Indlæg
af fundiver199 » 16.04.2010 10:13:01
Der står jo i loven, at du kan tage dine barselsdagpenge med dig til et hvilket som helst andet land, så det må man vel gå ud fra er rigtigt. Jeg tror mere på, hvad jeg selv kan læse mig frem til i loven, end hvad jeg har fået refereret i et forum, at en sagsbehandler i en kommune har sagt mundtligt til en person, der har rettet en mundtlig forespørgsel til kommunen.
Men jeg kan ikke sige noget med sikkerhed, da jeg hverken kan vide, hvad du har spurgt kommunen om, eller hvad de har svaret, når hele jeres kommunikation er foregået mundtligt. Måske er der nogen ting i sagen, som kan have betydning, og som du ikke har fortalt om i forum, fordi du ikke selv er opmærksom på, at de kan have betydning.
Jeg kan derfor ikke love dig, at du kan tage dine barselsdagpenge med dig til Sverige. Jeg kan blot sige, at det er der rigtig meget, som tyder på, at du kan. Og derfor bør du få en gratis retshjælp til at hjælpe dig med at overbevise kommunen om dette, så du kan flytte til Sverige uden at være nervøs for, at du pludselig ikke har noget at leve af.
ÆUG kan også hjælpe dig med at skrive til kommunen, hvis du kontakter vores rådgivning. Men da spørgsmålet slet ikke handler om Udlændingelovgivningen men om noget helt andet, så ligger det uden for vores kernekompetencer, og derfor er det mere oplagt, at du får en gratis retshjælp til at hjælpe dig.
Der har du også mulighed for at komme til at snakke ansigt til ansigt med den person, der skal hjælpe dig, og det har vi desværre ikke ressourcer til at tilbyde i ÆUG.