Ægteskab eller sammenføring

Her kan du skrive om/søge information om få din ægtefælle / partner sammenført til Danmark efter de almindelige danske regler.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
JakobLarsen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24.04.2010 16:39:23

Ægteskab eller sammenføring

Indlæg af JakobLarsen » 24.04.2010 16:56:45

Hej gruppe

Jeg er meget i tvivl om hvordan jeg skal gribe de næste mange måneder af mit liv an. Sagen er jeg mødte en Kenyansk kvinde for 7 måneder siden. Hun er her pt på et visa fordi hun studerer her. Visaet udløber indenfor et par måneder. Vi er hovedkuls forelskede og forsøger at præstere barn sammen uanset vores manglende viden om regler om familiesammenføring etc. Men på et tidspunkt ringer den store visa-klokke og hun er nødt til at rejse hjem til Kenya. Og hvad gør vi så? Pt er vi sammen alle de stunder som livet tillader os. Hun er barnløs og jeg har et såkaldt særbarn her. Dvs et barn fra et tidligere forhold jeg ser hver anden uge. Min tilknytning er altså væsentlig stærkere til Danmark end hendes til Kenya tror jeg man vil sige. Men hvordan griber vi sagerne an? Når hun rejser hjem skal jeg så søge om visa til hende så vi kan ses igen snarest. Eller skal jeg besøge hende? Skal vi giftes? Hun vil faktisk helst fries til på den gammeldags maner ud af kærlighed og ikke på grund af opholdstilladelser. Hvis vi lykkes i at få et barn? Er jeg så tvunget til Kenya? Vi er meget i tvivl fordi vi hører så mange historier om folk der får afslag på sammenføring eller bare besøgsvisa. Og alt vi vil er bare at være sammen.

Undskyld de mange spørgsmål men jeg er noget frustreret her timeglasset løber ud.

Vh

jakob

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ægteskab eller sammenføring

Indlæg af fundiver199 » 24.04.2010 17:31:18

Kære Jacob

I gifter jer og herefter søger din kone opholdstilladelse i Danmark efter Udlændingelovens §9, såkaldt "familiesammenføring". Du kan læse mere her på hjemmesiden under "jeg vil... giftes" og "jeg vil... familiesammenføres". Læs også den officielle beskrivelse af reglerne på http://www.nyidanmark.dk

I kan evt. vælge at starte med at bo 10 uger i et andet EU-land, så din kone kan få opholdstilladelse efter EU-rettens regler, se "jeg vil... flytte til Sverige/Schlesvig".

Men da du har et særbarn i Danmark, så er den eneste væsentlige fordel ved EU-rettens regler dog, at din kone efter disse regler har retskrav på permanent opholdstilladelse efter 5 år i Danmark uden krav om, at hun skal samle 100 "point" for erhvervsdeltagelse og beståelse af diverse prøver m.m.

Og om den fordel er stor nok til at begrunde ulejligheden og udgifterne, som er forbundet med at flytte 10 uger til et andet EU-land, det er jo lidt af en smagssag. Især fordi hele oppositionen er imod det nye pointsystem, så det er faktisk noget af det, som der er en vis chance for vil blive lavet om, hvis vi får en ny regering.

M.h.t. at få børn, så var det nok en god idé at vente med det, til I er blevet gift, og din kone har fået opholdstilladelse. I gør i hvert fald jeres eget liv meget mere besværligt, hvis I begynder at sætte børn i Verden, inden disse ting er faldet på plads.

M.h.t. at I ikke vil gifte jer "bare for at din kone kan få en opholdstilladelse", så er det bedste råd at komme over disse nykker så hurtigt som muligt. Det gør ikke ondt at blive gift, og det er altså vilkårene, hvis man gerne vil bo sammen i Danmark, og den ene er udlænding.

Hvis I ikke når at gifte jer og søge opholdstilladelse, inden hendes studievisum er forbi, så må hun ganske rigtigt rejser hjem til Kenya. Hvor og hvornår I i den situation vil ses igen, og hvor og hvornår i vil gifte jer, det er fuldstændig op til jer.

Den eneste regel er, at hun skal have været ude af Shengen i mindst 3 måneder, før hun kan komme hertil på et 90 dage turistvisum.

De historier, du hører om det ene eller andet, dem skal du bare glemme. Brug i stedet din tid og energi på at sætte dig ind i diverse regler.

JakobLarsen
Indlæg: 2
Tilmeldt: 24.04.2010 16:39:23

Re: Ægteskab eller sammenføring

Indlæg af JakobLarsen » 24.04.2010 17:56:39

Takker for det hurtige og gode svar. Vil det sige vi har bedre chancer hvis vi er gift? Problemet er lidt vi har hørt så mange historier om folk der er blevet gift men alligevel har fået afslag på selv almindeligt besøgsvisa.

Jeg er som sagt totalt i mørke her. Mange tak for hjælpen. Den er påskønnet mere end du tror.

Vh

jakob

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: Ægteskab eller sammenføring

Indlæg af fundiver199 » 24.04.2010 20:03:06

Det er en forudsætning for, at din kone kan få en opholdstilladelse i Danmark, at I gifter jer. Så svaret på dit spørgsmål er så absolut "ja". Man kan ganske vist godt søge om "familiesammenføring" som ugift par, men det forudsætter, at man forinden har boet sammen i mindst 18 måneder, og det har I jo ikke.

Normalt gives der altid visum til besøg hos ægtefæller, så jeg ved ikke, hvad det er for nogle historier, du har hørt. Måske er der noget i de pågældende historier, som du ikke kender til.

Det hele er ikke så voldsomt kompliceret, som du gør det til. I skal "bare" gifte jer, og herefter skal din kone så søge om opholdstilladelse enten efter de danske regler, hvilket nok er det mest relevante i jeres tilfælde, eller efter EU-rettens regler.

Besvar