig. Det er der allerede rigtig mange, som har gjort siden oktober 2008."

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Re: Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af Mitsu » 07.05.2010 21:46:51

Okay tak for det var altså også det jeg mente, hvad søren kan man så bruge Solvit til hvis de ikke engang kender reglerne....

skaanebo
Indlæg: 12138
Tilmeldt: 09.06.2007 19:00:10

Re: Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af skaanebo » 08.05.2010 08:12:39

Nu er den nye tolkning af reglerne 'kun' fra efteråret 2008, så det kan da godt være, der har været en jurist, der har siddet og sovet i timen. Men ellers lyder det da som en oplagt sag at få ÆUG på banen. Du kan jo skrive til rådgivningens e-mail-adresse og videresende den e-mail, du har fået fra SOLVIT, så tror jeg, ÆUG kan hjælpe dig med at få sagen på gled.

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Re: Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af Mitsu » 08.05.2010 10:29:17

Tak for dit svar, jeg har skrevet til ÆUG's rådgiving, så håber de kan hjælpe mig :-)

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af fundiver199 » 08.05.2010 11:32:32

Ja der er da godt nok en SOLVIT-ansat, som overhovedet ikke har sat sig ind i de regler, som den ellers er hans opgave at hjælpe andre med at navigere rundt i. Jeg er noget rystet over, at niveauet hos SOLVIT er så lavt, og det er altså ikke kun siden 2008, at man har haft fri bevægelighed som "person med tilstrækkelige midler". Opholdsdirektivet er fra 2004, og før da var fri bevægelighed for "personer med tilstrækkelige midler" beskrevet i de tekster, som opholdsdirektivet erstattede.

Jeg vil tro, at det har været gældende siden i hvert fald Mastricttraktaten i 1992, for den var jo den, der indførte unionsborgerskabet.

@Mitsu

Vi hjælper dig med sagen i ÆUG´s rådgivning

Mitsu
Indlæg: 30
Tilmeldt: 13.01.2008 22:08:54

Re: Hjælp med svar fra SOLVIT

Indlæg af Mitsu » 08.05.2010 14:32:39

Hej fundiver199, tusind tak for dit svar, og mange tak for at i vil hjælpe mig, jeg har sendt formularen til jeres rådgivning :-)

Besvar