Søger hjælp og erfaringer om Tyrkiet

Her kan du skrive om/søge information om ægteskab og vielse i DK og udlandet.

Redaktører: ZB, AUG Board

Besvar
Miss-Z
Indlæg: 35
Tilmeldt: 03.03.2010 09:05:00

Søger hjælp og erfaringer om Tyrkiet

Indlæg af Miss-Z » 03.03.2010 09:12:30

Hej allesammen

Jeg er ny herinde, og jeg er havnet i den samme situation som mange af jer, så ville lige skrive min historie kort.

Jeg har mødt en fyr i Tyrkiet i august 2009. Jeg er begyndt at tænke meget på vores fremtid, så jeg ville høre, om der er nogle, som har nogle erfaringer med at flytte til Tyrkiet?

Jeg synes, at det virker så svært, hvis jeg skal få ham til Danmark, så vi har snakket lidt om at bosætte os i Tyrkiet, hvis vi når så langt med vores forhold :D

Er det svært at komme til at bo i Tyrkiet? Hvad med arbejde, sproget osv...?

Jeg håber, at jeg hører fra nogen af jer.

Knus

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Søger hjælp og erfaringer om Tyrkiet

Indlæg af mh1 » 03.03.2010 11:06:58

Foreløbig er der ikke så store krav til opholdstilladelse.
Du skal bare have
- et gyldigt pas,
- søge om et visum til ophold (ikamet), enten inden for en måned efter at du er kommet til TR eller ved ambassaden derhjemme. Det koster pt ca. 217 TL, dvs ca. 800 kr,
- betale pt ca. 648 TR (ca. 2400 kr) for opholdstilladelse til 12 mdr.
- ENTEN fremvise dokumentation for at en tyrkisk statsborger påtager sig at forsørge dig,
- ELLER fremvise dokumentation for at have enten 200 US$ eller 300 US$ (afhængigt af, hvor du søger, Istanbul kræver 300, Antalya 200) for hver måned, du søger opholdstilladelse til, dvs. minimum penge på en konto i Tyrkiet svarende til 2400 (3600) US$. Det BEHØVER ikke være dollar, det kan være euro eller danske kroner, beløbet skal bare svare til 2400/3600 US$. Da en konto i fremmed valuta altid også viser indestående i dollar, skal du bare bruge en kopi af bankbogen og fremvise originalen, du behøver ikke at veksle.

Du kan læse her: www.ankara.pol.tr/index.php?id=400 (du kan klikke dig til engelsk version)

Prisen for opholdstilladelse er den samme uanset om du er tyrkisk gift eller ej.

Arbejdstilladelse søges separat ved arbejdsministeriet i Ankara.

Sproget kan læres hos TÖMER, hvor man får diplom efter at have taget 'advanced II'. Tjek her
www.tomer.ankara.edu.tr/english/

og lad dig ikke afskrække af, at det hører under universitetet, der er kurser på alle niveauer og de har glimrende lærere. Der er skoler mange steder, bl.a. Antalya, Alanya, Izmir, Istanbul og Ankara. Prisen er pt ca. 450 US$ for 8 uger, minus 25% hvis du er tyrkisk gift.

Hvis du vil arbejde, vil jeg mene at sproget er et absolut must. Afhængigt af, hvor hurtigt du lærer og om du har lært noget allerede, vil jeg mene du minimum skal regne med 16 ugers kursus, 3 dage om ugen.


Jeg har efterhånden boet i Istanbul en del år, med afstikkere i DK, men havde taget flere måneders sprogkursus, inden jeg bosatte mig, og tog diplom, hvilket kræves hvis man vil læse på universitet (hvad jeg skulle).

:!: Derudover skal du huske, at indtil du er gift skal du selv sørge for en sygeforsikring. Når du er tyrkisk gift vil du i mange tilfælde være dækket af din mands forsikring, hvis han har en via sit arbejde (hvad de fleste har). Husk det endelig, det kan være en dyr affære at komme på sygehuset ellers!! Får du arbejde før du gifter dig, skal du insistere på at din arbejdsgiver tegner sygeforsikring for dig, det skal de fleste i følge loven, men der er mange, der 'glemmer' det.
mh
Rådgiver for ÆUG

Miss-Z
Indlæg: 35
Tilmeldt: 03.03.2010 09:05:00

Re: Søger hjælp og erfaringer om Tyrkiet

Indlæg af Miss-Z » 03.03.2010 13:11:46

Mange tak for dit svar.

Jeg har skrevet en privat besked til dig.

lykkelouise
Indlæg: 19
Tilmeldt: 07.12.2009 20:13:54

Re: Søger hjælp og erfaringer om Tyrkiet

Indlæg af lykkelouise » 13.05.2010 10:41:49

Mh, hvad har du brug for at lære tyrkisk , bøger og sådan jeg vil rigtig gerne lære det syns bar det er rigtig svært

mh1
Indlæg: 10609
Tilmeldt: 25.09.2007 11:20:33
Geografisk sted: Istanbul, Tyrkiet/Tyskland
Kontakt:

Re: Søger hjælp og erfaringer om Tyrkiet

Indlæg af mh1 » 13.05.2010 12:54:15

@ lykkelouise: Jeg lagde ud med et 4-ugers kursus på TÖMER i Antalya, og derhjemme fortsatte jeg med at arbejde med de lærebøger, jeg fik købt der og fandt et aftenskolekursus. Selve kurset i DK var sådan set ikke meget nytte til, da jeg var langt foran de andre takket være de 4 uger på TÖMER, men læreren og jeg aftalte at jeg lavede hjemmeopgaver (oversættelser til og fra tyrkisk), som han så rettede. TÖMERs kurser er forholdsvis dyre, jeg var heldig at få studielegater til dem.

Hvis du er god til at arbejde med det selv, er der dels et dansk-tyrkisk kursus, som kan lånes på biblioteket, hvor der er CD med taleøvelser med (husker desværre ikke titel og forfatter), dels er der engelsk-tyrkiske kurser.

Der er også nu online: http://www.tyrkiskkursus.dk/Links.htm
og kig på det her: http://www.finduddannelse.dk/Talk_Now_T ... _61032.htm Det sidste er for begyndere, og nok det, du skal tage først.

Jeg sad hjemme og hørte på bånd/CD, læste op og optog, i timevis og igen og igen, for at forbedre min udtale, og lære at forstå talesprog. Jeg lånte børnebøger på biblioteket, gerne med bånd, og øvede mig i at oversætte dem. Så tyrkisk TV og forsøgte at få mening i de mærkelige lyde :wink:

Senere tog jeg så flere kurser på TÖMER i Istanbul, efter at jeg flyttede derned første gang, og sad med ørerne på stilke, når jeg besøgte mine naboer. De fleste talte KUN tyrkisk, så jeg var tvunget til at tale og forstå det.

Du skal ikke fortvivle, fordi det er svært - Henrik Nordbrandt er, foruden forfatter, cand.mag. i Tyrkisk og har boet i Istanbul i mange år, men han har udtalt at han ALDRIG vil lære sproget fuldt ud.

Hvis du bare kan lære så meget, at du kan spørge om vej o.l. og kan snakke lidt om vind og vejr, så vil de fleste tyrkere være vældig glade og villige til at small-talke, og det vil hjælpe dig videre. Men husk at nøjes med at falde i snak med kvinder, børn og evt. ældre mænd (men dem skal du nu også passe på, selv jeg, som nu snart er 55, bliver udsat for sex-chikane!)
mh
Rådgiver for ÆUG

Besvar