svensk nationale regler

Her kan du skrive om/søge information om hvorledes du/I kan benytte EU-reglerne til at bo sammen i både Danmark og andre EU-lande, f.eks. Sverige, Norge eller Tyskland.

Redaktører: ZB, AUG Board

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 12.04.2010 21:18:17

Hvilke krav skal man opfylde for få familiesammenføring via svenske nationale regler?

Hvad er fordele og ulemper?

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af dotGusten » 12.04.2010 21:40:45

fundiver199 har tidligere skrevet det samme til en anden:

Hvis I har tænkt jer at blive i Sverige i flere år, kan I også overveje at søge efter Sveriges nationale regler. Det har bl.a. den fordel, at din mand får permanent opholdstilladelse allerede efter 2 år, og der stilles ikke nogen krav til din økonomi.

Ulempen er til gengæld, at din ægtefælle først må indrejse i Sverige, når sagen er behandlet efter typisk 3-6 måneder. Det er derfor kun relevant at søge efter Sveriges nationale regler, hvis I forventer at blive boende i Sverige i lang tid.

Du kan læse om Sveriges nationale regler for familiesammenføring her:

http://www.migrationsverket.se/info/135.html

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 12.04.2010 22:43:13

Når man flytter til sverige bliver man så ikke automatisk EU-borger? Der står inde på http://www.migrationsverket.se/info/135.html - Flytning til et ikke-EU-borgere...Gælder forsørgelseskravet som begyndte her 5 april for danske statsborgere?

Kan ikke finde de krav man skal opfylde.

Og for man bare permanent opholdstilladelse efter 2 år, uden nogle betingelser først?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 13.04.2010 05:42:52

Når du vil bruge svenske nationale regler, skal du kigge under 'flytte til en ikke-EU borger' - lidt forvirrende. Der står, at forsørgelseskravet ikke gælder for svenske og EES, dvs EØS-borgere.

EØS landene er

Danmark, Sverige, Norge, Island, Finland, Belgien, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Rumænien, Bulgarien, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland, Østrig, Liechtenstein, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Cypern (den græske del).

Herunder:
Azorerne, Mallorca, Ibiza, Ceuta, De Canariske øer, Fransk Guyana, Gibraltar, Guadeloupe, Hebriderne, Isle of Wight, Madeira, Martinique, Melilla, Orkney Øerne, Réunion, Shetlandsøerne, St. Martin (den franske del) og Western Isles.

Derudover gælder reglerne i Schweiz, der har en særaftale med EU.

Altså: bruger du de nationale svenske regler skal du ikke opfylde forsørgelseskravet. Har i levet sammen i mindst 2 år, før i kommer til Sverige kan der gives permanent opholdstilladelse med det samme, ellers gives der en 2-årig tilladelse, som man skal søge om forlængelse af, 6 mdr. før den udløber.
mh
Rådgiver for ÆUG

dotGusten
Indlæg: 539
Tilmeldt: 24.01.2008 14:33:12
Geografisk sted: Abidjan, Côte d'Ivoire
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af dotGusten » 13.04.2010 06:42:12

mh skrev:Ibiza
Dvs. man kan få familiesammenføring på Ibiza. Det bliver jo fest og glade dage - 3 måneders luksusferie, og så familiesammenføring oven i købet :lol:

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2010 06:49:24

@dotGusten

Ja og det undrer mig i grunden meget, at der ikke er flere f.eks. førtidspensionister, der benytter sig af det. Eller for den sags skyld unge mennesker, som ikke har et job i DK, som de ønsker at holde fast i, og som f.eks. kunne søge arbejde i turistindustrien på nogle af ferieøerne i sommeperioden og herefter tage deres ægtefælle med til Danmark efter EU-reglerne.

Det er som om folk har fået ind i hovedet, at EU-rettens regler kun gælder i Sverige og til nød Tyskland, men de gælder naturligvis over hele EU.

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2010 06:57:42

@N17

Fordelene ved Sveriges nationale regler er, at der slet ikke stilles nogen krav ud over, at ægteskabet skal være reelt, og allerede efter 2 år kan din mand få permanent opholdstilladelse.

Ulempen er, at I er nødt til at blive i Sverige for at nyde godt af disse fordele, og det betyder jo så, at du formentlig må opgive den uddannelse, som du p.t. er i gang med i Aarhus, da der er ret langt at pendle mellem Sverige og Aarhus.

Jeg ville nok i din situation starte med at undersøge, om ikke du kan tage dine barselsdagpenge med dig til et andet land, så I kan klare sagen efter EU-rettens regler, inden du skal starte på din lønnede uddannelse igen.

Du har jo ingen problemer med forsørgelseskravet i EU-reglerne, så længe du er i gang med denne lønnede uddannelse, og bagefter kan du vel blive forsikret i en A-kasse, og så har du heller ingen problemer med forsørgelseskravet.

Der er derfor ikke de helt store fordele for jer ved at komme ind under Sveriges nationale regler fremfor EU-reglerne. Med mindre naturligvis I har fundet ud af, at I hellere vil bo i Sverige end Danmark, og vel at mærke permanent og ikke kun for en periode.

Den mulighed kan I da godt overveje, og så kan du jo f.eks. undersøge, om og hvordan du kan færdiggøre din uddannelse i Sverige. Men umiddelbart er det da nok lettere at færdiggøre den uddannelse, du allerede er i gang med.

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 13.04.2010 13:58:03

Hmm så hvis man har levet sammen i 2 år ( er det ligemeget hvor?) kan man så få svensk permanent opholdstilladelse? Hvordan skal man bevise det?

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: svensk nationale regler

Indlæg af mh1 » 13.04.2010 14:13:09

Det gælder jo så ikke for alle og enhver, men det vil bl.a. gælde for din mand, fordi du er dansk statsborger.

Samlivet skal kunne bevises ved fx udskrift fra folkeregisteret, og der kommer du nok i problemer, hvis din mand ikke har været tilmeldt sammen med dig. Det, myndighederne vil se, er en offentlig registrering, det gælds ik' at man bare selv mener, man har været samlevende i den udstrækning, det har kunnet lade sig gøre ved hjælp af 'ferie'-ophold i hver andres lande.
mh
Rådgiver for ÆUG

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 13.04.2010 14:40:17

Gælder det hvis man har boet sammen i danmark i 2 år eller hvad?

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 13.04.2010 14:44:15

Kan der ske en undtagelse af at man skal vente i hjemlandet, hvis man allerede er sammen i sverige og søger via de svenke nationale regler?

krikris
Indlæg: 964
Tilmeldt: 10.02.2009 16:54:32
Geografisk sted: denmark

Re: svensk nationale regler

Indlæg af krikris » 13.04.2010 14:50:02

Der er ikke noget som hedder process ophold i Sverige hvis i søger via nationale svenske regler. Der skal han søge via sit hjemland. det står meget tydeligt på migrationsverkets hjemmeside

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 13.04.2010 15:54:30

Ok tak...hvor står det præcist?

fundiver199
Indlæg: 15458
Tilmeldt: 15.07.2008 15:58:34

Re: svensk nationale regler

Indlæg af fundiver199 » 13.04.2010 16:00:57

Har du fået undersøgt, om du kan tage dine barselsdagpenge med dig til Sverige?

N17
Indlæg: 163
Tilmeldt: 02.03.2010 11:59:39

Re: svensk nationale regler

Indlæg af N17 » 13.04.2010 16:10:25

Venter stadig svar fra kommunen...

Har jeg andre muligheder?

Besvar